< Johannes 12 >
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Ceitakhai pawi to nahane hnin taruk touh a ngai nah duenae koehoi bout ka thaw e Lazarus onae kho Bethani vah Jisuh teh a pha.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Hatdawkvah Jisuh barinae lah tangmin bu canae pawi hah a sak awh teh Martha teh bu pacanae koe thaw a kabawp. Hawvah Lazarus hai Bawipa hoi bu vennae koe ao van.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Hatnavah, Meri ni aphu kaawm poung e hmuitui a la teh Jisuh khok dawk a hluk teh a sam hoi a hui pouh. Hmuitui e a hmui teh imthung abuemlah akawi.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
A hnukkâbangnaw thung dawk e Bawipa ka pahnawt hane Simon capa, Judah Iskariot ni vah,
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
Hete hmuitui heh tangka cumthum touh lah yo vaiteh karoedengnaw na kabawp hoeh vaw atipouh.
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Hatei, karoedengnaw kabawp ngai dawk a deinae nahoeh. Ama teh tamru lah ao teh, tangka bawm a kuem nah a thung e tangka ouk a paru dawk doeh.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
Jisuh nihai, hote napui ni ama ngai patetlah sak seh. Kaie ro pakawp nahane hnin totouh hmuitui teh a pâkuem toe.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
Mathoenaw teh nangmouh koe pou ao. Kai teh nangmouh koe pou kaawm mahoeh, atipouh.
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Hote hmuen koe Jisuh ao tie Judahnaw ni a thai awh navah a tho awh. Jisuh hmu han dueng laipalah duenae koehoi ka thaw e Lazarus hmu hanlah a tho awh.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Vaihma bawinaw ni Lazarus hai thei han a kâcai awh.
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
Bangkongtetpawiteh Judahnaw moikapap ni Lazarus kecu dawk ahnimanaw a ceitakhai awh teh, Jisuh a yuem awh dawkvah.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Hote pawi koe ka tho e pueng ni tangtho vah Jerusalem lah Jisuh a tho han tie a panue awh.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
Samtue hna rip a patuep awh teh Bawipa dawn hanelah a cei awh. Hosanna, Bawipa min lahoi ka tho e Isarel siangpahrang teh a yawhawi, telah bukbuk a hram awh.
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Hawvah Jisuh ni laca a hmu teh a kâcui.
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
Cakathoung ni, taket hanh. Zion canu, khenhaw! na siangpahrang ni laca a kâcui teh nangmouh koe a tho telah a thut tangcoung e patetlah ao.
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Hote a konglamnaw hah a hnukkâbangnaw ni hmaloe teh thai panuek awh hoeh ei Jisuh a bawilennae ao hnukkhu Bawipa doeh a thut ngainae tie bout a panue awh.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
A hnukkâbangnaw ni Lazarus tangkom thung hoi a kaw teh duenae koehoi bout a thawnae kong hah a kampangkhai awh.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Hottelah kângairunae a sak e taminaw ni, kamthang a thai navah dawn hanlah a tho awh.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
Farasinaw ni amamouh hoi amamouh, bang tet thai hoeh toe, talaivan ni ahni hnuk doeh koung a kâbang awh toe, ati awh.
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Pawi koe Cathut bawk hanlah ka cet e Griknaw hai ao van.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Ahnimouh ni, Galilee Bethsaida kho e Filip koe a cei awh teh Jisuh hmu han ka ngai atipouh awh.
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Filip ni Andru koe a dei pouh teh, ahnimouh roi ni Jisuh koe tawngtang a dei pouh roi.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Jisuh nihai, tami Capa teh a lentoe kamnuenae tue a pha toe.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Atangcalah ka dei, cati teh talai dawk a bo teh dout hoehpawiteh ama buet touh lah doeh paroup ao. Hatei, dout pawiteh moikapap lah a kamphung.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios )
Ama e hringnae a lung ka pataw e tami teh hringnae a sung han. Het talaivan vah amae hringnae ka hmuhma e tami teh hote hringnae hah a yungyoe hringnae hanlah a kuem. (aiōnios )
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Apihai kaie thaw tawk han ngai pawiteh ka hnuk a kâbang han. Hatnavah kai ka onae koe kaie thaw ka tawk e hai ao han. Apipatethai kaie thaw ka tawk han tetpawiteh, ahni hah Pa ni barinae a poe han.
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Atuvah kai teh ka lung a puen. Bangtelamaw dei han. Oe a Pa hete tueng dawk hoi na rungngang haw ka ti han maw. Hatei teh, het hanelah atu e tueng koe ka pha toe.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Oe apa na min bawilennae kamnuek sak haw telah a dei. Hatnavah Kai ni bawilennae kamnue sak toe. Bout ka kamnue sak han rah telah kalvan hoi lawk a tho.
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Ateng kaawm e taminaw ni hote lawk a thai awh navah, khoparit e mue telah tami tangawn ni ati awh. Atangawn ni teh kalvantami ni lawk a pato ati awh.
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Hatei, Jisuh ni, hote lawk heh kai hanlah dei hoeh, nangmouh hane doeh.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Atuvah het talaivan lawkcengnae tueng lah ao. Het talai kaukkung teh atu pâlei lah ao han toe.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Kai hai talai hoi pathout lah ka o toteh, tami pueng kama koe koung ka sawn han, telah a ti.
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
Hottelah a dei ngainae teh ama teh bangtelae duenae hoi maw a due han tie hah a pâtuenae doeh.
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn )
Taminaw ni kâlawk cauk dawkvah Khrih teh yungyoe ao han, telah a thut e ka panue awh, hatei, tami Capa teh pathout a han tie bangtelamaw na dei thai, atipouh awh. Hote tami Capa te apimaw atipouh awh. (aiōn )
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Jisuh nihai, angnae teh nangmouh koe dawngdeng ao han rah. Angnae ao nah cet awh. Hoehpawiteh hmonae ni nangmouh na kei payon vai. Khohmo thung ka cet e teh na la maw ka cei tie panuek hoeh.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Angnae ao navah angnae ca lah na o awh nahan angnae hah yuem awh haw, atipouh. Hote lawk phouk a dei hoi Jisuh teh ahnimouh koehoi alouklah duem a roun.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
Hettelah totouh puenghoi ahnimae hmalah kângairunae a sak ei teh ahnimouh ni yuem awh hoeh.
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
Profet Isaiah ni a dei e teh, Bawipa, kaimouh ni ka dei e phung lawk heh apinimaw a yuem han. Bawipa e a kut teh api koe maw a dâw tie lawk teh a kuep nahane doeh.
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Hat dawk doeh a yuem thaihoehnae teh,
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
Profet Isaiah ni, Ama ni ahnimae a mit a dawn sak, a lungpata sak, a lungkâthung hoeh. A patawnae dam thai hoeh nahanlah amamouh ni a mit a dawn sak awh. A lungthung hoi nout thai awh hoeh, ati e patetlah doeh.
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Isaiah ni hote lawk a dei navah ahnie a bawilennae sut a hmu e doeh.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Hatei, kâ katawnkung, Judahnaw moikapap ni Jisuh teh a yuem awh. Hatei, Farasinaw ni sinakok koehoi na pâlei awh vaih ati awh dawkvah kamnuek sak awh hoeh.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Bangkongtetpawiteh Cathut ni poe e pholennae hlak tami ni poe e pholennae hah a ngai awh.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Jisuh ni apihai kai na ka yuem e tami teh kai dueng na yuem hoeh, kai na kapatounkung hai a yuem toe.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
Kai na kahmawt e pueng ni na kapatounkung hai a hmu toe.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Kai na ka yuem pueng ni a hmonae koe ao hoeh nahan kai teh angnae lah ka o teh het talaivan vah ka tho toe.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Kaie lawk ka thai e naw ni yuem laipalah ao nakunghai lawk ka ceng mahoeh. Talaivan taminaw yon lawkceng hanelah kai ka tho hoeh. Talaivan taminaw rungngang hanelah doeh ka tho.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
Kai na ka pahnawt ni teh ka lawk ka ek e tami hah lawkcengkung buet touh ao Kai ni ka dei e lawk ni doeh toe a hnukteng e hnin dawk lawk na ceng han toe.
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Bangkongtetpawiteh, kai teh kamae kâtawnnae lahoi ka dei hoeh. Kai na kapatounkung a Pa ni bangtelamaw dei han tie hah na dei pouh. Pa e kâpoelawk teh yungyoe hringnae lah ao tie ka panue.
50 Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altsaa, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.‟ (aiōnios )
Hatdawkvah, ka dei e naw pueng heh Pa ni lawk na thui e patetlah ka dei, telah hram laihoi a dei. (aiōnios )