Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Jua ba bo ye Betani, k bi yigu Lasaar, li longbanli bo tie Maari yeni o ninsalo Mart dogu i.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
Lan Maari n bo jogi i tolaali Jesu ki gɔ tugi o yudi ki fiali jesu taana, o ninjua n bo yia k yi Lasaar.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
O ninsiabi bo sɔni ki ban waani jesu k o dɔnli buado naa paa.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Jesu n gbadi li maami k o jiini: o yianu naa tie mi kuumi yaali ka, ama, ti Diedo diema nni, ki fidi, k o nul bijua n la ti yudandi.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Yeni lan ya kuli, Jesu bo buadi Marti yeni o ninsalo yeni Lasaar.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Ya yognu k o gbadi ki Lasaar gbanu ki dagdi, o gɔ da bo ki luo ki tieni daana lie naani k o bo ye yeni.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Yeni k o maadi o yegnkaabi, tin lebdi mani Jude.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
K o yegnkaabi maadi o: canba, mɔlane k sufi nba bo kpaani ban ja ŋa a tana, k a gɔ yedi k tin lebdi Jude i!
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Ki Jesu ŋmiani: t ki pia piiga n kudi lie ka yienu nni i? nul ya cuoni yienu, k o maadi bonli ki dugni o nua ŋanduna ne yinyiemi.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
Ama, nul ya cuoni bonbonli nni, o maadi ki dugni o ki yegi yeni yinyiemi ba kuli.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Wan pua bi li maakpanjami ki gbeni, k o maadi: Lasaar, ti dɔnli, guandi, ama n ba find o.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
K o yegnkaabi maadi o: yonbidaan, o ya guandi, o bi paagi.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Jesu bo bua yedi ba k o kpe i, ama k ban maal k o maadi guamɔnbi.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Yeni ki Jesu maadi a sala siigni: Lasaar kpe o.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
I ya po, k fidi k yin tuo yeni i mɔni, li tie n po pamanli yeni min bo ki ye. Ama tin gedi mani o den po.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Be ya po i k Toma, yua bo tami k yesu yiedi bo maadi o liebi, tin ŋɔdi mani ki mɔ kpe yeno.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Jesu den pundi ki sua ki Lasaar kpe o ki bedi hali dana naa.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Nani Betani n bo ki fagi yeni Serusalemi yeni,
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Sufi nba boncianli bo gadi ki bua tieni Marti yeni Mari i kuufuondi.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Lan ya yognu ki Marti gbadi ki jesu pundi, k o hedi o liigi bo, l bo sua ki Mari kaa o bulñɔbu nni
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Marti maadi Jesu: yonbidaan a ya bo ye ne, n ninjua bo kan kpe.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Ama, yeni lan ya kuli, n bani k a ya buali yaali ti Diedo, ti Diedo ba teni a.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Jesu ŋmiani o: a ninjua bu yiedi.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
N bani, Marti ŋmianio, o bu yiedi li daajijuogi daali.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Jesu maadi: min tie o yiedo, ki tie li miali. Yua pia li dandanli ki duu n po bu la li miali, ba o ya kpe;
yua fuo ki dug n po, kan bangi ki kpe. A dug li po i? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Ke o maadi o: Nn, yonbidaano, n bani ke a tie Kiristo, U Tienu bijua, yua ba cua li ŋandunli nni.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Wan yedi lani, ke o siedi ki gedi ki ban yini o ninsalo Maari suoo. Ki yedi o, “Canbáa cua, ki yi a.”
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Wan gbadi lani, ke o kudi ki fii, ki gedi o kani.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Li yognu, ke Jesu da ki pundi u dogu nni, ki da li ye Marta ń tuogi o naankani yeni.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Juufinba yaaba n bi ye yeni o li dieli nni, ki baagi o yeni ń la ke o kudi ki fii, ki ñani yeni, ke bi ŋɔdi o, ki maali ke o caa li kakuli kani ki baa buudi i.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Maari ń cua Jesu ń ye naani, ki la o, ke o baa ki gbaani o taana po, ki yedi o, “O Diedo, a ya bi ye ne i, n ninjua bi kan kpe.”
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Jesu ń la ke Maari buudi ke juufinba mo buudi, ke mi maalma kua o, ke o yama ŋmadi;
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
Ke o maadi, “I piini o le i?, ke bi maadi o, “O Diedo, cua na ki diidi.”
35 Jesus græd.
Jesu bo buudi.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Ke juufinba yedi, “Diidi mani wan den bua Lasaari maama!”
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
Ama ke nitianba maadi, “Ya nilo n luodi yua n mali juamo yeni, bi kan fidi ki cedi o nilo ń da kpe ee?”
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Ke li bonli kua Jesu, ke o gbanu dá li ŋɔa, ke o gedi li kuli kani. Li den tie tanfalu i, ke ku tangu bii bu bulñɔbu.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Ke Marta, o kpiemo ninsalo yedi Jesu, O Diedo, ya yognu ne o nuugi o, tin pii o, dana na n yeni.
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Ke Jesu yedi o, “N ki yedi a ke a ya dugi n po, a ba la U Tienu kpiagdi ii?”
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Ke bi biidi ku tangu, Ke Jesu yaadi ki diidi poli, ki yedi, “N Báa, N tiendi a balga yeni ŋan cengi n maama.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
N bani ke a li cengi n maama yogu kuli, ama, li tie ku niwulgu yugu n taani ki lindi nni ne penio i ke n maadi yeni, ke ban la ki dugi ke fini n sɔni nni.”
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Wan yedi lani, ke o tandi ki maadi, “Lasaari, Fii ki ña na!”
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Ke o kpiemo fii, ki ñani; ke o nui yeni o taana fiini a caba, ke li cabli bobni o nunga. Ke Jesu yedi ba, “findi findi mani o, ki ŋa wan ya caa.”
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Lani ke juufinba boncianli yaaba n bo cua Maari kani, ki la Jesu ń bo tieni yaali, ji bo dugi o po.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Ama, nitianba guani ki lebdi farisienba kani, ki togdi ba Jesu ń tieni yaali.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Lanyapo i ke salga yidkaaba yudanba yeni farisienba taani yikodanba tantaanli, ki yedi, “Ti ba tieni ledi i? O nilo ne tiendi yaalidgu bona boncianla
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Ti ya ŋa o yeni, ke o tie wan bua yaali, bi niba kuli baa dugi o po i; Roma yaaba ba cua ki fie ti tinfanma yeni ti dogtieba i.”
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Ama, ke nilo ye bi siiga ki yi Kayifa, ki tie lanyognu salga yidkaaba yudaano, yedi ba, “Yi ki bani libakuli.
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
I ki bani ke niyendo ya kpe bi dogtieba kuli po, li baa tu yeni ban buoni u dogu kui ii.
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Ama, wani obá ka bo maadi li maama. Wan den tie salga yidkaaba yudaano yeni, bi den pua o sawali ke Jesu ba kpe ki fie bi niba miali.
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Li ki tie bi dogtieba baba po ka, ama, o kuuma ba cedi U Tienu bila yaaba n yayadi ŋanduna nni yeni ń guani ki taani kaanyendu.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Lanwani ii, li daali ligi i, ke bi cili ki bobindi ban ba tieni maama, ki kpa Jesu.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Lanyapo i ke Jesu ji den ki wangi o yuli jufinba nitaanli nni, ama, o den fuadi ki gedi ku tinpiengu po, ya dogu nni ke bi yi Efrayimi. O ji den ye lanpo i, yeni o ŋɔdkaaba.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Juufinba pendima jaanma ji den nagdi, ki juufinba boncianla den ña dogtiani, ki do ki caa Jerusalema, ki ba ŋuudi ki ŋanbi bi yula.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Bi den nua Jesu, ki maadi bi ŋmiali nni, ban den ye ku jaandiegu nni ya yognu, “I maalma tie be i? Ke o kan cua mi jaanma?”
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Ke salga yidkaaba yudanba yeni Farisienba teni bu ñɔbu, ke nilo ya la Jesu naani, wan tuali ba, ban cuo o.
