Johannes 17
1 Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig,
Iyesus han b́ keewiyakon daromaants b́ tooko tuzdek't s'iilfetst hank'owa bíet, «Nihono! hamb, sa'ato bodre, n naay neen b́ mangiytwok'o n na'o mangiwe,
2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)
Ni imts jamwotssh dúre dúri kasho b́ imetwok'o ash jamwotsatse alo n imtsoshe. (aiōnios g166)
3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)
Dúre dúri kashonwere n s'uzi ari Ik'o Izar Izewernat n woshtso Iyesus Krstosi danoniye. (aiōnios g166)
4 Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.
Taa taash n'imts fino s'eentsat datsanatse neen mangire.
5 Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
Nihono! datsan bíazeftsere niyoke t detsts mangon taan andoor niyoke mangiwe.
6 Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.
«Datsanatse gaaldek'at taash n imts ashuwotssh koni nwotok'o kitsre, booye niknee boteshi, neehe boon taash imrne, boowere ni aap'o kotdek'rne,
7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
Taash nímts jamo niyokik b́ wottsok'o bo and danrnee.
8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
Taash nimts aap'wotsi boosh imre, boowere t keewre k'ebdek'rne, niyoke keshat twaatsok'onowere arikon danrnee, nee taan n woshtsok'onowere amanernee.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
«Taa tk'onir bo jangoshe, taash nimtsanots nik bowottsotse bo jangosh k'onirwe, datsush k'onratse.
10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Tik wotts jamo nike, nik wottsonwere tikee, taawere boatse tuutson mangree.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.
Taa haniyakon datsanatse beeratse, bomó datsanatsikne. Taaye nmaants twooniyee, S'ayin nihono taash n'imtsanots nokok'o ik bowotishe taash n'imts nshúútson boon kore.
12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
Taa bonton t teshor taash nimts n shúútson boon kotre, taahe boon kotre, mansh mas'aaf S'aynotsitsi aap'etso b́ s'eenetwok'o t'afi na'oniye oko konwor boyitse t'aftso aaliye.
13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.
And taa n maants t wooniye, datsatse befetsat han boosh t keewir t gene'o boon s'een b́wotitwok'owe.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Taa ni aap'o boosh imre, taa datsanatsik wottk'ztsok'o boworu datsatsiknaliye, manshe datsan boon b́ shit'i.
15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
Gondatse boon n k'otetwok'owa bako datsatse boon n dek'etwok'o neen k'onratse.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Taa datsatsik t woterawok'o boowere datsatsiknaliy.
17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
Aron boon S'ayntswe, ni aap'onu aree.
18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.
Nee taan datsan maants n woshtsok'o taa boon datsan maants woshere.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.
Bo arikon S'ayn bowotitwok'o taa bo jangosh t tooko S'ayin woshitwe.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig,
«Bo aap'o k'ebdek't taan amaniru jamwotssha tk'oniri bako, bos'uzsh k'onratse.
21 at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.
Taawere t k'onir jametswots ik bowotitwok'we, andoor nihono! nee tiitse nbeyok'o taawere niatse t fa'ok'o, boowere noon bobetwok'o, nee taan nwoshtsok'o datsan b́ amanitwok'owe.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
Noo ik nowottsok'o boowere ik bowotitwok'o, taash n imts mango boosh imre.
23 jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
Taa t k'onirwo taa boon neewere taan n wottsok'o boowere b́ jamon ik bowotitwok'owe. Mank'owere taan nwoshtsok'onat taan nshuntsok'on bonowere nshuntsok'o datso b́danishe.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
«Nihono! Datsan bíazeftsere taan nshuntsotse taash n'imts mango bobek'etwok'o taash n ímtsanotswere taa t beyoke taanton bo beyo shunfee.
25 Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
S'ayin nihono! datso neen danatse, taamó neen danfee, hanotswere taan nee n woshtsok'o danrnee.
26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.‟
Taan nshunts shuno booke b́betwok'o taawere boats twotitwok'o, boowere neen bodanetwok'o woshre, ando aani bodanetwok'o woshitwe.»
