< Johannes 16 >
1 „Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
“Njikummalanjilanga genego nkupinga nnalekanje ngulupai jenunji.
2 De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slaar eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.
Bhandunji shibhankananje nnyumba yabhonji ya jujila Nnungu. Numbe ganakwiya mobha, kila mundu shammulaganje mmanganyanji, shaganishiye kuti anaashoya mbepei kwa a Nnungu.
3 Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig.
Shibhantendelanje genego kwa ligongo lya nngaamanya Atati, wala nne.
4 Men dette har jeg talt til eder, for at I, naar Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
Ikabheje njikummalanjilanga genego, nkupinga pushigaishe malanga gakwe, nkumbushilanje kuti nammalanjilenje.” “Nangammalanjilanga yene indui kuumila bhukala, pabha naliji pamo na mmanganyanji.
5 Men nu gaar jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaar du hen?
Ikabheje nnaino ngunakwenda ku bhandumile bhala, wala jwakwa nkali jumo munkumbi gwenunji amuya, ‘Nkwenda kwei?’
6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.
Pabha njikummalanjilanga genego, nshiinjikanga mmitima jenunji.
7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaar bort, thi gaar jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.
Ikabheje, kweli ngunakummalanjilanga, mbaya nne nyabhule, pabha ngajabhule Nkujanguta jula, akanjiilanga. Ikabheje, nyendaga, bhai shinintume kungwenunji.
8 Og naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.
Jwenejo aikaga, shabhakong'ondelanje bhandu pa shilambolyo, ga yambi na aki na ukumu ja a Nnungu.
9 Om Synd, fordi de ikke tro paa mig;
Kwa ngani ja yambi yenunji shabhakong'ondelanje, pabha bhangangulupalilanga nne,
10 men om Retfærdighed, fordi jeg gaar til min Fader, og I se mig ikke længere;
kwa ngani ja aki shabhakong'ondelanje kuti nne ngwete aki, pabha ngunakwiijendela kwa Atati, wala nkamonanga kabhili,
11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
na kwa ngani ja ukumu, shabhakong'ondelanje kuti nkulungwa jwa pashilambolyo pano aukumwilwe.
12 Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
“Njikola gamagwinji ga kummalanjilanga, ikabheje nnaino shintopelwanje.
13 Men naar han, Sandhedens Aand, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.
Ikabheje pushaishe Mbumu jwa kweli, jwenejo shannongoyanje nkweli jowe, pabha akabheleketa kwa mashili gakwe nnyene, ikabhe shabhelekete gapilikene na kunnugulilanga gapinga koposhela.
14 Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.
Jwenejo shanguye nne pabha shantashiyanje gapatile kwangu nne gala.
15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.
Yowe ibhakwete Atati ni yangu, kwa nneyo nashinkubheleketa kuti, Mbumujo shantashiyanje gashaapate kwangu nne.
16 Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig.‟
“Galepeshe mobha gashoko, mmanganyanji nkamonanga na gapitaga mobha gashoko, shimmonanje kabhili!”
17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: „Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gaar hen til Faderen?‟
Penepo bhaajiganywa bhabho bhananji gubhabhuyenenje, “Bhakwete malombolelo gashi pubhabheleketa, ‘Galepeshe mobha gashoko mmanganyanji nkamonanga, na gapitaga mobha gashoko shimmonanje kabhili?’ Kabhili bhakuti. ‘Pabha ngunakwenda kwa Atati!’”
18 De sagde altsaa: „Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstaa ikke, hvad han taler.‟
Bhai, gubhalinginji nkubhuyana, “Bhakwete malombolelo gashi kubheleketa, ‘Galepeshe mobha gashoko?’ Tukakushimanya shibhaabheleketa.”
19 Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: „I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.
A Yeshu gubhamumanyi kuti bhanapinganga kwaabhuya, bhai gubhaalugulilenje, “Bhuli, nnabhuyananga gumelekete gakuti, ‘Galepeshe mobha gashoko mmanganyanji nkamonanga, na gapitaga mobha gashoko shimmonanje kabhili?’
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.
Kweli ngunakummalanjilanga, mmanganyanji shinngutanje shililo, ikabheje shilambolyo shishiinonyele, shinng'injikanje, ikabheje kuinjika kwenunji shikutendebhushe kubha kwiinonyela.
21 Naar Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
Bhakongwe bhalipinga kola, bhanapata mboteko pabha malanga ga kola gaishile, ikabheje bhakolaga, bhakakumbushila kabhili mboteko, kwa ligongo lya kwiinonyela kubhelekwa kwa mundu pa shilambolyo.
22 Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.
Bhai, mmanganyanji nshiinjikanga nnaino, ikabheje shininjiilanje kabhili, numbe shimwinonyelanje mmitima jenunji, na kwene kwinonyelako jwakwa shampokonyolanje.”
23 Og paa den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.
“Lyene lyubhalyo nkamuyanga shoshowe. Kweli ngunakummalanjilanga, shoshowe shishimwaajuganje Atati kwa lina lyangu, shibhampanganje.
24 Hidindtil have I ikke bedet om noget i mit Navn; beder, og I skulle faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.
Mpaka nnaino nkanabhejuganga shindu kwa lina lyangu. Nnjuganje shimpegwanje nkupinga kwiinonyela kwenunji kutimilile.
25 Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.
“Njikummalanjilanga genega kwa ndango. Ikabheje malanga ganakwiya ngammalanjilanga kabhili kwa ndango, ikabhe shinimmalanjilanje ga Atati gwangali nng'iyo.
26 Paa den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;
Gene mobhago shinnjuganje kwa lina lyangu, wala ngakummalanjilanga kuti shininjujilanje kwa Atati,
27 thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgaaet fra Gud.
pabha bhayene Atati bhanakumpinganga, kwa ligongo lya mbinganga nne nikulupalila kuti kungoposhele kwa a Nnungu.
28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen.‟
Nne kungopweshe kwa Atati, gung'ishe kushilambolyo na nnaino ngunakushileka shilambolyo kubhuja kwa Atati.”
29 Hans Disciple sige til ham: „Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
Bhai bhaajiganywa bhabho gubhaalugulilenje, “Nnole! Nnaino nnabheleketa gwangali nng'iyo wala nkabheleketa kwa ndango.
30 Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desaarsag tro vi, at du er udgaaet fra Gud.‟
Nnaino tumumanyi kuti mmwe nnakwiimanya indu yowe, wala ikapinjikwa mundu jojowe kummuya, kwa nneyo tunaakulupalila kuti kunkoposhele kwa a Nnungu.”
31 Jesus svarede dem: „Nu tro I!
A Yeshu gubhaajangwilenje, “Bhuli, nnaino nnikulupalilanga?
32 Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
Malanga ganakwiya, numbe gaishe, mmowenji shimpwilingananje kila mundu kunngwakwe, nne shinnekanje jikape. Mbena, nne nngabha puni jikape, pabha Atati pubhali pamo na nne.
33 Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.‟
Njikummalanjilanga genego nkupinga nkolanje ulele gwa lundana na nne. Pashilambolyo nkwetenje shilaje, ikabheje mwilumanje ntima, nne nishikombwele shilambolyo!”