Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Kyang'haani nikuvavuula, umuunhu juno ikwingila muluvagha lwa ng'holo kisila kukilila pa mulyango, neke ikilila pavunge, ujuo mhiji kange mhijim'budi.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Looli juno ikilila pa mulyango, ujuo ghwe ndiimi ghwa ng'holo.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Umuloleleli ghwa luvagha ikun'dindulila umulyango, nasi ng'holo sipulika ilisio ilya n'diimi ujuo. Ghwope ikusikemeela ing'holo saake nijingi nilitavua lyake na kukusihumia kunji.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Kyande asihumisie ing'holo saake sooni, umwene ilongola, iseene sikum'bingilila, ulwakuva silikagwile ilisio lyake.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Ing'holo nasingam'bingilile umuunhu umhesia, ulwene sikunkimbila ulwakuva nasilimanyile ilisio lyake.”
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
UYesu alyavavulile aveene ikihwanikisio iki, neke aveene navalyasitanghinie sino ikuvavuula.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Pe u Yesu akavavuula kange akati. Kyang'haani nikuvavuula, une nene mulyango ghwa luvagha pano sikwingilila ing'holo.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Avaanhu vooni vano valyatalile kulyune kuuva vadiimi va ng'holo, valyale vahiji kange vahiijivabudi, nasing'holo nasikavapulikagha.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Une neene mulyango, umuunhu juno ikwingila kukilila une ipokua. Kukilila une ikwingilagha na kuhuma na kuuva ni kyakulia.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Umhiiji ikwisa nu vufumbue vwa kuhija, kubuda na kunangania. Une nisile kuuti avaanhu vave nu vwumi, vave navwo ifighono fyoni.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
Une nili ndiimi nnofu. Undiimi unnofu, anoghile kufua vwimila ing'holo saake.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Umuunhu juno idiima ing'holo vwimila uluhombo, ujuo na ndiimi ghwa ng'holo, kange ing'holo nasaake, angavone ing'hekeeva jikwisa, ikimbila na kukusileka ing'holo seene. Pe ing'hekeeva jikwalukila ing'holo na kupalanisia.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Umuunhu ujuo ikimbila ulwakuva uvufumbue vwake lwe luhombo, ing'holo na kiinu kwa mwene.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Une nili n'diimi nnofu. Ing'holo sango nisikagwile, soope sing'hagwile.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
n'davule uNhaata vule ang'hagwile une, na juune vule ninkagwile umwene. Une nitavula uvwumi vwanga vwimila ing'holo.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Nili ni ng'holo isingi sino nasili muluvagha ulu. Soope isio nilonda kukusileeta, soope sikumhulikagha. Apuo kiiva kipugha kimo, nu ndiimi jumo.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Ulu, fyenambe uNhaata anganile: Nitavwile kufua, neke niiva mwumi kange.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Nakwale umuunhu juno ndepoonu ivusia uvwumi vwango, looli une nitavwile june kufua. Une nilinuvutavulilua uvwa kuvusia uvwumi vwango, kange nili nu vutavulilua uvwa kuvugomosia. Nuupile ululaghilo ulu kuhuma kwa Nhaata.”
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Amasio aghuo ghakapelela aVayahudi kulekeng'hana.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Vinga mu veene vakati, “Uju ali ni lipepo, kange apelwike. Lwakiki kukumpulikisia?”
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Avange vakava viiti, “Amasio aghuo naghihuma mwa muunhu unya lipepo. Asi, ilipepo ndepoonu likumpelela um'bofu amaaso kulola?”
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Pe ghukafika unsiki ughwa kikulukulu ikya kwimika ku Yelusalemu.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Pe pano aVayahudi vamonga Unsiki ughuo ghulyale ghwa mhepo, uYesu alyale mu nyumba inyimike ija kufunyila, ighenda ghenda mu luviika luno lukatambulwagha, “Luviika lwa Solomoni.”
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Pe pano aVayahudi vamonga vakankong'hanila, vakam'buula vakati, “Ghukutuviika mu nganighani mpaka liighi? Nave veeve Kilisite tuvuule pa vuvalafu!”
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
UYesu akavamula akati, “Une nivavulile kuuti neene veeni, neke umue namukwitika. Sino nivomba mu litavua lya Nhaata, sihufia kuuti neene veeni.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
Neke umue namukwitika ulwakuva namuli ng'holo sango.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Ing'holo sango sipulika ilisio lyango, na juune nisikagwile, soope sikumbingilila.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
UNhaata ghwango juno amheliile ing'holo isio, m'baha kukila vooni, kange nakwale umuunhu juno ndepoonu ikusivusia mu mavoko ghaake.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Une nu Nhaata tuli vumo.”
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Ye vapuliike isio, vakahola kange amavue kuuti vantove.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Neke uYesu akavavuula akati, “Nivombile imbombo nyinga inofu pamaaso ghiinu. Imbombo isio nivombile ku ngufu sa Nhaata. Lino, mu sino nivombile, lukilu luno lukuvapelela kukunhova na mavue?”
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
AVayahudi vakamwamula bakati, “Natulonda kukukutova na mavue vwimila imbombo inofu sino uvombile, ulwene tukukutova ulwakuva ghukumuligha uNguluve. Ghukuviika uli Nguluve napano uli muunhu ndavule avaanhu avange!”
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
UYesu akavamula akati, “Nalilembilue mufitabu fiinu ifya ndaghilo kuuti, 'Umue muli manguluve”'?”
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Nave alyavatambwile manguluve, avaanu vano valyapuliike ilisio lyake (kange aMalembe aMimike ifighono fyoni ghijova isa kyang'haani),
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
lino mujova kwa juno uNhaata alyantavwile akansung'ha mu iisi mwiti, 'nikumaligha u Nguluve,' pano niiti 'Une nili Mwana ghwa Nguluve'?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Nave nanivomba imbombo isa Nhaata, namunganyiti kange.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Neke nave nivomba, nambe namukunyitika, mwitikaghe vwimila imbombo isio neke mukagule na kukulutanghania kuuti uNhaata ali mulyune, najuune nili mwa Nhaata.”
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Neke vakava vilonda pikunkola kange, neke uYesu akavatyegha.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
U Yesu akaluta kange imwambo ija ikya Yolidani, pano uYohani alyale ikwofugha avaanhu, akava ukuo ifighono fidebe.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Ye ali kula, avaanhu vinga vakaluta kwa mwene viiti, “UYohani naalyavombile nambe ikivalilo kimo, neke imhola sooni sino alyajovile vwimila umuunhu uju, sa kyang'haani.
42 Og mange troede paa ham der.
Ukuo avaanhu vinga vakamwitika uYesu.
