Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
Jisua'n, “Nin kângmindoi no ungla male nin jâminzal no roi, Pathien iem roi male kei khom mi iem sa roi.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
Ka Pa ina omna khâltan tamtak aom, ninta rangin mun sin ke se rang ani. Om no senla chu nangni ki ril loi rang ani.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Male ninta rang mun ko hong sin suole chu juongkîr nôk ka ta, ko kôm nangni tuong ki tih, ko omna nangni khom nin om sa theina rangin.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.”
Ke sena rang lampui khom nin riet.”
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
Thomas'n a kôm, “Pumapa, ne sena rang riet mak me; masikin kho angin mo mataka sena rang lampui ha kin riet ranga?” a tia.
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Jisua'n a thuona, “Keima hi lampui, chongtak le ringna ki ni; keima taka se loi chu tute Pa kôm tung ngâi mak ngei.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
Atûn chu mi nin riet zoi,” a tipe ngeia, “Ka Pa khom nin riet sa rang ani zoi, male atûn renga chu ama nin riet zoia male mu khom nin mu sa zoi ani.”
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
Philip'n a kôm, “Pumapa, Pa hah keini mi min mu ta; kinta rangin chu hun atih,” a tia.
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Jisua'n a thuona, “Philip, hi dôr sôt hih nin kôm ko oma; hannoma mi la riet mak che mo? Tukhom mi mu chu Pa a mu ani. Hanchu, ithomo, ‘Pa hah keini mi min mu ta ni tia’?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Keima Pa kôm ko oma male Pa khom ko kôm aom hih ni iem loi mini? Nin kôma chong ki ti ngei hah keima renga hong suok nimak,” Pa, ko kôma omtit ngâipu han a sin a tho kêng ani. Jisua'n a ruoisingei kôm a tipe ngeia.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Keima Pa kôm ko oma, Pa ko kôm aom ki ti hin mi iem roi. Ani nônchu, ki sintho ngei sik luo hin mi iem roi.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Chongdiktak nangni ki ril: tukhom mi iem ngei chu ki sintho anghin la sin an tih; ani, hima nêka neinun roiinpui uol ngei khom la sin an tih, Pa kôm ke se rang ani sikin.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Male khokhoi khom ki riminga nin zong kai chu sin ki tih, Nâipasal sika Pa roiinpuina ânlang theina rangin.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Nangnin ki rimingin i-ikhom mi nin zong kai chu tho ki tih.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
Nangnin mi nin lungkhamin chu ko chongpêkngei jôm nin tih.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Pa kôm zong ka ta, ama'n Sanpu dang nangni pêk atih; tuonsôta nin kôma om rangin. (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
Ama ha Ratha diktak, Pathien chongtak minlang ngâipu ani. Rammuolin chu modôm thei maka, ama an mu thei loi sik le an riet thei loi sikin. Aniatachu nangni ngeiin chu nin riet, nin kôm a om bang sik le nangnia aom bang ngâi sikin.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
“Ke se khomin nin theivaiin nangni mâk no ninga; nin kôm juong kîr nôk ki tih.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Chomolte suole chu rammuolin mi mu khâi no ni; hannirese nangnin chu mi mu nin ta, keima ki ring sikin nangni khom ring sa nin tih.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
Ma nikhuo hah ahong tungin chu, nangni nin kôm ko om anghan keima ka Pa kôm ko oma, nangni ko kôm nin om tiin riet nin tih zoi.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.”
“Tukhom ko chongpêkngei a poma jôm chu mi lungkham ani. Tukhom mi lungkham kai chu ka Pa khomin lungkham atih; kei khomin lungkham ngei ka ta, an kôm inlâr bang ngâi ki tih,” a tia.
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?”
Judas (Judas Iscariot niloi) han a kôm, “Pumapa, kin kôm chu inlâr na ta, ithomo rammuol kôm chu nên lâr loi rang?” a tia.
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Jisua'n a kôm, “Tukhom mi lungkham ngeiin chu ki minchuna jôm an tih. Ka Pa khomin lungkham ngei a ta, male ka Pa leh an kôm juong kin ta, an kôm om kin tih.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
Tukhom mi lungkham loi ngei chu ki minchuna khom jôm ngâi mak ngei. Male minchuna chong nin riet hi keima kata nimaka, Pa, mi tîrpu renga kêng ani.”
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
“Nin kôm ka la om lâihin hi chong hih nangni ki tipe ani.
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Sanpu, Ratha Inthieng, Pa'n ki riminga a juongtîr rang han neinunngei murdi nangni minchu a ta, male nangni ki misîr pe sai ngei murdi hah riettit rangin nangni sin a tih.”
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
“Nangni ka mâkpe chu Rathânngamna hi ania; keima rathânngamna kêng nangni ke pêk ani. Rammuolin a pêk anghan chu nangni pêk mu-ung. Nin kângmindoi no ungla, male nin jâmminzal no roi; chi khom chi no roi.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
‘Nangni mâksan rang ki ni, ti nin rieta, aniatachu nin kôm juong kîr nôk ki tih,’ mi nin lungkhama anîn chu Pa kôm ke se hih nin râisân atih; ama chu keima nêkin a roiinpui uol sikin.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Hi chong hih ahongtung mân nangni ke lei ril ani, ahongtung tika nin iem theina rangin.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Zora sôt chu nangni chongpui thei khâi no ning, hi rammuola roijêkpu hih a hong zoi sikin. Ku chunga racham dôn maka,
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!”
hannirese Pa ku lungkham ti hih rammuolin a riet ngêt anâng ani; masikin ama chongpêkngei anghan neinuntin ki sin ngâi.” “Hong roi, hi mun renga hin jôk ta rei u.”
