Johannes 13
1 Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.
Bifor the `feeste dai of pask Jhesus witynge, that his our is comun, that he passe fro this world to the fadir, whanne he hadde loued hise that weren in the world, in to the ende he louede hem.
2 Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;
And whanne the souper was maad, whanne the deuel hadde put than in to the herte, that Judas of Symount Scarioth schulde bitraye hym,
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:
he witynge that the fadir yaf alle thingis to hym in to hise hoondis, and that he wente out fro God,
4 saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.
and goith to God, he risith fro the souper, and doith of hise clothis; and whanne he hadde takun a lynun cloth, he girde hym.
5 Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.
And aftirward he putte watir in to a basyn, and biganne to waische the disciplis feet, and to wipe with the lynnen cloth, with which he was gird.
6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?”
And so he cam to Symount Petre, and Petre seith to hym, Lord, waischist thou my feet?
7 Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.”
Jhesus answerde, and seide to hym, What Y do, thou wost not now; but thou schalt wite aftirward.
8 Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.” Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.” (aiōn g165)
Petre seith to hym, Thou schalt neuere waische my feet. Jhesus answeride to hym, If Y schal not waische thee, thou schalt not haue part with me. (aiōn g165)
9 Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.”
Symount Petre seith to hym, Lord, not oneli my feet, but bothe the hoondis and the heed.
10 Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.”
Jhesus seide to hym, He that is waischun, hath no nede but that he waische the feet, but he is al clene; and ye ben clene, but not alle.
11 Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.”
For he wiste, who `was he that schulde bitraye hym; therfor he seide, Ye ben not alle clene.
12 Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
And so aftir that he hadde waischun `the feet of hem, he took hise clothis; and whanne he was set to mete ayen, eft he seide to hem, Ye witen what Y haue don to you.
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
Ye clepen me maistir and lord, and ye seien wel; for Y am.
14 Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.
Therfor if Y, lord and maistir, haue waischun youre feet, and ye schulen waische oon anothers feet;
15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.
for Y haue youun `ensaumple to you, `that as I haue do to you, so do ye.
16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
Treuli, treuli, Y seie to you, the seruaunt is not grettere than his lord, nether an apostle is grettere than he that sente hym.
17 Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
If ye witen these thingis, ye schulen be blessid, if ye doen hem.
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
Y seie not of `alle you, Y woot whiche Y haue chosun; but that the scripture be fulfillid, He that etith my breed, schal reise his heele ayens me.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.
Treuly, Y seie to you bifor it be don, that whanne it is don, ye bileue that Y am.
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.”
Treuli, treuli, Y seie to you, he that takith whom euere Y schal sende, resseyueth me; and he that resseyueth me, resseyueth hym that sente me.
21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
Whanne Jhesus hadde seid these thingis, he was troblid in spirit, and witnesside, and seide, Treuli, treuli, Y seie to you, that oon of you schal bitraye me.
22 Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.
Therfor the disciplis lokiden togidere, doutynge of whom he seide.
23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.
And so oon of hise disciplis was restynge in the bosum of Jhesu, whom Jhesu louede.
24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?”
Therfor Symount Petre bikeneth to hym, `and seith to hym, Who is it, of whom he seith?
25 Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?”
And so whanne he hadde restid ayen on the brest of Jhesu, he seith to hym, Lord, who is it?
26 Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.” Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
Jhesus answerde, He it is, to whom Y schal areche a sop of breed. And whanne he hadde wet breed, he yaf to Judas of Symount Scarioth.
27 Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!”
And aftir the mussel, thanne Sathanas entride in to hym. And Jhesus seith to hym, That thing that thou doist, do thou swithe.
28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
And noon of hem that saten at the mete wiste, wherto he seide to hym.
29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;” eller at han skulde give noget til de fattige.
For summe gessiden, for Judas hadde pursis, that Jhesus hadde seid to hym, Bie thou tho thingis, that ben nedeful to vs to the feeste dai, or that he schulde yyue sum thing to nedi men.
30 Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
Therfor whanne he hadde takun the mussel, he wente out anoon; and it was nyyt.
31 Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
And whanne he was gon out, Jhesus seide, Now mannus sone is clarified, and God is clarified in hym.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.
If God is clarified in hym, God schal clarifie hym in hym silf, and anoon he schal clarifie hym.
33 Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,” siger jeg nu ogsaa til eder.
Litle sones, yit a litil Y am with you; ye schulen seke me, and, as Y seide to the Jewis, Whidur Y go, ye moun not come; and to you Y seie now.
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.
Y yyue to you a newe maundement, that ye loue togidir, as Y louede you, `and that ye loue togidir.
35 Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.”
In this thing alle men schulen knowe, that ye ben my disciplis, if ye han loue togidere.
36 Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?” Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.”
Symount Petre seith to hym, Lord, whidur goist thou? Jhesus answeride, Whidur Y go, thou mayst not sue me now, but thou schalt sue afterward.
37 Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.”
Petre seith to hym, Whi may Y not sue thee now? Y schal putte my lijf for thee.
38 Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.”
Jhesus answeride, Thou schalt putte thi lijf for me? Treuli, treuli, Y seie to thee, the cok schal not crowe, til thou schalt denye me thries. And he seith to hise disciplis.
