Johannes 13
1 Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.
Misong loihhaih poih pha ai vop, Jesu mah hae long tacawt taak moe, Ampa khaeah caehhaih atue phak boeh, tiah panoek naah, long ah kaom angmah ih kaminawk khaeah, atue boeng khoek to amlunghaih to amtuengsak.
2 Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;
Duembuh caak pacoeng tom naah, Anih angphat taak hanah, Simon capa, Juda Iskariot ih palung thungah taqawk mah toksak pae.
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:
Ampa mah hmuen boih anih ban ah paek boeh, anih loe Sithaw khae hoi angzoh moe, Sithaw khaeah caeh han oh boeh, tiah Jesu mah panoek;
4 saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.
anih loe duembuh caakhaih ahmuen hoiah angthawk moe, angmah ih kahni to angkhring, pavawh to lak moe, kaeng ah angzaeng.
5 Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.
To pacoengah sabae thuk thungah tui a lawn moe, a hnukbang kaminawk ih khok to pasaeh pae, to pacoengah kaeng ah angzaeng ih pavawh hoiah a huk pae.
6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?”
Simon Piter khaeah phak naah loe, Piter mah anih khaeah, Angraeng, ka khok nang pasaeh pae han maw? tiah a naa.
7 Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.”
Jesu mah anih khaeah, Vaihi ka sak ih tok hae na panoek thai mak ai; toe amzai ah ni na panoek vop tih, tiah a naa.
8 Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.” Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.” (aiōn g165)
Piter mah anih khaeah, Ka khok hae natuek naah doeh na pasae mak ai, tiah a naa. Jesu mah anih khaeah, Kang pasae pae ai nahaeloe, kai ih kami ah na om mak ai, tiah a naa. (aiōn g165)
9 Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.”
Simon Piter mah anih khaeah, Angraeng, ka khok khue ai, ka ban hoi ka lu doeh pasae ngala ah, tiah a naa.
10 Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.”
Jesu mah anih khaeah, Tui amhluh kami loe khok khue ni pasaeh han angaih, kalah takpum loe ciim boeh: nangcae loe na ciim o, toe na ciim o boih ai, tiah a naa.
11 Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.”
Anih angphat taak han kami to anih mah panoek pongah, na ciim o boih ai, tiah a naa.
12 Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
Anih mah nihcae ih khok pasaeh pae pacoengah, angmah ih kahni to lak moe, anghnut let, anih mah nihcae khaeah, Nangcae khaeah ka sak ih hmuen hae na panoek o maw? tiah a naa.
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
Kai hae Patukkung, Angraeng, tiah nang kawk o: to tiah nang kawk o haih loe amsoem; kai loe to tiah ni ka oh roe.
14 Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.
Kai loe nangcae Patukkung hoi Angraeng ah ka oh, toe khok kang pasaeh pae o baktih toengah, nangcae mah doeh maeto hoi maeto ih khok to pasae oh.
15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.
Nangcae khae ka sak ih baktih toengah, na sak o toeng hanah, khet koi kaom hmuen kang patuek o boeh.
16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
Loktang to, loktang ah, kang thuih o, Tamna loe angmah ih angraeng pongah len kue ai; patoeh ih kami doeh patoehkung pongah len kue ai.
17 Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
Hae hmuennawk hae na panoek o moe, na sak o nahaeloe, taham na hoih o.
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
Nangcae boih ka thuih koeh ih na ai ni: ka qoih ih kaminawk loe ka panoek: Cabu akoep hanah, kai hoi nawnto buhcaa kami mah khok hoiah ang pathuih boeh.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.
To baktih hmuen pha ai naah kang thuih o coek boeh, to tiah ni hae baktih hmuen phak naah, Kai loe Anih boeh ni, tiah na tang o thai tih.
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.”
Loktang to, loktang ah, kang thuih o, Ka patoeh ih kami talawk kami loe, kai talawk kami ah oh, Kai talawk kami loe Kai patoehkung talawk kami ah oh, tiah a naa.
21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
Hae lok a thuih pacoengah, Jesu loe dawnrai hoiah oh; Loktang to, loktang ah, kang thuih o, Nangcae thung ih kami maeto mah kai angphat taak tih, tiah a naa.
22 Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.
To naah a hnukbang kaminawk mah, Mi thuih koehhaih ih maw, tiah poek o moe, maeto hoi maeto ang khet o.
23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.
A hnukbang kaminawk thungah Jesu mah palung ih kami maeto loe, Jesu ih saoek nuiah amha.
24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?”
Simon Piter mah saoek ah amha a hnukbang kami khaeah, Jesu mah thuih ih lok loe mi thuih koehhaih ih maw dueng noek ah, tiah a naa.
25 Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?”
To naah Jesu ih saoek ah amha kami mah anih khaeah, Angraeng, to kami loe mi aa? tiah dueng.
26 Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.” Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
Jesu mah, Sabae thungah takaw ka nup moe, ka paek ih kami to ni, tiah a naa. To pacoengah Anih mah sabae thungah takaw to nup moe, Simon capa, Juda Iskariot hanah paek.
27 Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!”
Takaw nup pacoengah, anih takoh thungah Setan akun. To pacoengah Jesu mah anih khaeah, Na sak han koi hmuen to karangah sah lai ah, tiah a naa.
28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
Tipongah maw anih hanah to tiah lok a thuih pae, tito toah buhcaa kami maeto mah doeh panoek o ai.
29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;” eller at han skulde give noget til de fattige.
Nihcae thung ih thoemto kaminawk mah Judah loe phoisa pakuemkung ah oh pongah, poihsak hanah hmuenmae qan han ih a thuih pae kalang mue, to tih ai boeh loe kamtang kaminawk paek hanah hmuenmae a qansak mue, tiah poek o.
30 Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
Takaw lak pacoengah, anih loe tasa bangah tacawt roep; to naah khoving boeh.
31 Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
Juda tasa bang tacawt pacoengah, Jesu mah, Kami Capa loe vaihi pakoeh ah oh boeh, Anih pongah Sithaw doeh pakoeh ah oh.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.
Anih pongah Sithaw pakoeh ah om nahaeloe, anih pongah Sithaw Angmah to doeh pakoeh ah om ueloe, akra ai ah Anih to pakoeh roep tih boeh.
33 Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,” siger jeg nu ogsaa til eder.
Nawktanawk, nawnetta thungah ni nangcae khaeah ka om tih boeh. Nangcae mah nang pakrong o tih: toe Judahnawk khaeah ka thuih ih lok baktih toengah, vaihi roe kang thuih o: ka caehhaih ahmuen ah, nang zo o thai mak ai.
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.
Kaalok kangtha kang paek o, maeto hoi maeto amlung oh; kang palung o baktih toengah, nangcae doeh maeto hoi maeto amlung oh.
35 Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.”
Maeto hoi maeto nam lung o naah ni, kaminawk boih mah nangcae loe kai hnukah bang kaminawk ni, tiah panoek o tih, tiah a naa.
36 Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?” Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.”
Simon Piter mah anih khaeah, Angraeng, naa ah maw na caeh han? tiah a naa. Jesu mah anih khaeah, Vaihi ka caehhaih ahmuen ah nang zo o thai mak ai, toe hae pacoengah ni nang zo o thai vop tih, tiah pathim pae.
37 Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.”
Piter mah anih khaeah, Angraeng, tipongah vaihi kang zo o thai mak ai loe? Nang pongah ka hinghaih ka vah han, tiah a naa.
38 Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.”
Jesu mah anih khaeah, Kai pongah na hinghaih na vah han maw? Loktang to, loktang ah, kang thuih, Aakhong ai na ah, vai thumto kai nang phat taak tih, tiah pathim pae.
