Johannes 15
1 „Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.
ⲁ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲧⲃⲱ ⲛⲉⲗⲟⲟⲗⲉ ⲙⲙⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲁⲓⲱⲧ ⲡⲉ ⲡⲟⲩⲟⲟⲓⲉ
2 Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.
ⲃ̅ϣⲗϩ ⲛⲓⲙ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ ⲡⲉⲧⲉⲛϥⲛⲁϯ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲁⲛ ϥⲛⲁⲥⲟⲗⲡϥ ⲁⲩⲱ ϣⲗϩ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲛⲁϯ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ϥⲛⲁⲧⲃⲃⲟϥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉϯ ϩⲟⲩⲉ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ
3 I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
ⲅ̅ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛⲧⲃⲃⲏⲩ ⲉⲧⲃⲉ ⲡϣⲁϫⲉ ⲉⲛⲧⲁⲓϫⲟⲟϥ ⲛⲏⲧⲛ
4 Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
ⲇ̅ϭⲱ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ ⲁⲩⲱ ⲁⲛⲟⲕ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲙⲡϣⲗϩ ⲉⲧⲉ ⲛϥⲛⲁϣ ϯ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲁⲛ ϩⲁⲣⲟϥ ⲙⲙⲁⲩⲁⲁϥ ⲉⲓⲙⲏⲧⲓ ⲛϥϭⲱ ϩⲛ ⲧⲃⲱ ⲛⲉⲗⲟⲟⲗⲉ ⲧⲁⲓ ϩⲱⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲧⲉ ⲧⲉⲧⲛϩⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲧⲙϭⲱ ⲛϩⲏⲧ
5 Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
ⲉ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲧⲃⲱ ⲛⲉⲗⲟⲟⲗⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲉ ⲛϣⲗϩ ⲡⲉⲧⲛⲁϭⲱ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ ⲁⲩⲱ ⲁⲛⲟⲕ ⲛϩⲏⲧϥ ⲡⲁⲓ ⲛⲁϯ ⲛⲟⲩⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲉⲛⲁϣⲱϥ ϫⲉ ⲁϫⲛⲧ ⲛⲧⲉⲧⲛⲁϣ ⲣ ⲗⲁⲁⲩ ⲁⲛ ⲛϩⲱⲃ
6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
ⲋ̅ⲉⲣⲉⲧⲙⲟⲩⲁ ϭⲱ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ ⲁⲩⲛⲟϫϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲑⲉ ⲙⲡϣⲗϩ ⲁⲩⲱ ⲁϥϣⲟⲟⲩⲉ ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲛⲁⲥⲟⲟⲩϩⲟⲩ ⲛⲥⲉⲛⲟϫⲟⲩ ⲉⲡⲕⲱϩⲧ ⲛⲥⲉⲣⲟⲭⲟⲩ
7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
ⲍ̅ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛϭⲱ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ ⲛⲧⲉⲛⲁϣⲁϫⲉ ϭⲱ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲡⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲟⲩⲁϣϥ ⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲏⲧⲛ
8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
ⲏ̅ϩⲙ ⲡⲁⲓ ⲁϥϫⲓ ⲉⲟⲟⲩ ⲛϭⲓ ⲡⲁⲓⲱⲧ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉϯ ⲟⲩⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲉⲛⲁϣⲱϥ ⲛⲧⲉⲧⲛϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲓ ⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
9 Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
ⲑ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁⲡⲁⲓⲱⲧ ⲙⲉⲣⲓⲧ ⲁⲛⲟⲕ ϩⲱ ⲁⲓⲙⲉⲣⲉⲧⲏⲩⲧⲛ ϭⲱ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲧⲁⲁⲅⲁⲡⲏ
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
ⲓ̅ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲛⲁⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲧⲉⲧⲛⲁϭⲱ ϩⲛ ⲧⲁⲁⲅⲁⲡⲏ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ϩⲱ ⲉⲛⲧⲁⲓϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲛⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲙⲡⲁⲓⲱⲧ ⲁⲩⲱ ϯϭⲉⲉⲧ ϩⲛ ⲧⲉϥⲁⲅⲁⲡⲏ
11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲁⲓ ⲁⲓϫⲟⲟⲩ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲣⲉⲡⲁⲣⲁϣⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲡⲉⲧⲛⲣⲁϣⲉ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.
ⲓ̅ⲃ̅ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲧⲁⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲙⲉⲣⲉ ⲛⲉⲧⲛⲉⲣⲏⲩ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁⲓⲙⲉⲣⲉⲧⲏⲩⲧⲛ
13 Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.
ⲓ̅ⲅ̅ⲙⲛⲧⲉⲗⲁⲁⲩ ⲁⲅⲁⲡⲏ ⲉⲛⲁⲁⲁϥ ⲉⲧⲁⲉⲓ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉⲕⲱ ⲛⲧⲉϥⲯⲩⲭⲏ ϩⲁ ⲛⲉϥϣⲃⲉⲉⲣ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛⲛⲁϣⲃⲉⲉⲣ
14 I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
ⲓ̅ⲇ̅ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲉⲓⲣⲉ ⲛⲛⲉϯϩⲱⲛ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲧⲉⲧⲏⲩⲧⲛ
15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
ⲓ̅ⲉ̅ⲛϯⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ϭⲉ ⲁⲛ ⲉⲣⲱⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲁϩⲙϩⲁⲗ ϫⲉ ⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲉⲣⲉⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲛⲧⲁⲓⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲁϣⲃⲉⲉⲣ ϫⲉ ⲛⲉⲛⲧⲁⲓⲥⲟⲧⲙⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲛⲧⲉ ⲡⲁⲓⲱⲧ ⲁⲓⲧⲁⲙⲱⲧⲛ ⲉⲣⲟⲟⲩ
16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
ⲓ̅ⲋ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲁⲛ ⲁⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲧⲡⲧ ⲁⲗⲗⲁ ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲓⲥⲉⲧⲡⲧⲏⲩⲧⲛ ⲁⲩⲱ ⲁⲓⲕⲁⲧⲏⲩⲧⲛ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲃⲱⲕ ⲛⲧⲉⲧⲛϯ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲡⲉⲧⲛⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲙⲟⲩⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϣⲁ ⲉⲛⲉϩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲁⲓⲧⲓ ⲙⲡⲓⲱⲧ ϩⲙ ⲡⲁⲣⲁⲛ ⲉϥⲉⲧⲁⲁϥ ⲛⲏⲧⲛ
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
ⲓ̅ⲍ̅ⲛⲁⲓ ⲉⲓϩⲱⲛ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲧⲉⲧⲏⲩⲧⲛ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲙⲉⲣⲉ ⲛⲉⲧⲛⲉⲣⲏⲩ
18 Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.
ⲓ̅ⲏ̅ⲉϣϫⲉ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲁϥⲙⲉⲥⲧⲱⲉⲓ ϩⲁⲧⲉⲧⲛϩⲏ
19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.
ⲓ̅ⲑ̅ⲉⲛⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ϩⲉⲛⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲛⲉⲣⲉⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲛⲁⲙⲉⲣⲉ ⲡⲉⲧⲉⲡⲱϥ ⲡⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ϩⲉⲛⲉⲃⲟⲗ ⲇⲉ ⲁⲛ ϩⲙ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲁⲗⲗⲁ ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲓⲥⲉⲧⲡⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲱⲧⲛ
20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogsaa holde eders.
ⲕ̅ⲁⲣⲓ ⲡⲙⲉⲩⲉ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲉⲛⲧⲁⲓϫⲟⲟϥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲙⲛ ϩⲙϩⲁⲗ ⲉⲛⲁⲁⲁϥ ⲉⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲉϣϫⲉ ⲁⲩⲡⲱⲧ ⲛⲥⲱⲉⲓ ⲥⲉⲛⲁⲡⲱⲧ ⲛⲥⲁ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉϣϫⲉ ⲁⲩϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲡⲁϣⲁϫⲉ ⲥⲉⲛⲁϩⲁⲣⲉϩ ⲟⲛ ⲉⲡⲱⲧⲛ
21 Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
ⲕ̅ⲁ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲩⲛⲁⲁⲁⲩ ⲛⲏⲧⲛ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲣⲁⲛ ϫⲉ ⲛⲥⲉⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲟⲩⲟⲓ
22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
ⲕ̅ⲃ̅ⲉⲛⲉ ⲙⲡⲓⲉⲓ ⲧⲁϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲛⲉⲙⲙⲛ ⲛⲟⲃⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲙⲛⲧⲟⲩ ⲗⲟⲓϭⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲉⲩⲛⲟⲃⲉ
23 Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.
ⲕ̅ⲅ̅ⲡⲉⲧⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲟⲓ ϥⲙⲟⲥⲧⲉ ⲟⲛ ⲙⲡⲁⲓⲱⲧ
24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.
ⲕ̅ⲇ̅ⲉⲛⲉⲙⲡⲓⲣ ⲛⲉ ϩⲃⲏⲩⲉ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲉⲧⲉⲙⲡⲉⲕⲉⲩⲁ ⲁⲁⲩ ⲛⲉⲙⲙⲛⲧⲟⲩ ⲛⲟⲃⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲓ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲙⲉⲥⲧⲱⲓ ⲙⲛ ⲡⲁⲕⲉⲓⲱⲧ
25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.
ⲕ̅ⲉ̅ⲁⲗⲗⲁ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲡϣⲁϫⲉ ⲉⲧⲥⲏϩ ϩⲙ ⲡⲉⲩⲛⲟⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲩⲙⲉⲥⲧⲱⲉⲓ ⲉⲡϫⲓⲛϫⲏ
26 Men naar Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Aand, som udgaar fra Faderen, da skal han vidne om mig.
ⲕ̅ⲋ̅ϩⲟⲧⲁⲛ ⲉϥϣⲁⲛⲉⲓ ⲛϭⲓ ⲡⲡⲁⲣⲁⲕⲗⲏⲧⲟⲥ ⲡⲉϯⲛⲁⲧⲛⲛⲟⲟⲩϥ ⲛⲏⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲓⲱⲧ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲛⲧⲙⲉ ⲉⲧⲛⲏⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲓⲱⲧ ⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲁⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ
27 Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.‟
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲱⲧⲛ ϩⲱⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ϫⲉ ϫⲓⲛ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲧⲉⲧⲛϣⲟⲟⲡ ⲛⲙⲙⲁⲓ
