< Johannes 11 >

1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Or il y avait un certain homme malade, Lazare, de Béthanie, du village de Marie et de Marthe sa sœur.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
(Et c’était la Marie qui oignit le Seigneur d’un parfum et qui lui essuya les pieds avec ses cheveux, de laquelle Lazare, le malade, était le frère.)
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.”
Les sœurs donc envoyèrent vers lui, disant: Seigneur, voici, celui que tu aimes est malade.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.”
Jésus, l’ayant entendu, dit: Cette maladie n’est pas à la mort, mais pour la gloire de Dieu, afin que le Fils de Dieu soit glorifié par elle.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Or Jésus aimait Marthe, et sa sœur, et Lazare.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Après donc qu’il eut entendu que Lazare était malade, il demeura encore deux jours au lieu où il était.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!”
Puis après cela, il dit à ses disciples: Retournons en Judée.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?”
Les disciples lui disent: Rabbi, les Juifs cherchaient tout à l’heure à te lapider, et tu y vas encore!
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Jésus répondit: N’y a-t-il pas douze heures au jour? Si quelqu’un marche de jour, il ne bronche pas, car il voit la lumière de ce monde;
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”
mais si quelqu’un marche de nuit, il bronche, car la lumière n’est pas en lui.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.”
Il dit ces choses; et après cela il leur dit: Lazare, notre ami, s’est endormi; mais je vais pour l’éveiller.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.”
Les disciples donc lui dirent: Seigneur, s’il s’est endormi, il sera guéri.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Or Jésus avait parlé de sa mort; mais eux pensaient qu’il avait parlé du dormir du sommeil.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Jésus leur dit donc alors ouvertement: Lazare est mort;
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!”
et je me réjouis, à cause de vous, de ce que je n’étais pas là, afin que vous croyiez. Mais allons vers lui.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!”
Thomas donc, appelé Didyme, dit à ses condisciples: Allons-y, nous aussi, afin que nous mourions avec lui.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Jésus étant donc arrivé trouva qu’il était déjà depuis quatre jours dans le sépulcre.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Or Béthanie était près de Jérusalem, à une distance d’environ 15 stades.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Et plusieurs d’entre les Juifs étaient venus auprès de Marthe et de Marie, pour les consoler au sujet de leur frère.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Marthe donc, quand elle eut entendu dire que Jésus venait, alla au-devant de lui; mais Marie se tenait assise dans la maison.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Marthe donc dit à Jésus: Seigneur, si tu avais été ici mon frère ne serait pas mort;
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”
[mais] même maintenant je sais que tout ce que tu demanderas à Dieu, Dieu te le donnera.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.”
Jésus lui dit: Ton frère ressuscitera.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.”
Marthe lui dit: Je sais qu’il ressuscitera en la résurrection, au dernier jour.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Jésus lui dit: Moi, je suis la résurrection et la vie: celui qui croit en moi, encore qu’il soit mort, vivra;
26 Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?” (aiōn g165)
et quiconque vit, et croit en moi, ne mourra point, à jamais. Crois-tu cela? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.”
Elle lui dit: Oui, Seigneur, moi je crois que tu es le Christ, le Fils de Dieu, qui vient dans le monde.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.”
Et ayant dit cela, elle s’en alla et appela secrètement Marie, sa sœur, disant: Le maître est venu, et il t’appelle.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Celle-ci, aussitôt qu’elle l’eut entendu, se lève promptement et s’en vient à lui.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
(Or Jésus n’était pas encore arrivé dans le village; mais il était au lieu où Marthe l’avait rencontré.)
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Les Juifs donc qui étaient avec Marie dans la maison et qui la consolaient, ayant vu que Marie s’était levée promptement et était sortie, la suivirent, disant: Elle s’en va au sépulcre pour y pleurer.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.”
Marie donc, quand elle fut venue là où était Jésus, et qu’elle l’eut vu, se jeta à ses pieds, lui disant: Seigneur, si tu avais été ici, mon frère ne serait pas mort.
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Jésus donc, quand il la vit pleurer, et les Juifs qui étaient venus avec elle, pleurer, frémit en [son] esprit, et se troubla,
34 „Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: „Herre! kom og se!”
et dit: Où l’avez-vous mis? Ils lui disent: Seigneur, viens et vois.
35 Jesus græd.
Jésus pleura.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!”
Les Juifs donc dirent: Voyez comme il l’affectionnait.
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?”
Mais quelques-uns d’entre eux dirent: Celui-ci, qui a ouvert les yeux de l’aveugle, n’aurait-il pas pu faire aussi que cet homme ne meure pas?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Jésus donc, frémissant encore en lui-même, vient au sépulcre (or c’était une grotte, et il y avait une pierre dessus ).
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.”
Jésus dit: Ôtez la pierre. Marthe, la sœur du mort, lui dit: Seigneur, il sent déjà, car il est [là] depuis quatre jours.
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”
Jésus lui dit: Ne t’ai-je pas dit que, si tu crois, tu verras la gloire de Dieu?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Ils ôtèrent donc la pierre. Et Jésus leva les yeux en haut et dit: Père, je te rends grâces de ce que tu m’as entendu.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”
Or moi je savais que tu m’entends toujours; mais je l’ai dit à cause de la foule qui est autour de moi, afin qu’ils croient que toi, tu m’as envoyé.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!”
Et ayant dit ces choses, il cria à haute voix: Lazare, sors dehors!
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!”
Et le mort sortit, ayant les pieds et les mains liés de bandes; et son visage était enveloppé d’un suaire. Jésus leur dit: Déliez-le, et laissez-le aller.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Plusieurs donc d’entre les Juifs qui étaient venus auprès de Marie, et qui avaient vu ce que Jésus avait fait, crurent en lui;
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
mais quelques-uns d’entre eux s’en allèrent auprès des pharisiens et leur dirent ce que Jésus avait fait.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Les principaux sacrificateurs et les pharisiens donc assemblèrent un sanhédrin, et dirent: Que faisons-nous? car cet homme fait beaucoup de miracles.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.”
Si nous le laissons ainsi [faire], tous croiront en lui, et les Romains viendront, et ôteront et notre lieu et notre nation.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Et l’un d’entre eux, [appelé] Caïphe, qui était souverain sacrificateur cette année-là, leur dit: Vous ne savez rien,
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.”
ni ne considérez qu’il nous est avantageux qu’un seul homme meure pour le peuple et que la nation entière ne périsse pas.
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Or il ne dit pas cela de lui-même; mais étant souverain sacrificateur cette année-là, il prophétisa que Jésus allait mourir pour la nation;
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
et non pas seulement pour la nation, mais aussi pour rassembler en un les enfants de Dieu dispersés.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Depuis ce jour-là donc, ils consultèrent [ensemble] pour le faire mourir.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Jésus donc ne marcha plus ouvertement parmi les Juifs; mais il s’en alla de là dans la contrée qui est près du désert, en une ville appelée Éphraïm; et il séjourna là avec les disciples.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Or la Pâque des Juifs était proche, et plusieurs montèrent de la campagne à Jérusalem, avant la Pâque, afin de se purifier.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?”
Ils cherchaient donc Jésus, et se disaient l’un à l’autre, comme ils étaient dans le temple: Que vous semble? [Pensez-vous] qu’il ne viendra point à la fête?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Or les principaux sacrificateurs et les pharisiens avaient donné ordre que si quelqu’un savait où il était, il le déclare, afin qu’on le prenne.

< Johannes 11 >