Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
Heliphante loong asuh Jisu ih baat rumta, [Nak thungthih an nyia naksootsaam an, [Rangte nyia ngah ba hanpi he.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
Seng Wah nok ni nokkhok hantek je ah, erah raangtaan ih ngah sen tongtheng ban khookham wanglang. Emah lah ang dobah sen suh tabaat theng rum taha.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Eno, sen tongtheng jen khookham tangno, sen loong ah nga reenah toonsiit wansuh we ngaakrak ehang.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.”
Sen ih jat ehan ngah wanglang lam ah maako wangla ih ah.]
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
Thomas ih Jisu suh chengta, [Teesu, an maako wanglu ah botseh lajatke ah; eno erah nah thoktheng lam ah mamah ih jat ih?]
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah juuba lampo, amiisak nyia roidong; seng Wah jiinnah o uh tajen wangka, nga jun ih luulu jen wang ah.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
Jisu ih li rumta, Amadi sen ih ngah jat ih hali, ] [seng Wah uh jat ih an, eno amah dowa ih heh uh jat ih han tup uh tup ih han.]
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
Philip ih Jisu suh liita, [Teesu, seng loong asuh seng Wah ah baat kohe; erah jamhi.]
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Jisu ih ngaakbaatta, [Philip, sen loong damdi ngah rathan roongtong halang ah; amadi uh ngah o ah maang nih jat rang?] O mina ih ngah tup halang erah ih seng Wah uh tup eha. Erah ang ah bah, ‘Seng Wah ah baat kohe’ ngeh ih tiim esuh liihan?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Philip, an ih tanih hanpiiko ngah seng Wah damdi eno seng Wah ah nga damdi ngeh ah? Ngah jenglang jengkhaap ah nga jeng tah angka.] Jisu ih heliphante loong asuh baat rumta, Nga damdi waktong hala seng Wah ah ih heh mootkaat ah kala.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Ngah ih baat rumhala ah hanpi an, ngah seng Wah damdi, seng Wah ah nga damdi. Ngah lahanpi riibah uh, nga reelang ah hanpi an.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Ngah ih amiisak baat rumhala: O mina ih ngah hanpi halang erah ih ngah reelang nang ih elong mootkaat jen mokah ah, tiimnge liidi, ngah seng Wah taang ni wanglang.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Erah raangtaan ih nga mendoh sen ih tiim suh an erah reekot ih rumha, eno Hewah rangka ah Hesah jun ih noisok ah.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Nga mendoh sen ih tiimjih suh he nga ih reekot ih rumha.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
[Sen ih nga minchan ih heebah, nga jengdang ah kap an.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Sen loong chosokte ngah ih seng Wah jiin nawa saarookwet waktong suh wahoh sukoh rumha. (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
Heh langla Chiiala, Rangte amiisak tiit wuubaatte. Mongrep dowa mina ih tachoka, tiimnge liidi neng ih tup uh tatupka jat uh tajatka. Enoothong sen ih bah jat ehan, heh sen damdam waktong hala.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
[Ngah wang ih angdoh, sen luulu tathiinhaat rumra; ngah sen jiinnah weengaak kaat ehang.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Chomroe lidoh mongrep mina ih ngah takah tuprang ang ah, enoothong sen ih bah tup ih he, tiimnge liidi ngah ething tong ang; sen uh ething tong an.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
Heh rangwu thok haadoh, sen ih erah doh jat an ngah seng Wah damdi eno sen uh nga damdi, sen damdi ang halang likhiik ah.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.”
[O mina ih nga jengdang loong ah chaat ano kap ah heh juuba nga minchante ah. Seng Wah ih nga minchante loong ah minchan eha; ngah uh erah mina ah minchan ehang eno nga teewah tiit ah neng suh dongjat thuk ang.]
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?”
Judas (arah ah Judas Iskariot tah angka) ih liita, [Teesu, mongrep mina suh an teewah ah lajat thukthang ih seng suh luulu jatthuk hali rah mamah mi ang ah?]
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [O mina ih ngah minchan hang erah ih ngah ih nyootsoot hang ah kap ih ah. Seng Wah ih uh erah mih ah minchan ih ah eno sek Soowah raahe tiino neng damdoh waktong raahe tih.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
O mina ih ngah taminchan rang erah mih ah ih ngah ih nyootsoot hang ah uh takapka. Eno ngah ih ngaathung ih tanyootsoot rumra, erabah nga daapkaatte seng Wah jengkhaap nyootsoot rumhala.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
[Arah sen damdi tongpoot diiba baat rumhala.
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Sen chosokte, Esa Chiiala ah seng Wah ih nga mendoh kaat thuk ha, erah ih jirep ah nyootsoot han eno ngah ih nyoot rumhala ah samthun ih thuk han.
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
[Nga jiin dowa semroongroong ih tongjih ah sen suh thiinhaat koh rumhala. Mongrep mina ih koha likhiik takoh rumra. Sen naksootsaam an; cho uh nakcho an.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
Ngah ih sen suh baatrum taha ah chaat etan, ‘thiinhaat ih rumhala ngeh ah, enoothong ngah sen taang nah we ngaakkaat ehang.’ Sen ih ngah minchan ehe bah ah, seng Wah reeni wanglang asuh sen roon ih an; tiimnge liidi seng Wah ah nga nang ih elong.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Jirep ah maang angkaadi amadi banbaat rumhala, emah ang adoh, sen ih hanpi toom ih an suh ah.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Sen damdoh ngah ehan takah jen roongwaan rang, arah mongrep pante ah thok ehala. Nga khotokdi hechaan amuh,
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!”
enoothong seng Wah ah nga mongnook ngeh ih mongrep mina warep ih jat jaatjaat etheng; erah raangtaan ih heh ih tiim baat halang erah jun ih reelang. [Raahan, arah dowa dokkhoom eh ih.
