Johannes 13
1 Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.
Manoronú fazigi baaliyoniyre shina b́ tesh, Iyesus datsani k'ayr nihok bíamet aawo b́bodtsok'o danb́k'ri. Datsanatse fa'a b́jirwotsi shunk'ratni b́tesh, b́jamoonowere shunb́k'ri.
2 Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;
Iyesusnat b́danfwots kooc'misho bomefera boteshi, Simon naay Kiriyot dats asho Yihudmó Iyesusi beshide b́'imetwok'o Diyablos b́nibots gond keewo gedb́k'ri.
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:
Niho al jamo bísh bí imtsok'onat Ik'oke kesht b́waatsok'o, Ik'o maantso aanar bíametwok'o Iyesus danfee b́teshi,
4 saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.
Mansh mishimaratse k'aztuut b́shemo dats gedb́k'ri, bín firet taho k'aaúdek't b́gebats edb́dek'i.
5 Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.
Maniyere il tufmashi k'ac'ots aatso geddek't b́danifwots tufo masho dek'b́tu, b́ ed'ts tahmannowere botufo b́fir.
6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?‟
Iyesuswere Simon P'et'rosok b́waatsok'on Simon P'et'ros, «Doonzono! neene t tufo masheti?» bí et.
7 Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.‟
Iyesuswere «Taa t k'alirwo nee and danatsne, aytsmo t'iwintsitune» bíet
8 Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.‟ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.‟ (aiōn g165)
P'etroswere «Nee t tufo b́jamon mayatsne!» bí et. Iyesuswere «Taa n tufo masho tk'azal nee tiyoke bano deshatsne» ett bí aaniyi. (aiōn g165)
9 Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.‟
Simon P'et'roswere «Doonzono! mank'oyi wotiyal bére ttufmec'ro b́woterawo tkishonowere, ttookonowere maye!» bí eti.
10 Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.‟
Iyesuswere «Bí aats mashtso b́ jamon s'ayin b́wottsotse b́ tuf mashoniye okoon k'osho geyiratse, itwere s'ayinwots itne, ernmó it únetsiyaliye» bí eti.
11 Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.‟
Iyesus «It únets s'ayin itnaliye» bíet bín beshide imetwo koni b́wottsok'o b́ dantsosha b́ tesh.
12 Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
Botufo b́ mashiyakon b́ taho tahdek't b́ beyok aanat beebdek'i, hank'owo boosh bíet, «Itsh eeg t k'altsok'o t'iwints dek'rteya?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
It ‹Danifonat doonoza› etfte taasha, taa danifonat doonzo twottsotse it ettso aree.
14 Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.
Eshe taa itsh doonznat iti danifo wotefetsat it tufo t mashihakon it it atsatsewosh it tufo masheyo geyitwe.
15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.
Taa itsh tk'altsok'o itwere it k'alitwok'o ariyosh wotitwo itsh beezree.
16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
Aron arikone itsh keewirwe, guutso b́ doonzoniyere bowakee, wooshetsonwere bín woshtsoniyere bowakee.
17 Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
Keewan dande finats it jitsink'ere derek itne.
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
Han tkeewir it únetsishaliye, taa t galdek'tswotsi danfee, ernmó ‹T mish máátso gondon tiatsats tuure› etiru S'ayin mas'aafotse beyiru aap'o b́s'eeno geyife.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.
Man b́wotoniyere shino itsh t keewiri, b́ s'eeniyakon taa Bín twottsok'o it amanishee.
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.‟
Arikon aronee itsh t keewiri, taa t woshtso dek'etwoniye taan de'k'etwe, taano dek'etwo taan woshtsonowere dek'etwe.»
21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟
Iyesus man bí etiyakon b́ shayiron kic'at «Aron, arikoniye itsh t etiri, ititsi iko taan beshide imetwe» et kishdek't b́keewi.
22 Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.
B́ danifwots b́ keewirwan kon jango b́wottsok'o bodartsotse bo atsatsewo bos'ile.
23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.
Iyesus b́danifwotsitsi b́shnf iko Iyesus ganokt bedek'tni b́tesh.
24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?‟
Simon P'et'ros kolat, «Konjango b́keewtsok'o aab aatwe» bí eti.
25 Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?‟
Mann bí Iyesusok t'intsdek't «Doonzono! neen beshide imetwo kone?» ett bíaati.
26 Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.‟ Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
Iyesuswere «Bíye mishan iton itde bísh ti'imetwoniye» bí eti. Man bí'ettsok'on misho iton itdek't Kiriyot ash wottso Simon naay Yihudsh b́ imi.
27 Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!‟
Yihud imetsman b́dek'iyakon manoor Shed'no bíatsots s'een b́utsi, Iyesuswere Yihudsh, «K'alosh ngeyirwo káári k'alwe!» bí et.
28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
Iyesus eegosh mank'o bíettsok'o mishimaratse beyirwotsitse konwor dantso aali b́tesh.
29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden; ‟ eller at han skulde give noget til de fattige.
Yihud giz detsfo b́teshtsotse b́ danifwotsitsi ik ikwots Iyesus «Baliyosh noosh geyitwo keewowe wee t'owwotssh ime» bíettsok'owa boosh bíari.
30 Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
Yihdwere tiits imetsman b́dek'tsok'on manoor kesht k'az bíami. Manoronwere t'úwa b́tesh.
31 Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
Yihud kesht bí amiyakon Iyesus hank'o bíeti, «And ash Na'o mangree, b́ yatse tuutsonowere Ik'o mangree,
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.
Ik'o b́jangatse tuutson b́mangtsotse Ik'onwere bín mangitwe, muk'i b́teyawoniye bín b́mangitye.
33 Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme, ‟ siger jeg nu ogsaa til eder.
T nanaúwotso! itnton tteshet ay gizeyoshaliye, itwere taan geyitute, Ayhudi naashwotssh ‹Taa tiametwok it woo falratste› ti ettsok'o, andoor itsh mank'o eteetwe.
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.
It atsatsewo it shuneetwok'o handr tzaziwo itsh imirwe, taa itn tshuntsok'o itwere it atsatsewo shunewere.
35 Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.‟
It atsatsewo it shunetka wotiyal t danifwotsi it wottsok'o ash jamo danetwe.»
36 Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?‟ Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.‟
Maniyere il S'mon P'et'ros Iyesussh, «Doonzono! aawke niameti?» ett bíaati. Iyesuswere «taa tiametwok and taanton woo falratsne ilmó tshuutso woo falitune» ett bíaniyi
37 Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.‟
P'et'roswere «Doonzono! eegoshe and nshuutso woo tmawiti? Taa t kasho dab neesha err beshide ímetwe» bí et.
38 Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.‟
Iyesuwere «Nee nkasho taasha err beshide imetwiya? Aron arikoniye neesh ti etiri, hambets baako b́ k'ad́ftsere shino keezoto taan haalitune» ett bíaaniy.
