< Johannes 15 >

1 „Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.
اَہَں سَتْیَدْراکْشالَتاسْوَرُوپو مَمَ پِتا تُودْیانَپَرِچارَکَسْوَرُوپَنْچَ۔
2 Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.
مَمَ یاسُ شاکھاسُ پھَلانِ نَ بھَوَنْتِ تاح سَ چھِنَتِّ تَتھا پھَلَوَتْیَح شاکھا یَتھادھِکَپھَلانِ پھَلَنْتِ تَدَرْتھَں تاح پَرِشْکَروتِ۔
3 I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
اِدانِیں مَیوکْتوپَدیشینَ یُویَں پَرِشْکرِتاح۔
4 Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
اَتَح کارَناتْ مَیِ تِشْٹھَتَ تیناہَمَپِ یُشْماسُ تِشْٹھامِ، یَتو ہیتو رْدْراکْشالَتایامْ اَسَںلَگْنا شاکھا یَتھا پھَلَوَتِی بھَوِتُں نَ شَکْنوتِ تَتھا یُویَمَپِ مَیَّتِشْٹھَنْتَح پھَلَوَنْتو بھَوِتُں نَ شَکْنُتھَ۔
5 Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
اَہَں دْراکْشالَتاسْوَرُوپو یُویَنْچَ شاکھاسْوَرُوپوح؛ یو جَنو مَیِ تِشْٹھَتِ یَتْرَ چاہَں تِشْٹھامِ، سَ پْرَچُورَپھَلَیح پھَلَوانْ بھَوَتِ، کِنْتُ ماں وِنا یُویَں کِمَپِ کَرْتُّں نَ شَکْنُتھَ۔
6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
یَح کَشْچِنْ مَیِ نَ تِشْٹھَتِ سَ شُشْکَشاکھیوَ بَہِ رْنِکْشِپْیَتے لوکاشْچَ تا آہرِتْیَ وَہْنَو نِکْشِپْیَ داہَیَنْتِ۔
7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
یَدِ یُویَں مَیِ تِشْٹھَتھَ مَمَ کَتھا چَ یُشْماسُ تِشْٹھَتِ تَرْہِ یَدْ وانْچھِتْوا یاچِشْیَدھْوے یُشْماکَں تَدیوَ سَپھَلَں بھَوِشْیَتِ۔
8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
یَدِ یُویَں پْرَچُورَپھَلَوَنْتو بھَوَتھَ تَرْہِ تَدْوارا مَمَ پِتُ رْمَہِما پْرَکاشِشْیَتے تَتھا یُویَں مَمَ شِشْیا اِتِ پَرِکْشایِشْیَدھْوے۔
9 Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
پِتا یَتھا مَیِ پْرِیتَوانْ اَہَمَپِ یُشْماسُ تَتھا پْرِیتَوانْ اَتو ہیتو رْیُویَں نِرَنْتَرَں مَمَ پْریمَپاتْرانِ بھُوتْوا تِشْٹھَتَ۔
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
اَہَں یَتھا پِتُراجْنا گرِہِیتْوا تَسْیَ پْریمَبھاجَنَں تِشْٹھامِ تَتھَیوَ یُویَمَپِ یَدِ مَماجْنا گُہْلِیتھَ تَرْہِ مَمَ پْریمَبھاجَنانِ سْتھاسْیَتھَ۔
11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
یُشْمَنِّمِتَّں مَمَ یَ آہْلادَح سَ یَتھا چِرَں تِشْٹھَتِ یُشْماکَمْ آنَنْدَشْچَ یَتھا پُورْیَّتے تَدَرْتھَں یُشْمَبھْیَمْ ایتاح کَتھا اَتْرَکَتھَمْ۔
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.
اَہَں یُشْماسُ یَتھا پْرِییے یُویَمَپِ پَرَسْپَرَں تَتھا پْرِییَدھْوَمْ ایشا مَماجْنا۔
13 Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.
مِتْراناں کارَناتْ سْوَپْرانَدانَپَرْیَّنْتَں یَتْ پْریمَ تَسْمانْ مَہاپْریمَ کَسْیاپِ ناسْتِ۔
14 I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
اَہَں یَدْیَدْ آدِشامِ تَتَّدیوَ یَدِ یُویَمْ آچَرَتَ تَرْہِ یُویَمیوَ مَمَ مِتْرانِ۔
15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
اَدْیارَبھْیَ یُشْمانْ داسانْ نَ وَدِشْیامِ یَتْ پْرَبھُ رْیَتْ کَروتِ داسَسْتَدْ نَ جاناتِ؛ کِنْتُ پِتُح سَمِیپے یَدْیَدْ اَشرِنَوَں تَتْ سَرْوَّں یُوشْمانْ اَجْناپَیَمْ تَتْکارَنادْ یُشْمانْ مِتْرانِ پْروکْتَوانْ۔
16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
یُویَں ماں روچِتَوَنْتَ اِتِ نَ، کِنْتْوَہَمیوَ یُشْمانْ روچِتَوانْ یُویَں گَتْوا یَتھا پھَلانْیُتْپادَیَتھَ تانِ پھَلانِ چاکْشَیانِ بھَوَنْتِ، تَدَرْتھَں یُشْمانْ نْیَجُنَجَں تَسْمانْ مَمَ نامَ پْروچْیَ پِتَرَں یَتْ کِنْچِدْ یاچِشْیَدھْوے تَدیوَ سَ یُشْمَبھْیَں داسْیَتِ۔
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
یُویَں پَرَسْپَرَں پْرِییَدھْوَمْ اَہَمْ اِتْیاجْناپَیامِ۔
18 Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.
جَگَتو لوکَے رْیُشْماسُ رِتِییِتیشُ تے پُورْوَّں مامیوارْتِّییَنْتَ اِتِ یُویَں جانِیتھَ۔
19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.
یَدِ یُویَں جَگَتو لوکا اَبھَوِشْیَتَ تَرْہِ جَگَتو لوکا یُشْمانْ آتْمِییانْ بُدّھواپْریشْیَنْتَ؛ کِنْتُ یُویَں جَگَتو لوکا نَ بھَوَتھَ، اَہَں یُشْمانْ اَسْماجَّگَتوروچَیَمْ ایتَسْماتْ کارَناجَّگَتو لوکا یُشْمانْ رِتِییَنْتے۔
20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogsaa holde eders.
داسَح پْرَبھو رْمَہانْ نَ بھَوَتِ مَمَیتَتْ پُورْوِّییَں واکْیَں سْمَرَتَ؛ تے یَدِ مامیواتاڈَیَنْ تَرْہِ یُشْمانَپِ تاڈَیِشْیَنْتِ، یَدِ مَمَ واکْیَں گرِہْلَنْتِ تَرْہِ یُشْماکَمَپِ واکْیَں گْرَہِیشْیَنْتِ۔
21 Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
کِنْتُ تے مَمَ نامَکارَنادْ یُشْمانْ پْرَتِ تادرِشَں وْیَوَہَرِشْیَنْتِ یَتو یو ماں پْریرِتَوانْ تَں تے نَ جانَنْتِ۔
22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
تیشاں سَنِّدھِمْ آگَتْیَ یَدْیَہَں ناکَتھَیِشْیَں تَرْہِ تیشاں پاپَں نابھَوِشْیَتْ کِنْتْوَدھُنا تیشاں پاپَماچّھادَیِتُمْ اُپایو ناسْتِ۔
23 Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.
یو جَنو مامْ رِتِییَتے سَ مَمَ پِتَرَمَپِ رِتِییَتے۔
24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.
یادرِشانِ کَرْمّانِ کیناپِ کَداپِ ناکْرِیَنْتَ تادرِشانِ کَرْمّانِ یَدِ تیشاں ساکْشادْ اَہَں ناکَرِشْیَں تَرْہِ تیشاں پاپَں نابھَوِشْیَتْ کِنْتْوَدھُنا تے درِشْٹْواپِ ماں مَمَ پِتَرَنْچارْتِّییَنْتَ۔
25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.
تَسْماتْ تےکارَنَں مامْ رِتِییَنْتے یَدیتَدْ وَچَنَں تیشاں شاسْتْرے لِکھِتَماسْتے تَتْ سَپھَلَمْ اَبھَوَتْ۔
26 Men naar Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Aand, som udgaar fra Faderen, da skal han vidne om mig.
کِنْتُ پِتُ رْنِرْگَتَں یَں سَہایَمَرْتھاتْ سَتْیَمَیَمْ آتْمانَں پِتُح سَمِیپادْ یُشْماکَں سَمِیپے پْریشَیِشْیامِ سَ آگَتْیَ مَیِ پْرَمانَں داسْیَتِ۔
27 Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.‟
یُویَں پْرَتھَمَمارَبھْیَ مَیا سارْدّھَں تِشْٹھَتھَ تَسْمادّھیتو رْیُویَمَپِ پْرَمانَں داسْیَتھَ۔

< Johannes 15 >