Johannes 15
1 „Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.
«Ariko weyini k'ombo taane, mitwotsi goshtso tnihiye,
2 Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.
Ti atse fa'o shuu shuraw jabjamwotsi tnih k'ut'de juuk'ritwe, shuu shuwitu jaabo ayide b́shuwitwok'o k'anzde'er s'ayintsitwe.
3 I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
Itwere itsh tiaap'ts aap'atse tuutson and s'ayinwots itne.
4 Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
Taan beewere, taawere itn beetwe, jaabo weyini k'ombats kup'ar beeratse wotiyal biyal shuu shuwo b́falrawok'owa itwoor taan beyo itk'azal shuu shuwo falratste.
5 Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
«Taa weyini k'ombo taane, itwere jaabwots itne, ti ats deshar beetwonat taawere bín t beetwoniye ay shuwo shuwitwee, eshe ti'aalo eegor k'alo falratste.
6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
Tiats deshar beerawo jaabwots uromaants juwere b́shuk'eti. Mank'o wottso jabwotsi kakude'er taawots juwere bomis'eti.
7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
Taan itbeyink'e ti aap'tswotswere ititse bobeyink'ere itgeyiru jamo itk'onor daatsitute.
8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
Ay shuwo it shuwink'ere manatse tuutson t nih mangiyank'ee, itwere t danifwotsi it wottsok'o kitsiyank'te.
9 Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
Niho taan b́shuntsok'o taawere itn shunre, manshe tshunon beewere,
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
Taa t nih tzaziyo t kottsok'onat b́ shunon t beyirwok'o itwere ti tzaziyo it kotal t shunon beetute.
11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
Jaman itsh tkeewiye tgeneeú'wo ititse wotar it geneúwo s'een b́wotishe.
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.
T tzaziyoniye taa iti t shuntsok'o itiwere it atsatseyo it shunetwok'owe.
13 Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.
Asho b́ kasho b́ mashots shegro beshide imoniyere bogts shuno deshatse.
14 I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
Itwere ti imts tzaziyo it s'eentsiyal t mashots itne.
15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
Guutso doonzo b́finirwo b́danawotse, haniyere hakon guutswotso eraatse, s'uznmó tnihoke tshishts jamo itsh tkitstsotse t mashotsi etreitsha,
16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
Taana iti marat'dek'i bako it taan marat'de'atste, amr ay shuwo itshuwitwok'o, itshuwonwere beetk b́wotitwok'o itn tnaashiy. Manshe niho t shútson it k'onts jamo itsh imetwe.
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
Eshe taa itin tiazazir it atsatsewo it shunetwok'owe.
18 Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.
«Datsan itn b́ shit'al itiyere shino taan b́shit'tsok'o dande'ere.
19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.
Datsank it wotink'ere datsan b́tokk wottswotsi shunak'e b́teshi. Ernmó datsank woto it k'aztsotsnat taa datsanatse iti marat' t dek'tsosh datsan itn shit'etwee.
20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogsaa holde eders.
Guutso doonzoniyre bowatse etaat itsh t keewtso gawwre, taan bogiishitka wotiyal itnowere gishitune, ti aap'o bokotink'e it aap'ono kotetune.
21 Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
Taan woshtso bodanawotse t jangosh jaman itats k'alitunee.
22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
Taa waat boosh keewratse wotink'e morro boats woteratse b́teshi, ernmó and bo morrosh weebo deshatsne.
23 Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.
Taan shit'irwo t nihnowere b́ shit'iri,
24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.
K'osh ash fineraw fino bo dagotse fino tk'azink'ere morro boosh woteratse b́ teshi, andmó jaman bobek'iyakon taano t nihno shit'rne.
25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.
Hanwere b́ wottso ‹Ik jagalo taan shit'rne› ett nemotse guut'etso b́ s'eenetwok'owe.
26 Men naar Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Aand, som udgaar fra Faderen, da skal han vidne om mig.
«Ernmó nihoke keshetwonat taawere nihoke itsh twoshitwo itn kup'itwo ari S'ayn shayiro b́ woor bí t jango gawitwe.
27 Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.‟
Itwere baltson tuwat taanton it teshtsotse gawitute.
