Johannes 12
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Jesuh tah yoom hlankah a hnin rhuk dongah, Bethany la pawk coeng. Te ah te Jesuh loh duek lamkah a thoh Lazarus te khaw om.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Te dongah anih ham hlaembuh pahoi a thong uh tih Martha te tokthuet. Lazarus tah Jesuh taengah aka vael pakhat la om van.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Te vaengah Mary loh a phu aka tlo nardo botui pound khat han khuen tih Jesuh kho te a hluk phoeiah a sam neh a huih. Te dongah im te botui kah a bo neh khuk bae.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
Tedae a hnukbang pakhat, Jesuh yoih ham aka cai Judas Iskariot loh,
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
“Balae tih botui he denari yathum la a yoih vetih khodaeng rhoek a paek pawh?” a ti.
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Tedae anih te khodaeng ham a ngaihuet dongah pawt tih hlanghuen la a om neh, tangkacun ah a sang uh tih aka om te a yueh dongah ni a thui.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
Te dongah Jesuh loh, “Anih he hlah ngawn, te daengah ni kai kah rhokhlak khohnin ham khaw a khoem eh.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
Khodaeng te namamih taengah na khueh taitu dae kai tah nan khueh uh phueih mahpawh,” a ti nah.
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Anih a om tapkhoeh te Judah rhoek khuikah hlangping te yet loh a ming uh. Jesuh bueng kongah pawt tih duek lamkah aka thoo Lazarus te khaw hmuh ham ha lo uh.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Tedae khosoihham rhoek loh Lazarus te khaw ngawn ham a moeh uh.
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
Lazarus kongah Judah rhoek te muep a toeng uh tih Jesuh te a tangnah uh.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
A vuen atah khotue la aka lo hlangping a yet loh Jerusalem la Jesuh ha pawk tila a yaak uh.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
Rhophoe kah a hlaeng te a loh uh tih amah doenah la cet uh. Te vaengah, “Hosanna, Boeipa ming neh aka pawk Israel manghai tah a yoethen coeng,” tila pang uh.
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Jesuh loh muli-marhang ca te a hmuh tih a soah ngol.
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
“Zion canu birhih boeh, na manghai tah muli-marhang ca dongah ngol tih ha pawk coeng ke,” tila daek tangtae ana om rhoe pai.
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Hekah he hnukbang rhoek loh a ming uh lamhma moenih. Tedae Jesuh a thangpom vaeng daengah ni anih ham ana om tih anih ham a saii uh tila a poek uh.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
Te dongah Lazarus te hlan lamkah a khue tih duek lamkah anih a thoh vaengah Jesuh taengkah aka om hlangping loh ana phong uh coeng.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
Te dongah hlangping loh Jesuh a doe te khaw amah loh miknoek a saii te a yaak uh dongah ni.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
Te dongah Pharisee rhoek amamih te, “Khat khaw na phu uh pawt te so uh. Diklai loh anih hnuk a vai coeng ke,” a ti uh.
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Tedae khotue ah bawk ham aka cet rhoek khuiah hlangvang tah Greek rhoek khaw om uh.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Te dongah Galilee peng Bethsaida lamkah rhoek loh Philip te a paan uh. Te phoeiah anih te a dawt uh tih, “Boeipa, Jesuh te hmuh ham ka ngaih uh,” a ti na uh.
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Philip te cet tih Andrew taengah a thui. Te phoeiah Andrew neh Philip te ha lo rhoi tih Jesuh taengah a thui rhoi.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Te vaengah Jesuh loh amih te a doo tih, “Hlang capa thangpom ham a tue loh ha pai coeng.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Nangmih taengah rhep rhep ka thui, cang ti te lai la tla tih a duek pawt atah amah bueng ni a cul. Tedae a duek atah cangvuei muep vuei.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
Amah kah hinglu aka lungnah tah poci vetih he diklai ah amah kah hinglu aka hmuhuet loh dungyan hingnah ham te a ngaithuen ni. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Khat khat long ni kai n'bongyong atah kai m'vai vetih mela ka om akhaw kai kah tueihyoeih la pahoi om ni. khat khat long ni kai n'bongyong atah anih te a pa loh a hinyah ni.
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Tahae ah ka hinglu loh hinghuen tih metlae ka ti eh? A pa tahae tue lamkah kai n'khang lah. Tedae te ham kongah tahae tue te kam paan coeng.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Pa, na ming te thangpom lah,” a ti. Te vaengah vaan lamkah ol ha lo tih, “Ka thangpom coeng tih koep ka thangpom ni,” a ti.
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Te vaengkah aka pai tih aka ya hlangping loh, “Rhaek tla,” a ti uh. A tloe rhoek loh, “Puencawn loh anih a voek,” a ti uh.
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Jesuh loh a doo tih, “Hekah ol he kai ham pawt tih nangmih ham ni ha pawk.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Hekah diklai he laitloeknah om coeng. Hekah diklai boei tah phawn a thaek pawn ni.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Kai khaw diklai lamkah n'tai atah kamah taengla hlang boeih ka doek ni,” a ti nah.
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
Te vaengah a thui te a duek hamla a om dongah a dueknah ni a phoe coeng.
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
Te phoeiah hlangping loh amah te, “Khrih tah kumhal duela naeh tila olkhueng lamkah loh ka yaak uh. Tedae balae tih hlang capa te tai ham a kuek tila na thui? Tekah hlang capa te ulae?” a ti na uh. (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Te dongah Jesuh loh amih te, “Nangmih taengah vangnah a tue rhaih om pueng. Nangmih te a hmuep loh n'khuk pawt ham vangnah na khueh uh vaengah pongpa uh. A hmuep ah aka pongpa loh mela a caeh khaw ming pawh.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Vangnah na khueh uh vaengah vangnah te tangnah uh. Te daengah ni vangnah kah ca rhoek la na om uh eh,” a ti nah. Hekah he Jesuh loh a thui phoeiah amih taeng lamkah cet tih vik thuh uh.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
Amih hmaiah miknoek he yet a saii dae amah te tangnah uh pawh.
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
Te daengah ni tonghma Isaiah kah olka loh, “Boeipa, kaimih kah olthang te unim aka tangnah, Boeipa kah a ban tah u taengah nim a pumphoe eh?” a ti te a soep eh.
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Te nen te a tangnah uh thai moenih.
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
Te dongah Isaiah loh, “A mik te a dael sak tih, a thin a thah sak. Te daengah ni a mik neh hmu uh pawt vetih, thinko neh a yakming vaengah ha mael uh vetih amih ka hoeih sak ve,” koep a ti.
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Isaiah loh a thangpomnah te a hmuh dongah hekah he a thui tih a kawng a thui.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Temai akhaw, boei rhoek khuiah long pataeng amah te muep a tangnah uh. Tedae Pharisee rhoek kongah phoe uh pawh. Te daengah ni a hael la a om uh pawt eh.
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Amih loh Pathen kah thangpomnah lakah hlang kah thangpomnah te a lungnah uh ngai dongah ni.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Tedae Jesuh loh tamhoe tih, “Kai aka tangnah loh kai n'tangnah pawt dae kai aka tueih te ni a tangnah.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
Kai aka hmuh long khaw kai aka tueih te a hmuh.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Kai tah diklai ah vangnah la ka lo. Te daengah ni kai aka tangnah long tah a hmuep ah a naeh pawt eh.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Pakhat long khaw ka ol te a yaak lalah kuem pawt cakhaw kai loh anih lai ka tloek thil mahpawh. Diklai he laitloek thil ham pawt tih diklai khang ham ni ka pawk.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
Kai aka hnawt tih ka ol aka doe pawt loh laitloek kung te a khueh. Anih te ka thui ol loh a hnukkhueng khohnin ah lai a tloek bitni.
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Kai loh kamah lamkah ka thui moenih. Tedae ka cal ham neh ka thui ham te kai aka tueih a Pa amah loh kai taengah olpaek la m'paek coeng.
