Johannes 12
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Khopi Kuwaang sa arok ngani, Jisu Bithani ni kata, erah hah ah heh ih tek nawa ngaaksaat siitta Lajaras hadaang angta.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Neng loong ah ih Jisu raangtaan ih rangja phaksat songwaang rumta, erah di Martha ih roong sokboita; neng dung dowa Lajaras ah teebun reeni Jisu damdi roongtongta.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Eno Meeri ih etumjaat nard banglak nawa hoon arah thuuthom thaangchaan thaang phontum ah piiwan haano Jisu lah ni lokwan taha, eno heh khoroon ih hut haatta. Phontum ah nokmong ni tummangmang ih tumwangta.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
Eno heliphante dung dowa wasiit, Judas Iskirot-Jisu mokwaante ah ih liita.
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
[Erah than thaangchaan phontum ah ngunkholok chaajom doh sang ano changthih loong asuh ngun ah mamah lapheekoh eha?]
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Heh erah jengta ah changthih minchan ih tajengta, heh ehuh ang ah angno jengta. Ngunkhaak ah heh ih huita, eno erah dowa heh ih kamaakta.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
Eno Jisu ih liita, [Meeri ah nak paklak an heh luulu thiinhaat an! Phontum ah nga mangbeng raang ih toomthiin ah.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
Changthih abah saarookwet ih sen damdoh ang ha, enoothong ngah ah saarookwet sen damdoh tatongrang.]
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Mih hantek ih Jisu Bithani ni ngeh japchaat rumta, erah thoidi Jisu jamboi luulu la angthang ih, Jisu ih tek nawa ngaakthingta Lajaras nep tup suh wang rumta.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Romwah phokhoh loong ah ih Lajaras nep tek haat suh chung rumta,
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
Lajaras ngaaksaat thoidi Jehudi loong ah ih ngoong awang jeng laboichaat thang ih Jisu reeni wangleh heh ah hanpi rumta.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Erah saalih adi Khopi Kuwaang ni wangte miloong ah ih Jisu Jerusalem ni wang ah japchaat rumta.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
Erah thoidi miloong ah paam bangmong ah pi rum ano chomui karumta, eno riirumta, [Rangte rangphoong an! O Teesu mendi ra hala heh suh Rangte ih romse tamkoh ah! Rangte ih Ijirel Luuwang suh romseetam koh ah!]
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Rangteele ni raangha likhiik, Jisu ih moktoh ah japtup ano heh sakkhoh ni duutong ano kata,
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
[Jaion samnuthung dowa mina loong ah nakcho an! Sen Luuwang arah ra hala, moktoh khoni ra hala.]
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Erah tokdi heliphante loong ah ih tiim suh liiha ngeh ih tajat rumta; enoothong Jisu ah dong rangka kano ba; samthun rumta rangteele ni liiha ah heh suh liiha eno neng loong ah heh raangtaan mokah rumla ngeh ah.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
Mang beng nawa Jisu ih Lajaras tekchoi dokpoon ano ngaakthing thukta tupte miloong ah ih noongrep ni tumbaat kaat rumta.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Paatjaajih reeraang kano miloong ah chomui wang rumta.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
Pharisi loong ah nengneng laktung di roongwaan rumta, [sok thaak an, seng ih tiim uh tami eke! Arah mongrep dowa mina loong ah ih helih tola phan rumha!]
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Kuwaang mong adi Jerusalem ni rangsoom wangrum ta dung adi Grik nok hah mararah eje angta.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Neng loong ah Philip jiinni wang rumta (heh Galili nawa Bethsaida nok hah angta), neng loong ah ih heh suh li rumta, [Chuupha, seng Jisu tup suh liihi.]
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Philip ih Andriu suh baatwan ano nengnyi wanyiinyi Jisu suh baatwan nyuuta.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Eno Jisu ih nengnyi suh ngaakbaat nyuuta, [Mina Sah rangka saapoot ah amadi thok ehala.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Ngah ih amiisak baat rumhala; raanteh ah hah nah wen ano latek thukka bah raanteh esiit laklak ang ah. Raanteh ah tek ih taano ba, hantektek ih dong tiik ah.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
O mina ih heh teewah roidong asuh mongmah ah erah mina ah ih mat haat ih ah; arah mongrep adoh o mina ih heh roidong ah lathunka mina rah ih mabah uh lathoonka roidong ah ban thiinha. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
O mina ih nga mootkaat suh enook e ah, heh nga lih jaatjaat phanjih, eno ba nga laksuh ah ngah maadoh angang heh uh erah doh roong angha. Eno nga mootkaat ah o kah ah erah seng Wah ih soomtu ih ah.
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
[Amadi ngah mong rapne saamlang—eno ngah ih tiimjih li ang? Ngah ih emah tamli ang, ‘Ewah, nga chamchoh saapoot ah nakthok thukwe ho? Enoothong ngah erah raangtaan ih ra tahang—chamnaang saapoot ah chosuh ah.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Ewah, an men rangkajih ju toom ang ah!] Eno rang ni jeng arah chaatta, [Ngah ih heh rangka ah thoksiit halang, eno bolam uh emamah ih boot rangka thuk ang.]
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Erah di khoonchap rumta miloong ah ih japchaat ih rumta, eno mararah ih liita ranghuula, mararah ih liita, [Rangsah heh damdi roongwaan la!]
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Enoothong Jisu ih baat rumta, [Erah jengla ah nga raang ih tah angka, erah sen loong raang ih jengla.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Amadi, arah mongrep dande saapoot ah thok ehala, arah mongrep pante loong ah datsiit ih ah.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Eno, arah hah dowa ngah toonjoh hangdoh loongtang nga reenah thoksiit rumhang.] (
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
Jisu erah jengta ah heh mamah ih ti ah erah tiit ah baatta.)
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
Miloong ah ih liita, [Seng Hootthe ih liiha Kristo ah saarootwet raang ih ething tong ah. Eno, sen ih, Mina Sah ah toonjoot jaatjaat ih ah ngeh ih mamah ih miili han?] Mina Sah rah o ah?” (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Weephaak ah sen loong damdoh chomroe ba boot waktong ha. Erah raangtaan ih, weephaakla tok adoh sen khoom roh ih an laamang nah phokhoom an; tiimnge liidi laamang ni khoomte ih tajatka heh maani kala ngeh ah.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Erah raangtaan ih, weephaak ah hanpi ih an, weephaak mina toom ang an.] Erah baat rumta lidi, Jisu ah neng loong reenawa doksoon kah ano hutong kata.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
Miloong ah pandi Jisu ih paatjaajih loong ah taat noisok rum abah uh, tahanpi rumta,
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
erah raangtaan ih Isaia khowah jengta ah amiisak ih toom ang raaha ngeh ah: [Teesu, seng ih baat hi tiitkhaap ah o ih hanpi ah? Teesu ih, hechaan hephaan ah o suh noisok ha?]
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Eno, neng loong ih tami hanpi rumta, Isaia khowah ih uh erah ah baatta,
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
[Rangte ih neng mik dookthuk ah, nengthung nengtak tajang thukka ang ah, tiimnge liidi neng mik ih naktoom tup ah, neng thung ih na toom jat ah ngeh ah, eno nga reenah uh deesiit esuh naktoom wang rumha, Rangte ih liita.]
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Erah Isaia jengta, Jisu rangka ah tup ano heh tiit ah baatta.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Erabah uh, Jehudi ngoong awang loong ih Jisu ah hanpi erumta, enoothong Pharisi loong ih Jehudi rangsoomnok nawa dokphan raacho ih wuusa ni tanaan waan rumta.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Eno neng loong ah ih Rangte ih gu nang ih mina ih gu ah jam rumta.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Jisu ih erongwah ih riibaat rumta, [O mina ih ngah hanpi rum halang, erah loong ah ih nga luulu tahanpi rumrang enoothong nga daapkaatte rah uh hanpi ih rumha.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
O mina ih ngah tup ih halang, ngah daapkaatte ah uh etup eha.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Ngah arah mongrep adi weephaak likhiik ih ra tahang, nga hanpiite loong ah laamang mong nah naktoom tong rum ah ngeh ah.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
O mina ih nga tiitkhaap ah chaat ano lakapka bah, ngah ih heh tadande kang. Ngah mongrep dande tara rang, puipang esuh ra tahang.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
Enoothong o mina ih nga jeng lakapka nyia nga tiit ah edaan ih ah, heh dande wahoh wasiit je ah. Ngah jenglang jengkhaap ah ih rangthoon doh heh dande ah!
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Arah amiisak tiit baat hang, tiimnge liidi nga chaan nawa ih tajeng kang, ngah daapkaatte seng Wah ih emah ih jeng theng ngeh ih baat halang ah ba jenglang.
