Johannes 12
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Len onkosr meet liki Kufwen Alukela, Jesus el som nu Bethany, acn sel Lazarus, mwet se el akmoulyauk liki misa.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Elos akoo mongo in eku se nu sel we, ac Martha el kasru in kulansap kac. Lazarus el sie selos su welul Jesus fungyang nu ke tepu uh.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Na Mary el use sie sufa in ono na yohk molo, ma orekla ke sak keng soko pangpang nard, ac ukuiya nu ke nial Jesus, ac eela ke aunsifal. Foulin ono keng sac fohlela in lohm sac nufon.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
Judas Iscariot — sie sin mwet tumal lutlut lun Jesus, el su ac fah tukakunulak — el fahk,
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
“Efu ku ono soko inge tia kukakinyukla ke tolfoko ipin silver, ac itukyang nu sin mwet sukasrup uh?”
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
El tia fahk ma inge mweyen el nunku ke mwet sukasrup, a mweyen el mwet mutunpo koluk se. El pa sruok pak in mani uh, ac oasr na pacl el orekmakin nu ke mwe enenu lal sifacna.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
Tusruktu Jesus el fahk, “Nimet lusrongol! Lela elan esam lah ma el oru inge ma nu ke len in pukpuki luk.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
Ac oasr mwet sukasrup yuruwos pacl nukewa, a nga ac tia muta yuruwos pacl nukewa.”
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Mwet puspis elos lohngak lah Jesus el oasr Bethany, na elos som nu we. Elos tia som in liyal Jesus mukena, a oayapa tuh elos in liyal Lazarus, su Jesus el akmoulyauk liki misa.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Ke ma inge mwet tol fulat elos pwapa tuh elos in oayapa unilya Lazarus,
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
mweyen ke sripal, mwet Jew puspis elos ngetla lukelos ac lulalfongi ke Jesus.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Ke len se tok ah, un mwet na lulap se ma tuku nu ke Kufwen Alukela elos lohng lah Jesus el ac tuku nu Jerusalem.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
Ke ma inge elos us lesak palm ac illa som in sonol. Elos sasa ac fahk, “Hosanna! Insewowo el su tuku Inen Leum! God Elan akinsewowoye Tokosra lun Israel!”
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Jesus el konauk donkey soko ac sroang muta fac, oana ke Ma Simusla fahk:
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
“Siti Zion, nikmet sangeng! Liye, Tokosra lom el tuku, Ac el muta fin soko donkey fusr.”
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Mwet tumal lutlut tia kalem ke ma inge in pacl sac, tusruktu ke pacl se Jesus el akmoulyeyukyak in wolana, elos fah esamak lah Ma Simusla fahkak ma inge kacl, ac elos esamak pac lah elos tuh oru ma inge nu sel.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
Mwet ma tuh welul Jesus ke pacl se el pangnolma Lazarus liki inkulyuk uh ac akmoulyalak liki misa ah, elos tuh fahkak ke ma sikyak inge.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Pa inge sripa se oru un mwet uh tuku sonol — mweyen elos lohng lah el oru mwenmen se inge.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
Na mwet Pharisee elos fahk nu sin sie sin sie, “Wanginna ma kut ku in oru! Ngetla liye, faclu nufon welul lac!”
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Oasr mwet Greek inmasrlon mwet ma som nu Jerusalem in wi alu ke pacl in kufwa uh.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Elos som nu yorol Philip ac fahk, “Leum se, kut kena liyal Jesus.” (Philip el mwet Bethsaida in Galilee.)
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Na Philip el som fahk nu sel Andrew, ac eltal tukeni som fahk nu sin Jesus.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Jesus el topkolos ac fahk, “Sun pacl fal tuh Wen nutin Mwet in eis wolana lulap.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Nga fahk na pwaye nu suwos: fiten wheat se fin tia putatla nu in fohk uh ac misa, na tia ku in puseni, a ac nuna fita se na. A fin misa, na ac osweya fita pukanten.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
El su seko moul lal, ac fah tuhlac lukel; a el su lafwekunla moul lal fin facl se inge, fah eis moul kawil. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
El su lungse kulansupweyu el enenu in fahsr tukuk, tuh mwet kulansap luk fah wiyu yen nga oasr we. Ac Papa tumuk El fah akfulatyal su kulansupweyu.
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
“Inge insiuk toasrlana — mea nga ac fahk? Ya nga ac fahk mu, ‘Papa, nik kom lela ao in keok se inge in putati fuk’? Tusruktu pa inge sripen tuku luk uh — tuh nga in ku in mutangla ao in keok se inge.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Papa, akkalemye wolana lun Inem!” Na pusra se kasla inkusrao me ac fahk, “Nga akkalemye tari wolana luk, ac nga fah sifilpa oru.”
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Un mwet se ma tu in acn sac elos lohng pusra sac, ac kutu selos fahk mu pusren pulahl, a kutu mu, “Lipufan se kaskas nu sel!”
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
A Jesus el fahk nu selos, “Pusra sac tia kaskas ke sripuk, a ke sripowos.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Inge pacl in nununkeyuk faclu. Inge leum lun faclu fah sisila.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Pacl se nga ac sripsripyak liki faclu, nga fah kolma mwet nukewa nu yuruk.” (
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
Ke el fahk ma inge el akkalemye luman misa se su el ac keok kac.)
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
Un mwet sac topuk ac fahk, “Ma Sap lasr uh fahk mu Christ el ac moul ma pahtpat. Na efu ku kom fahk mu Wen nutin Mwet ac fah sripsripyak? Su Wen nutin Mwet se inge?” (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Jesus el topuk ac fahk, “Ac fah oasr kalem inmasrlowos ke kitin pacl na. Oru orekma lowos ke srakna oasr kalem yuruwos, tuh lohsr uh in tia tuku nu fowos. Tuh el su fahsr in lohsr el tia etu acn el fahsr nu we.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Kowos lulalfongi ke kalem ke srakna oasr yuruwos, tuh kowos fah mwet lun kalem.” Tukun Jesus el fahk ma inge, el som liki acn sac ac wikla lukelos.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
El nwe orala ma usrnguk puspis ye mutalos, elos tiana lulalfongi in el,
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
tuh kas in palu lal Isaiah fah akpwayeiyuk: “Leum, su lulalfongi pweng ma kut srumun? Leum God El akkalemye ku lal nu sin su?”
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Ke ma inge elos koflana lulalfongi, mweyen Isaiah el oayapa fahk:
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
“God El konela mutalos Ac kaliya nunak lalos, Tuh mutalos fah tia liye, Ac nunak lalos fah tia kalem Ac elos fah tia forma nu sik, God El fahk, Tuh ngan akkeyalos liki mas lalos.”
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Isaiah el fahk ma inge mweyen el liye wolana lun Jesus, ac en kaskas kacl.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
In pacl sac, mwet fulat puspis sin mwet Jew lulalfongi ke Jesus Tusruktu ke sripen mwet Pharisee, elos tia sramsramkin lemtulauk, mweyen elos tia lungse in sisila elos liki iwen lolngok.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Elos lungse tuh mwet uh in kaksakunulos, liki elos in eis kaksak sin God.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Jesus el fahk ke sie pusra lulap, “El su lulalfongiyu el tia lulalfongiyu mukena, a el oayapa lulalfongi ke El su supweyume.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
El su liyeyu, el liyal pac El su supweyume.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Nga tuku nu faclu oana kalem se, tuh elos nukewa su filiya lulalfongi lalos in nga, fah tia mutana in lohsr.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Kutena mwet fin lohng kas luk ac tia akos, nga fah tia nununkal. Nga tia tuku in nununku faclu, a in molela.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
El su tia eisyu ac tia eis kas luk, oasr sie su ac fah nununkal. Kas ma nga fahkak uh pa ac nununkal ke len safla!
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Mwe luti luk uh tia ma sik sifacna, a Papa su supweyume pa sapkin nu sik ma nga in fahk ac kaskaskin.
