Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Vaba mutu wumosi wuba mbevo, dizina diandi Lazale. Niandi wuba muisi Betani, buala buba mvuandanga Maliya ayi khombꞌandi Malata.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
Maliya, niandi nketo wudukudila Pfumu Yesu malasi ma tsudi mu malu ayi wufiona mawu mu zitsuki ziandi. Lazale wuba kimbevo, wuba khomba yi bakala yi Maliya.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.”
Buna bakhomba bandi babaketo zituma mutu kuidi Yesu mu kunkamba: —Pfumu, tala mutu wowo weta zola wulembo bedi.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.”
Vayi Yesu bu kawa bobo, wutuba: —Kimbevo kioki kilendi kumvonda ko, vayi kidi mu diambu di nkembo wu Nzambi muingi Muana Nzambi kakemboso mu kimbevo kioki.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Muaki Yesu wuzola buwombo Malata, khombꞌandi yi nketo ayi Lazale.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Vayi bu kawa ti Lazale wulembo bedi, wubuela vuanda bilumbu biodi va buangu kioki kaba.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!”
Bosi wukamba minlonguki miandi: —Tuvutukanu ku Yuda.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?”
Vayi minlonguki miandi minkamba: —A Labi, keti ndambu kuandi yi bilumbu biviokidi, Bayuda bazola kuzuba matadi vayi buabu tidi kuaku buela vutuka ku Yuda!
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Yesu wuba vutudila: —Muisi ko kumi zithangu zizole mu muini e? Enati mutu dieti va muini kalendi bumina thutu ko bila wulembo moni kiezila ki nza.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”
Vayi enati mutu wulembo diati va builu, buna maka bumina thutu, kiezila kisi ko mu niandi.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.”
Bu kamanisa tuba mambu momo, buna wubuela diaka: —Nkundi eto lazale wulembo leki tulu vayi ndiedi mu kuenda nkotula.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.”
Minlonguki mimvutudila: —Pfumu, enati lekidi tulu buna wela beluka.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Muaki Yesu wuyolukila lufua luandi vayi bawu babanzila ti Yesu wuyolukila tulu toto tunlekongo.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Buna Yesu wuba sudikisa ti: —Lazale fuidi.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!”
Vayi khini ndimmona mu diambu dieno bu ndikambu ba vawu muingi luwilukila. Vayi tuendano buabu ku kadi.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!”
Tona mutu wowo baba ntedilanga Didime, wukamba bakhomba bandi minlonguki: —Tuendano kuna mu diambu beto mamveto tufua yandi va kimosi.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Yesu bu katula, wuyenda bata buna Lazale weka bilumbu biya ku tsi ntoto.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Betani diba divula difikama ayi Yelusalemi, nduka-nduka bikilometele bitatu,
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
ayi Bayuda bawombo bayiza kuidi Malata ayi Maliya mu kuba bomba mu diambu di khombꞌawu wu bakala.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Malata bu kawa ti Yesu lembu yizi, wuyenda kundengana vayi Maiya wuba wuvuanda ku nzo.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Malata wukamba Yesu: —Pfumu, enati wubedi vava nganu khombꞌama kasi fua ko.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”
Vayi buabu nzebi kuama ti dioso kuandi diambu di wela lomba kuidi Nzambi, Nzambi wela kuvana diawu.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.”
Yesu wunkamba: —Khombꞌaku wela fuluka.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.”
Malata wumvutudila: —Nzebi ti wela fuluka mu lumbu kitsuka, batu bu bela fuluka.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Vayi yesu wunkamba: —Minu ndidi mfulukulu ayi luzingu. Woso wukunguilukila, ka diambu ko wufua, wela zinga.
Woso wunzinga ayi wukunguilukila kalendi fua nkutu ko. Wilukidi mawu e? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.”
Malata wumvutudila: —Nyinga Pfumu, minu nguilukidi ti ngeyo Klisto, Muana Nzambi, wunkuiza va nza.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.”
Bu kamana tuba mambu momo, Malata wuyenda tela mu kinsueki Maliya, khombꞌandi yinketo, mu kunkamba: —Maliya, Nlongi wizidingi, ngeyo kantela!
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Maliya bu katumbu wa Malata; wutelama mu nsualu ayi wuyenda kuidi Yesu.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Muaki buna Yesu kakikotidi ko mu buala, wuba kaka va buangu kioki Malata kayiza kundenginina.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Bayuda bobo baba ayi Maliya mu nzo ayi bobo baba kumbomba, bu bamona ti Maliya wutumbu telama mu nsualu ayi wutotuka, buna banlandakana bila babanizla ti wedi ku biziami ku dila.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.”
Vayi Maliya wutula vaba Yesu, bu kammona buna wubua va malu mandi ayi wunkamba: —Pfumu, enati wubedi vava nganu khombꞌama kasi fua ko!
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Yesu bu kamona ti Maliya wulembo didi va kimosi ayi bayuda bobo babayandi, buna kiadi kingolo kimbuila mu ntima.
34 „Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: „Herre! kom og se!”
Buna wuyuvula: —Kuevi luntudidi e? Bamvutudila: —Pfumu Yiza tadi.
35 Jesus græd.
Yesu wudila.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!”
Bayuda batuba: —A beno…, Tala phila yikanzodila!
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?”
Vayi bankaka mu bawu batuba: —Mutu wawu niandi wuzibula meso ma phofo, nganu kasi vanga ko diambumuingi mutu wawu kabika fua e?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Yesu wuluta buela mona kiadi kiwombo mu ntima. Wuyenda ku biziami. Ziami beni kiba kisokolo mu ditadi. Va muelo vawu batula ditadi dinneni.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.”
Yesu wuba kamba: —Botulanu ditadi diodi. Malata, khomba yi mutu wufua, wunkamba: —Pfumu, weka kuiza tsudi bila kiaki kieka lumbu kinya tona kazikulu.
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”
Yesu wunkamba: —Ndisi kukambanga ko ti mawumona nkembo wu Nzambi enati wilukidi e?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Babotula ditadi. Yesu wuvumbula meso mandi ku diyilu, wutuba: —Tata, ndivutudidi matondo bila wukunguilanga.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”
Nzebi ti weta kunguila mu zithangu zioso, vayi enati ndintubila bobo mu diambu di nkangu wawu wunzungididi muingi bakikinina ti ngeyo wuthuma.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!”
Bu kamana tuba mambu momo, Yesu wuyamikina mau mbembo yingolo: —Lazale, totuka!
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!”
Mutu wufua wutotuka, wuzingu bitendi-bitendi bi minledi mu mioko ayimu malu; zizi kiandi kifuku ku tsi nledi. Yesu wuba kamba: —Lunnianguna, lumbika kenda kuandi.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Bawombo mu Bayuda bobo bayiza kuidi Maliya, bu bamona mambu momo mavanga Yesu, banwilukila.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Vayi bankaka mu bawu bayenda bata Bafalisi ayi baba kamba mamo mavanga Yesu.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Buna bapfumu zi zinganga Nzambi ayi Bafalisi bakutakana mu lukutukunu lunneni ayi bakamba: —Mbi tufueti vanga e? Bila mutu wawu wulembo vangi bikumu biwombo.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.”
Beto kumbika ti kalembo kavanganga bobo, buna batu babo mabanwilukila. Buna basi Loma bela kuiza, bela tulula nzuꞌeto Nzambi ayi tsi eto.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Vayi wumosi mu bawu, dizina diandi Kayife, niandi wuba pfumu yi zinganga Nzambi mu mvu beni, wuba kamba: —A buna lusi zaba kadi kiasa ko e?
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.”
Luisi zaba ko ti bulutidi mboti mutu wumosi kafua mu diambu di batu boso ayi tsi yoso yibika bungu!
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Kasia tuba mambu momo mu luzolo luandi veka ko. Vayi bu kaba pfumu yi zinganga Nzambi mu mvu beni, buna wubikula ti Yesu kafueti fua mu diambu di tsi andi.
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Bika sia ti mu diambu di tsi kaka, vayi mu diambu di kutikisabana babo ba Nzambi bamana sasakana muingi bakituka mutu wumosi.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Tona lumbu kina, bawizana va kimosi mu diambu bamvondisa.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Diawu, Yesu kasi buela kukimonikisa ko va meso ma bayuda. Wubotuka kuna, wuyenda ku zunga kifikimini ayi dikanga, ku divuladibeti tedilanga Efalayimi. Wuvuanda kuna ayi minlonguki miandi.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Pasika yi Bayuda yifikama batu bawombo baba mu mala bayenda ku Yeluzalemi tuamina Pasika yiba mu diambu di bakivedisa.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?”
Batomba Yesu. Ayi bu baba mu Nzo Nzambi bayuvasana bawu na bawu: —Buevi lumbanza e? Lummuena ti kalendi kuiza ko ku nyengo e?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Bapfumu zi zinganga Nzambi ayi Bafalisi bavana lutumunu muidi batu ti woso kuandi wunzaba kuidi Yesu, buna kafueti samuna muingi bankanga.
