Johannes 12
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Vngbokunam pumja ridwv alu lookv go doodubv, Jisu Betani bv vngtoku, ninyigv siku nvnga turkur mokunam Lajaras gv naam lo.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Bunu ninyigv lvgabv arium dvse go hoka mvpv jito, Marta ridurto ordubv; Lajarasnyi akonv yvvdw Jisunyi lvkobv tvbul lo dootung minggvnv.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Vbvrikunamv Meri maatarbv arv doonv nampunv Nard tvli vkv pumchup go naatoku, um Jisu gv lvpalo pwke toku, okv um ninyigv dwmw lokv tipw toku. Ho gv tvli gv nampunv amok hv naam arwng mvnwnglo jukar toku.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
Jisu gv lvbwlaksu vdwlokv akonv Judas Iskeriot—yvvdw ninyia koa kujinv angv—minto,
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
“Ogubv so nampunv tvli sum ain lokdwng lvngngom gubv piokma pvnv okv morko nga heemanv vdwlo jima pvnv?”
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Ninyigv sum minam si hv heemanv vdwa kaala tvla rigvdu vnamgo kaama, vbvritola hv dvcho nvgobv riato. Hv morko gvgianvnv nga gvla rigvto okv atubongv dvsidvpit suto.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
Vbvritola Jisu minto, “Ninyia akinbv risu moto! ninyia ogugo doogv pvkudw vvpvmoto nga nyibung ritvri alu gv lvgabv.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
No alu gv lokia heema nvnga lvkobv ribam tvdu, vbvritola no ngam lokia ribam paaku mare.”
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Nyitwng tvngtv go Jisu Betani lo doopvku vla tvvpa toku, vkvlvgabv bunu hoka vngtoku, Jisu dopvkv vnam mwngchik lokvma vbvritola Jisu gv nyi siku nvnga turkur mokunam, Lajaras nyika kaadu bvka.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Vkvlvgabv Nyibu butvnv vdwv Lajaras nyika mvki tadubv rungtoku,
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
ogulvgavbolo ninyigv lvgalo Jius nyi achialvgo bunua toa toku okv Jisunyi mvngjwng nyatoku.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Alu logo nvnga kainv nyipam v Vngbokunam Pumja lo aanv vdwv Jisu Jerusalem lo aarikv vla tvvpa toku.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
Vkvlvgabv bunu taru ruda rumwng doodubv naatoku okv ninyia kaarwk sidubv vnglinla, goknyato, “Pwknvyarnvnyi hartvto! Ahtu gv amin bv aanv nga Pwknvyarnv ninyia boktalwkji laka! Pwknvyarnv boktalwkji laka Israel gv Dvbvnyi!”
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Jisu siak go paatoku okv vkvgv aolo gecha toku, Darwknv Kitaplo minam ching-ching bv,
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
“Jayon pamtv gv nyi vdwa, busu mabvka! Siinv aarikunv nonugv dvbv ngv, Joklwk rikunv siak yakpa aolo dootokula.”
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Ho dw hoka ninyigv lvbwlaksu vdwv sung chima toku; vbvritola vdwlo Jisu turkurla yunglit gubv ritokudw, bunu mvngpa toku Darwknv Kitaplo ninyigv lvga nga sum minpvku okv bunu ritoku sum ninyigv lvgabv.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
Jisu gv rikulo lvkobv rinv nyi vdwv vdwlo nw Lajarasnyi nyibung loka goklin kunam ha okv siku nvnga turkur mooku nama kaanv vdwv minpa nyatoku ogugo ripvkudw.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Vbvrikunam lvgabv nyipam v ninyi kaarwk sutoku-ogulvgavbolo bunu tvvpa toku hv so lamrwpanam sum rila kaatampv vla.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
Vbvrikunamv Parisis vdwv akonv ako nvnga mimi sutoku, “No kaatoka, ngo oguka ria yala kuma! Kaakwto, nyiamooku nyi mvnwngngv ninyia reming gvdu kunv!”
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Grik nyi mego Pumja lo kumdujodubv Jerusalem lo aanv nyi vdwgv apumlo vngming gvtato.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Bunu Pilip gvlo vngtoku (hv Galili gv Betsaida lokv ngv) okv minto, “Tamsarnv, ngonu Jisunyi kaanwngdo.”
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Pilip vngtoku okv Andriunyi mintamto, okv bunyi anyiv vngtoku okv Jisunyi minpa toku.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Jisu bunua mirwkto, “Nyia Kuunyilo gv kairungbv hartv paadwv aaduku.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Ngo nonua jvjv nga minjidunv: aam amchar hv kvdwbolo chilwkla simumabolo amchar hv charkin tvla doobwngre, vbvrikunamv um chilwkla simukubolo, hv hintar go amring ngv ringtvyare.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
Yvvdw atugv singnam ha paksu dunv hv ung nyemuyare; yvvdw atubogv singnam ha nyiamooku so kaanwng madunv hv torbwngnama paayare. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Yvvdw nga mvdur ridur nvpv mvngdunv hv nga vngming gvvrung laka, vbvrikubolo ngoogv pakbuv ngo ogolo doopvdw lvkobv dooming gvreku. Okv ngoogv Abu nga mvdur ridur nvnga mvngdv re.”
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
“Vjak ngoogv haapok v adwkaku do—okv ngo ogugo mvku svngvdw? Ngo vbv minre, ‘Abu, so gv dw sum ngoogvlo aamu mabv?’ Vbvritola ngo ho lvgabv aapvnv-so gv hirukaya sung ngo hirung svngvrung.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Abu no gv aminha kai moya toka!” Vbvrikunamv nyido mooku tolokv vlv go duluto, “Ngo um yungnam gubv naalwk pvkunv, okv ngo lvkodv vbv ritare.”
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Hoka nyipam daknv vdwv vlv nga tvvpato, megonv bunu minto, hv doogum go, kvgonv minto, “Nyido gindung gunv ninyia raami supv!”
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Vbvritola Jisu bunua minto, “Ho gv vlv dunam v ngoogv lvgabvma, vbvritola nonugv lvgabv.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Vjakgv alu si nyiamooku a jwngkadakaku alu vku; vjak nyiamooku gv dvbv nga chara reku.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Vdwlo ngam nyiamooku sokv naacha rekudw, ngo nyichar mvnwngnga ngoogvlo naalwk sureku.”
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
Svbv minam si ninyigv hirukayala sise nga minto.
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
Nyipam v mirwkto, “Ngonugv Pvbv lo mindu Kristo turla doobwngre. Vbvrikunamv, ogubv, no mindunv nyia Kuunyilo nga naacha riku vla? Nyia kuunyilo vnam si yvvla?” (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Jisu mirwkto, “Loung ngv achukgo nonu gvlo dooming gvmwngre. Loung gv ungla doorilo nonugv lamtvlo vnglvlaka, ogulvgavbolo nonu gvlo kanv ngv putum manam lvgabv; yvvdw kanv lo vngkar dunv chinsuma hv ogolo vngdung dunvdw.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Vbvrikunamv, vdwgo loung ngv nonu gvlo doodudw, loung nga mvngjwng laka, vkvlvga nonu loung gv nyi bv ridubv.” Jisu sum minro kochingbv, vngyu toku okv bunugv lokv tosi sutoku.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
Hv vdwnvgo bunugv kaakulo so lamrwpanam mvnwngnga rila kaatam kujeka, bunu ninyia mvngjwng matoku,
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
vkvlvga nyijwk Aijaya ogugo minpvdw v jvjvbv aarungre: “Ahtu, ngonugv doin minkunama yvvla mvngjwng jinv? Yvvnyila Ahtu gv jwkrw a kaatam tvvdunv?”
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Okv vkvlvgabv bunu mvngjwng nyula kuma, ogulvgavbolo Aijaya mindvto,
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
“Pwknvyarnv bunugv nyik vdwa kaapa moma okv bunugv mongrumara nga mvtumro, vkvlvga bunugv nyikkv kaapa madu kubv, okv bunugv mongrumara ngv chima dubv, okv bunu nga dakrwk madubv, Pwknvyarnv minto, ngo amin bv bunua mvpu dubv.”
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Aijaya sum mintoku ogulvgavbolo hv Jisu gv kai kuse nga kaapa chotokula okv ninyigv lvkwngbv minto.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Vbvrikujeka, Jius nyi kainv achialvgo Jisunyi mvngjwng nyatoku; vbvritola Parisis vdwgv lvgalo bunu um minkokla milin nyumato, Jius kumkunaam lokv naalin konwng manam lvgabv.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Bunu Pwknvyarnv gv naarwk sunamma mvngbiu mabv nyi gv naarwk sunamma mvngbiu yato.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Jisu gamtv rungbv minto, “Yvvbunudw ngam mvngjwng dunv hv ngam mvngchikma vbvritola yvvdw ngam vngmupvnv nw nyika.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
Yvvdw ngam kaadunv hv ngam vngmunv humka kaadunv.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Ngo nyiamooku so loung gubvrila aapvnv, vkvlvga yvvdw ngam mvngjwngnv nyichar mvnwngngv kanv arwnglo doobwng manam lvgabv.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Yvv akonv ngoogv doin ha tvvdunv okv um rima dunv, ngo ninyia jwngkadaka mare. Ngo nyiamookua jwngkadaka dubv aamapvnv, vbvritola um ringdubaadu bv aapvnv.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
Yvvdw nga toa dunv okv ngoogv doin ha naarwk suma dunv um ninyia jwngkadaka reku. Ngoogv gaam japnam vdwv ataranya alulo ninyi jwngkadaka rireku!
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
So si jvjv ngv, ogulvgavbolo ngo atugv mvngnam lokv mimato, vbvritola ngoogv Abu ngam vngmunv hv ngo ogugo minse ngvdw okv japse ngvdw gamki nama um ngo mindunv.
