Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Bitaaniya giya gutan Alaazara giya issi addey harggettis. Bitaaney Mayraamanne I michchiya Martta de7iya guta.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
He Mayraama Godaa tohuwa shitto tiyada ba binaanan iya tohuwa quchchidaaro. Harggettiday I ishaa Alaazara.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
Hessa gisho, michcheti, “Godaw, ne doseyssi harggettis” gidi Yesuusakko kiittidosona.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Yesuusi hessa si7ida wode, “Ha harggey, Xoossaynne iya Na7ay bonchchettana melappe attin hayqos gathiya hargge gidenna” yaagis.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Yesuusi Martta, I michchiwunne Alaazara dosees.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Shin Alaazari harggidayssa Yesuusi si7idi ba de7iya bessan nam77u gallas gam77is.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Hessafe guye, Yesuusi ba tamaaretakko, “Zaaridi Yihuda biittaa boos” yaagis.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
Iya tamaareti zaaridi, “Asttamaariyaw, guutha wodeppe kase Ayhudeti nena shuchchan caddidi wodhanaw koyidosona; ha77ika yaa baanee?” yaagidosona.
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Yesuusi, “Issi gallasan tammanne nam77u saatey de7ees gidenneyye? Gallas hamuttiya asi ha alamiya poo7uwa be7iya gisho dhubettenna.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
Shin qamma hamuttiya oonikka poo7oy baynna gisho, dhubettees” yaagis.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Yesuusi hessa gidaappe guye enttako, “Nu dosiya Alaazari dhiskkis, shin iya denthanaw taani baana” yaagis.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Iya tamaareti zaaridi, “Godaw, I dhiskkidabaa gidikko iyaw lo77ana” yaagidosona.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Yesuusi Alaazari hayqqidayssa odis, shin enttaw coo dhiskko daanis.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Hessa gisho, Yesuusi geeshshidi enttako, “Alaazari hayqqis.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
Hintte ammanana mela taani he bessan de7onnayssas hintte gisho ufayttays. Ane yedhdhite; iyaakko boos” yaagis.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Hessafe guye, Didimoosa geetettiya Toomasi ba lagge tamaaretakko, “Asttamaariyara hayqqanaw nukka boos” yaagis.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Yesuusi gakkiya wode Alaazari moogettin oyddu gallas gidis.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Bitaaney Yerusalaameppe heedzu kilo mitire mela haakkees.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Daro Ayhudeti Marttanne Mayraamo entta ishay hayqqidayssas minthethanaw yidosona.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Martta Yesuusi yidayssa si7ada iya mokkanaw keyasu, shin Mayraama son attasu.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Martta Yesuusakko, “Godaw, neeni hayssan de7idabaa gidiyakko ta ishay hayqqennashin.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Shin ha77i gidikkoka neeni woossiyabaa Xoossay new immanayssa taani erays” yaagasu.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Yesuusi, “Ne ishay hayqoppe denddana” yaagis.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Martta iyaakko, “Wurssetha gallas I hayqoppe denddanayssa erays” yaagasu.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Yesuusi iikko, “Taani denddonne de7o; tana ammaniya oonikka hayqqikokka de7on daana.
Qassi de7on de7eynne tana ammaniyaa oonikka hayqqenna. Hessa neeni ammanay?” yaagis. (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Martta zaarada, “Godaw, ee taani ammanays! Neeni Xoossaa Na7aa, alamiya yaanaw de7iya Kiristtoosa gideyssa taani ammanays” yaagasu.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Martta hessa gidaappe guye, bada ba michchiw geeman xeegada, “Asttamaarey yidi nena koyees” yaagasu.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Mayraama hessa si7ida wode ellesa dendda eqqada Yesuusakko basu.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
He saaten Yesuusi Marttara gayttida bessan de7ees; buroo gutaa gakkibeenna.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Mayraamo minthethishe iira son de7iya Ayhudeti, iya dendda eqqada ellesada kare keyidayssa be7idi, duufo bada yeekkanaw haniya daanin iyo kaallidi keyidosona.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Mayraama Yesuusi de7iyasuwa bada iya be7ida wode iya tohuwa bolla kunddada, “Godaw, neeni hayssan de7idabaa gidiyakko ta ishay hayqqennashin” yaagasu.
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Yesuusi Mayraamanne iira de7iya, Ayhudeti yeekkeyssa be7idi, ba wozanan daro seelettidi,
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
“Awun moogidetii?” yaagidi oychchin, “Godaw, yada be7a” yaagidi zaaridosona.
35 Jesus græd.
Yesuusi afuxis.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Hessa gisho, Ayhudeti, “I Alaazara ay mela dosiyakko be7ite” yaagidosona.
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
Shin enttafe issoti issoti, “Hayssi qooqiya xeelisidayssi ha addey hayqqonna mela oothanaw dandda7eneshin?” yaagidosona.
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Qassika Yesuusi seelettidi, Alaazari moogettida duufuwa bis. He duufoy shuchchan gorddettida gonggolo.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Yesuusi, “Shuchchaa denthite” yaagidi kiittis. Martta, “Godaw, I hayqqosappe oyddu gallas gidida gisho, ha77i xinqqana” yaagasu.
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Yesuusi Marttako, “Ne ammaniyabaa gidikko Xoossaa bonchchuwa be7anayssa taani new odabiikkinaa?” yaagis.
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Entti shuchcha denthin Yesuusi salo pude xeellidi, “Aawaw, tana ne si7ida gisho nena galatays.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
Ne ubba wode tana si7eyssa taani erays. Shin hayssan eqqida asay neeni tana kiittidayssa ammanana mela taani entta gisho hayssa gays” yaagis.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Yesuusi hessa gidaappe guye, ba qaala dhoqqu oothidi, “Alaazara, haa keya!” yaagis.
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Hayqqida addey ziidhettida mela kusheynne tohoy shalon qashettidi de7ishin iya ayfey karey goozettida mela duufuwappe keyis. Yesuusi entta, “Birshshite! Bo giite!” yaagis.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Hessa gisho, Mayraamikko yida Ayhudetappe daroti Yesuusi oothidayssa be7idi iya ammanidosona.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Shin enttafe issoti issoti Farisaawetakko bidi Yesuusi oothidayssa enttaw odidosona.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Hessafe guye, kahine halaqatinne Farisaaweti shangguwa shiishidi, “Ha addey daro malaatata oothiya gisho nu ay oothinoo?
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Nuuni iya si7i gidi aggiko asay ubbay iya ammanana. Qassi Roome biittaa asati yidi nu Xoossa Keethanne nu deriya dhayssana” yaagidosona.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Enttafe issoy Qayyaafa geyssi, he laythi kahine halaqa gididayssi, “Hintte aykkoka erekketa!
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
Asay ubbay dhayeyssafe asa ubbaa gisho issi asi hayqqeyssi lo77o gideyssa erekketii?” yaagis.
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
I hessa baappe gibeenna. Shin he laythi kahine halaqa gidiya gisho, Yesuusi Ayhude asaa gisho hayqqanaw besseyssa tinbbite odis.
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Qassi Yesuusi Ayhude asaa xalaalas gidonnashin laalettidi de7iya Xoossaa asa ubbaa issife shiishanawunne issi asi oothanaw hayqqana.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
He gallasappe doomidi entti iya wodhanaw maqettidosona.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Hessa gisho, Yesuusi Ayhudeta giddon qonccen simerettibeenna. Shin bazzo biitta matan de7iya Efireeme giya gutaa bis. Ba tamaaretara he bessan gam77is.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Ayhudeti bonchchiya Faasika gallasay matis. Qassi daro asay bantana geeshshanaw Faasika bonchchiya gallasay gakkanaappe sinthe he biittaafe Yerusalaame bidosona.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Entti Xoossa Keethan eqqidi Yesuusa yuussaa naagiya gisho, “Ay qoppeetii? Yesuusi baaliya bonchchanaw yeenne?” yaagidi issoy issuwa oychchidosona.
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Kahine halaqatinne Farisaaweti Yesuusa oykkanaw, I de7iyasuwa eriya oonikka bantaw odana mela kiittidosona.
