Johannes 12
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Feꞌe hela fai nee dei fo fai Paska, ma Yesus se rema sia kambo Betania. Lasarus se leo sia naa. Lasarus naa, naeni atahori mana mateꞌ fo Yesus tao nasodꞌa baliꞌ a.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Basa ma ara dode-nasu de Yesus se ra tetembaꞌ ro se. Marta mana lole-lau mei a. Lasarus endoꞌ naꞌabꞌue no Yesus sia mei a.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Boe ma Maria haꞌi nala mina maꞌameniꞌ mafelit boto esa. De naꞌandandaliꞌ neu Yesus ein. Boe ma ana ose Yesus ein nendiꞌ langga fulun. De maꞌafo meni ndule ume a rala.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
Te Yesus ana mana tunggan esa, naran Yudas Iskariot, dei fo mana seo hendi Yesus a, olaꞌ nae,
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
“Woi! Taꞌo bee de ana nda seo mina maꞌameniꞌ ia sa? Huu felin baꞌu onaꞌ atahori sa nggadꞌin too esa. Malole lenaꞌ seo e, fo doin fee neu atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ra!”
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Tao-tao te, Yudas olaꞌ naꞌo naa, nda huu eni sue atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ra sa. Te, huu eni, naꞌo. Ana dadꞌi Yesus se mana toꞌu doin, te ana akaꞌ loi doiꞌ sia mamana mbedaꞌ doiꞌ a.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
Te Yesus nataa nae, “Hela inaꞌ a tao taꞌo naa. Huu ana mbedaꞌ mina maꞌameniꞌ ia, fo sadia memaꞌ fee Au ao-sisi ngga fo raꞌoi Au.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
Atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ra sia ro hei rakandooꞌ a sia taladꞌa mara. Te Au nda hambu o nggi ukundoo sa.”
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Atahori Yahudi hetar bubꞌuluꞌ rae, Yesus sia kambo Betania. De ara rema rae rita E. Ara o rema rae rita Lasarus boe. Huu ara rena oi, Yesus tao nasodꞌa baliꞌ Lasarus mia mamaten ena.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Te malangga agama ra malangga nara ola-olaꞌ sangga dalaꞌ rae tao risa Lasarus boe.
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
Huu atahori Yahudi hetar rena soꞌal Lasarus dudꞌuin, de ara ramahere Yesus. Ara nda nau rena atahori Yahudi ra malangga nara sa ena.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Mbilaꞌ neu ma, atahori hetar mana rema tungga fefeta Paska sia kota Yerusalem, rena rala rae, Yesus nae nema sia naa boe.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
De ara reu beta palma rooꞌ fo simbo rendiꞌ neu Yesus neneman, onaꞌ Eni atahori monaen. Boe ma ara nggasi randaa rae, “Hosana! Hai koa-kio Lamatualain! Huu Lamatualain natudꞌu rala malolen neu Israꞌel ra Manen, mana nema nendi Lamatualain naran!”
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Boe ma Yesus hambu banda keledei tenaꞌ esa, de Ana sae neu ata. Naa onaꞌ nenesuraꞌ sia Lamatualain Susura Meumaren nae,
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
“Hei atahori kota Yerusalem, afiꞌ mimitau, o! Hei atahori kota ‘Sion’ ia, mete sia naa dei! Huu hei Manem nema ena! Ana nema sae keledei tenaꞌ esa.”
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Leleꞌ naa, Yesus ana mana tungga nara nda rahine dalaꞌ ia ra sosoan sa. Te dei fo, leleꞌ Ana nasodꞌa baliꞌ mia mamaten, ma Lamatualain soꞌu nanaru E, dei de ara rasanedꞌa dala-dalaꞌ fo Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ soꞌal Eni. Ara o rasanedꞌa atahori ia ra tatao nara mbali E boe.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
Leleꞌ Yesus tao nasodꞌa baliꞌ Lasarus mia mamaten, ma noꞌe nala e dea nema mia rates a, hambu atahori hetar raꞌabꞌue ro Yesus. Dadꞌi ia na, ara dui-bꞌengga leli soꞌal saa fo dalahulun ara mete ritaꞌ a.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Naa de atahori hetar rema soru Yesus deka-deka no Yerusalem, huu ara rena rae, Ana tao manadadꞌi-manaseliꞌ ra ena.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
De atahori Farisi ra ola-olaꞌ rae, “Cii! Mita dei! Basa atahori sia raefafoꞌ ia sebꞌo-mue fo rae tungga E! Dei fo neu mateꞌen, hita mana susa! Mete ma taꞌo naa, na, hita tae tao taꞌo bee fai?”
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Hambu atahori Yunani hira o rema sia kota Yerusalem ramaloloꞌ ro atahori laen ra, fo rae tungga fefeta Paska sia naa. Ara rae beꞌutee neu Lamatualain sia naa boe.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Boe ma ara rema randaa ro Filipus, mana nema mia kambo Betsaida sia profinsi Galilea. Ara roꞌe rae, “Aꞌa! Hai mae mindaa mo Yesus.”
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Basa de Filipus neu nafadꞌe Anderias. Boe ma ruꞌa se reu olaꞌ ro Yesus.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
De Yesus nafadꞌe ruꞌa se nae, “Au fai ngga nema ena. Dadꞌi Au musi mate dei, dei fo Lamatualain soꞌu nananaru Au. Naa tebꞌeꞌ! Ata taꞌasasamaꞌ no fini esa. Mete ma hita sela are fini dekeꞌ esa, na, ana musi noe sia rae rala, dei fo ana mori, fo nabuna-naboa hetar. Huu mete ma nda taꞌo naa sa, eni dadꞌiꞌ a are dekeꞌ esa taꞌo a naa ena.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
Atahori nda mana taoafiꞌ neu Lamatualain hihiin sa, huu sue naseliꞌ masodꞌan sia raefafoꞌ ia, dei fo masodꞌaꞌ naa noe hendi e. Te atahori mana nahehere fee masodꞌan sia raefafoꞌ ia, dei fo hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ nda mana basaꞌ a sa. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Atahori mana nau mete-seꞌu Au, eni musi tungga Au nakandoo. Naeni de, Au sia bee, na, Au atahori dedenu nggara sia naa boe. Huu mete ma hambu atahori mete-seꞌu Au, dei fo Ama ngga sia sorga fee hadꞌa-hormat neu e boe.”
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Yesus tute oꞌolan nae, “Au umedꞌa rala ngga susa. Te Au ae taꞌo bee fai? Au musi oꞌe ae, ‘Amaꞌ! Mboꞌiꞌ Au, naa fo au afiꞌ mate leleꞌ ia,’ do? Hokoꞌ! Au nda oꞌe taꞌo naa sa, huu Ana denu Au uma, fo mate.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Dadi Au oꞌe, taꞌo ia: ‘Amaꞌ. Hela neu, Au tunggaꞌ a Amaꞌ hihiin, naa fo basa atahori soꞌu rananaru Amaꞌ naran.’” Boe ma haraꞌ esa mia lalai a nae, “Au soꞌu unanaru nara Ngga ena. Ma Au ae soꞌu unanaru seluꞌ fai.”
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Basa ma atahori mana rambariiꞌ sia naa ra, rena haraꞌ naa, boe ma rae, “Naa! Lalai a ndukurulu!” Hambu atahori ruma fai rae, “Hokoꞌ! Lamatualain aten esa mia sorga ola-olaꞌ no E.”
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Te Yesus nafadꞌe nae, “Haraꞌ naa faꞌ ra, soaꞌ neu nggi, nda soaꞌ neu Au sa.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Leleꞌ ia, atahori sia raefafoꞌ ia musi rataa mbali Lamatualain, fo Ana naꞌetuꞌ dedꞌeat nara. Ana nae use-oi hendi mana tao deꞌulakaꞌ mana toꞌu parendaꞌ sia raefafoꞌ ia.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Dei fo leleꞌ atahori londa Au sia hau ngganggeꞌ, dei fo Au nore basa atahori fo ramahere Au.”
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
(Eni oꞌolan taꞌo naa, fo natudꞌu dei fo Eni mate no dalaꞌ onaꞌ bee.)
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
Basa ma, atahori mana sia naa ra ratane rae, “Hai parna rena mia Lamatualain Hohoro-lalanen nae, dei fo Kristus nasodꞌa nakandoo. Naa, Kristus no Atahori Matetuꞌ naa, ona esaꞌ, to? Dadꞌi taꞌo bee de malangga nae, ‘Dei fo ara londa Atahori Matetuꞌ a sia hau ngganggeꞌ a?’ Atahori Matetuꞌ naa, seka?” (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Boe ma Yesus nataa nae, “Nda dooꞌ sa te, Au manggarelo ngga nda naronda sia nggi sa ena. Dadꞌi leleꞌ Au feꞌe sia, ama musi misodꞌa no matetuꞌ, naa fo deꞌulakaꞌ afiꞌ tatana nala manggareloꞌ mana sia rala mara. Huu atahori mana laoꞌ sia maꞌahatuꞌ a, nda bubꞌuluꞌ nae eni neu sia bee sa boe.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Leleꞌ Au manggarelo ngga, feꞌe sia, hei musi mimihere Au, naa fo hei dadꞌi atahori mana nasodꞌa sia manggareloꞌ a, bubꞌuluꞌ hei mii sia bee.” Yesus olaꞌ basa onaꞌ naa, ma Ana dinggoꞌ hela atahori naa ra, fo Eni bisa mesaꞌ ne.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
Mae Yesus tao manadadꞌi-manaseliꞌ hetar sia atahori hetar matan ena o, ara nda nau ramahere E sa.
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
Naa onaꞌ Lamatualain mana ola-olan, Yesaya, parna olaꞌ memaꞌ nae, “Lamatuaꞌ e! Nda hambu atahori ramahere hai oꞌolam sa! Onaꞌ mae Lamatuaꞌ mutudꞌu koasa ma ena o, te atahori ra nda rita saa-saa sa boe!”
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Naa de atahori Yahudi ra ruma nda bisa ramahere Lamatualain leleꞌ ia sa, onaꞌ Yesaya suraꞌ sia mamanaꞌ laen nae,
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
“Lamatualain tao rala nara nda dudꞌuꞌa ralaꞌ sa, naa fo ara nda bisa rita saa sa boe. Ana hela rala nara boe manggateeꞌ, fo ara afiꞌ rahine no matetuꞌ. Hela se taꞌoꞌ a naa ena, fo ara afiꞌ heoꞌ baliꞌ sangga Au fai, ma Au o sudꞌi boe uꞌuhahaiꞌ se fai.”
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Yesaya olaꞌ taꞌo naa, huu ana nita Yesus manaselin ena, de ana dui memaꞌ soꞌal Yesus.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Onaꞌ mae taꞌo naa o, atahori hetar ramahere Yesus. Nda akaꞌ atahori biasa ra sa, te hambu atahori Yahudi ra malangga nara ruma o ramahere E boe. Te ara nda rataa Yesus sia atahori hetar matan sa, huu ara ramatau, afiꞌ losa atahori Farisi ra use-oi hendi se dea reu mia ume hule-oꞌeꞌ ra.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Malangga naa ra nda taoafiꞌ itaꞌ mae Lamatualain nae koa se do hokoꞌ sa, huu ara hii lenaꞌ simbo kokoat mia atahori.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Basa ma Yesus olaꞌ nahereꞌ nae, “Atahori mana namahere Au a, ana nda namahere neu akaꞌ Au mesaꞌ nggo sa, te ana o namahere neu Mana denu Au a.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
Huu mete ma atahori sa nita Au, na, ana o nita Mana denu Au a boe.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Au uma fo dadꞌi onaꞌ manggareloꞌ sia raefafoꞌ ia. Naa fo basa atahori mana ramahere Au a nda rasodꞌa sia maꞌahatuꞌ a sa.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Mete ma atahori esa rena Au Dedꞌea-oꞌola ngga, te nda tao tungga sa, na, Au nda uꞌetuꞌ eni huku-dokin sa. Huu Au raefafoꞌ uma ia, nda ae uma uꞌetuꞌ atahori ra huku-dokin sa, te Au ae fee masoi-masodꞌaꞌ neu atahori mia sala-kilu nara.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
Te basa atahori nda mana simbo Au sa, ma nda nau rena Dedꞌea-oꞌola Ngga sa, eni mana nggero-furin sia ena. Huu mete ma losa fai mateteꞌen, Dedꞌea-oꞌola ngga fo Au olaꞌ itaꞌ ra, dei fo mana naꞌetuꞌ atahori mataꞌ naa ra huku-dokin.
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Huu Au nda parna olaꞌ endiꞌ akaꞌ Au mesaꞌ nggo nara Ngga sa. Te Au olaꞌ endiꞌ Ama ngga sia sorga naran. Huu Eni, mana denu Au. Ma Eni mana parenda fo Au musi olaꞌ saa.
