Johannes 16
1 „Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
“Nin taksônna nin mâk loina rangin mahi nangni ki misîr pe ani.
2 De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slaar eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.
Synagogngei renga nangni la khâipai an ta, nangni that ranga bôk ngei han Pathien sin an tho anga an inbe zora la tung atih.
3 Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig.
Mingeiin nin chunga hima anghan la thông an tih, Pa le keima min riet loi sikin.
4 Men dette har jeg talt til eder, for at I, naar Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
Hannirese mahi nin kôm ke lei misîr ani, masikin ma neinunngei tho ranga an zora ahong tung tikin, nangni ke lei misîr pe zoi ti nin riettit theina rangin. “Hi neinunngei hih aphut renga nangni ka la ril loi ani, nin kôma ka la om sikin.
5 Men nu gaar jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaar du hen?
Aniatachu, atûn chu mi tîrpu kôm ke se rang kêng ani zoi, hannoma nin lâia tutên ke sena rang merkel mak chei.
6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.
Male atûn nangni ki misîr pe lechu nin mulungngei dûkin asip zoi ani.
7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaar bort, thi gaar jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.
Aniatachu chongdiktak nangni ki ril: ke se hah nangni rangin chu asa uol ani, ke se nônchu Sanpu hah nin kôm juong no nih. Hannirese ke sên chu ama hah nin kôm juongtîr ki tih.
8 Og naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.
Male a juong tung tika chu sietna tieng mo, chong dika mo, Pathien roijêkna tieng mo theiloi an chang tie hah rammuol mingei kôm min mûng atih.
9 Om Synd, fordi de ikke tro paa mig;
Sietna tieng theiloi an chang ani, keima min iem loi sikin;
10 men om Retfærdighed, fordi jeg gaar til min Fader, og I se mig ikke længere;
chong dika khom theiloi an chang ani, Pa kôm ke se rang sik le mi nin mu khâi loi rang sikin;
11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
male roijêkna tieng khom adikloi an chang ani, hi rammuol roijêkpu khom jêkin aom zoi sikin.
12 Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
“Nangni misîr pe rang tamtak ka la dôn, aniatachu atûna rangin chu ariet nangni lântak pe rai atih.
13 Men naar han, Sandhedens Aand, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.
Nikhomrese, Ratha, Pathien chongtak minlang ngâipu hah a juong tika chu chongtak ngei murdia nangni ruoi min lût atih. Ama rachamin ite misîr no nia, a riet ha kêng a misîr rang male ahong tung rang neinunngei ha nangni ril atih.
14 Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.
Ama han roiinpuina mi pêk atih, ko chong ti ngei hah lâk a ta, nangni a ril rang sikin.
15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.
Ka Pa'n a dôn ngei murdi chu kata ani; masika han kêng Ratha han ke pêk hah lâk a ta male nangni ril atih, ki ti ani.
16 Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig.”
“Chomoltên chu mi mu khâi no tunuia, male chomolte suole chu mi mu nôk nin tih,” a tia.
17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: „Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gaar hen til Faderen?”
A ruoisingei senkhatin anninanâkin annin rekela, “Ei kôma a thurchi misîr hi imo a tina? Chomolte chu mi mu no tunuia, chomolte suole chu mi mu nôk nin tih; a tia male, ‘Pa kôm ke se rang sikin’ khom a ti hi, an tia.
18 De sagde altsaa: „Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstaa ikke, hvad han taler.”
‘Chomolte’ a ti hih imo a tina? A misîr hih ei riet thei loi kêng!” an tia.
19 Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: „I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.
Jisua'n ama chong rekel rang an jôt ti a rieta, an kôm, “Chomolte chu mi mu no tunuia, chomolte suole chu mi mu nôk nin tih,” ki ti ha mo nangni nanâkin ni nin rekel inlôm?
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.
Chong diktak nangni ki ril: nangni chu chap le inrûmin om nin ta, hannirese, rammuol chu tâi atih; inngûiin om nin ta, aniatachu nin inngûina hah tâinân ânthûl rang ani.
21 Naar Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
Nupangin nâiha a tuong lâitak chu ân ngûikhak ngâi, a dûktongna zora ahong tung pe sikin; aniatachu nâi a nei suole chu a dûktong hah a mingil nôk ngâi, nâite rammuola juong suok hah a râisânpui sikin.
22 Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
Nangni khom ma anghan nin ni: atûn chu inngûiin nin oma, aniatachu nangni mu nôk ki tih, nin mulungrîl râisânnân la sip atih. Ma râisânna ha chu tutên nangni sut thei khâi no ni ngei.
23 Og paa den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.
“Ma nikhuo hah ahong tungin chu ite mi rekel khâi no tunui. Chongdiktak nangni ki ril: ki riminga nin zong kai chu Pa'n nangni pêk atih.
24 Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.
Atûn tena chu ite ki rimingin la zong mak choia; zong ungla man nin tih, nin râisânna akip theina rangin.
25 Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.
“Ha neinunngei hah mintêknangei chongin nin kôm ki misîr ani. Aniatachu, mintêknangei chong mang loiin ânlangiemin Pa chungroi ha nin kôm ki misîr zora ala hong tung rang.
26 Paa den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;
Ma nikhuo hah ahong tungin chu, ki rimingin Pa kôm zong nin ta; male keiman Pa kôm nin ruthûlin nangni zong pe ki tih ki tina nimaka,
27 thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgaaet fra Gud.
Pa lelê han nangni a lungkham ngâi. Keima mi nin lungkham sik le Pathien renga juong ki ni, ti mi nin iem sikin nangni a lungkham ngâi ani.
28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen.”
Pa kôm renga ku juonga, male rammuola ku juong ani; male atûn chu rammuol mâkin Pa kôm ke se nôk rang ani zoi,” a tia.
29 Hans Disciple sige til ham: „Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
Hanchu a ruoisingei han a kôm, “Atûn chu ânlangiemin ni misîra, mintêknangei chong reng mang khâi mak chea.
30 Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desaarsag tro vi, at du er udgaaet fra Gud.”
Atûn chu neinuntin ni riet let tiin kin riet zoi; tute kôm ite ne rekel ngei rang nâng mak che. Hima sika hin Pathien renga juong ni ni tiin kin iem zoi ani,” an tia.
31 Jesus svarede dem: „Nu tro I!
Jisua'n an kôm, “Atûn chu nin iem mo zoi?
32 Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
Azora ahong tungtir zoi, anâikik zoi, matikin chu chekinchâi var nin ta, nin in, nin ina se nin ta, ke theivaiin mi mâkrak nin tih. Hannirese Pa hah ko kôm aom sikin ke theivaiin chu ni no ning.
33 Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.”
Masikin keima leh inpumkhata omin rathânngamna nin dôn theina rangin hi chong hih nangni ki misîr pe ani. Rammuolin intak nangni min tuong atih. Hannirese hâitakin om roi! Keiman rammuol ke mene zoi ani,” a tia.
