Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, ⱪoy ⱪotiniƣa ixiktin kirmǝy, baxⱪa yǝrdin yamixip kirgǝn kixi oƣri wǝ ⱪaraⱪqidur.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Ixiktin kiridiƣan kixi bolsa ⱪoylarning padiqisidur.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Ixik baⱪar uningƣa ixikni eqip beridu wǝ ⱪoylar uning awazini anglap tonuydu; u ɵz ⱪoylirining isimlirini bir-birlǝp qaⱪirip ularni sirtⱪa baxlap qiⱪidu.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
U ⱪoylirining ⱨǝmmisini sirtⱪa qiⱪirip bolup, ularning aldida mangidu, ⱪoylarmu uning kǝynidin ǝgixip mengixidu; qünki ular uning awazini tonuydu.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Lekin ular yat adǝmning kǝynidin mangmaydu, bǝlki uningdin ⱪaqidu; qünki ular yatlarning awazini tonumaydu.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Əysa bu tǝmsilni ularƣa sɵzlǝp bǝrgini bilǝn, lekin ular uning ɵzlirigǝ nemǝ dǝwatⱪanliⱪini ⱨeq qüxǝnmidi.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Xunga Əysa ularƣa yǝnǝ mundaⱪ dedi: — Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, ⱪoylarning ixiki ɵzümdurmǝn.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Mǝndin ilgiri kǝlgǝnlǝrning ⱨǝmmisi oƣri wǝ ⱪaraⱪqidur, lekin ⱪoylar ularƣa ⱪulaⱪ salmidi.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Ixik ɵzümdurmǝn. Mǝn arⱪiliⱪ kirgini ⱪutⱪuzulidu ⱨǝm kirip-qiⱪip, ot-qɵplǝrni tepip yeyǝlǝydu.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Oƣri bolsa pǝⱪǝt oƣrilax, ɵltürüx wǝ buzux üqünla kelidu. Mǝn bolsam ularni ⱨayatliⱪⱪa erixsun wǝ xu ⱨayatliⱪi mol bolsun dǝp kǝldim.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
Yahxi padiqi ɵzümdurmǝn. Yahxi padiqi ⱪoylar üqün ɵz jenini pida ⱪilidu.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Lekin mǝdikar undaⱪ ⱪilmaydu. U bǝlki nǝ ⱪoylarning igisi nǝ padiqisi bolmiƣaqⱪa, bɵrining kǝlginini kɵrsǝ, ⱪoylarni taxlap ⱪaqidu wǝ bɵrǝ kelip ⱪoylarni titip tiripirǝn ⱪiliwetidu.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Əmdi mǝdikar bolsa pǝⱪǝt ⱨǝⱪⱪini dǝp ixlǝp, ⱪoylarƣa kɵngül bɵlmǝy bǝdǝr ⱪaqidu.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Yahxi padiqi ɵzümdurmǝn. Ata meni toniƣinidǝk mǝn atini tonuƣinimdǝk, mǝn ɵzümningkilǝrni tonuymǝn wǝ ɵzümningkilǝrmu meni tonuydu; ⱪoylar üqün jenim pida.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Bu ⱪotandin bolmiƣan baxⱪa ⱪoylirimmu bar. Ularnimu elip baxlixim kerǝk wǝ ularmu awazimni anglaydu; xuning bilǝn bir pada bolidu, xundaⱪla ularning bir padiqisi bolidu.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Ata meni xu sǝwǝbtin sɵyiduki, mǝn jenimni ⱪayturuwelixim üqün uni pida ⱪilimǝn.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Jenimni ⱨeqkim mǝndin alalmaydu, mǝn uni ɵz ihtiyarim bilǝn pida ⱪilimǝn. Mǝn uni pida ⱪilixⱪa ⱨoⱪuⱪluⱪmǝn wǝ xundaⱪla uni ⱪayturuwelixⱪimu ⱨoⱪuⱪluⱪmǝn; bu ǝmrni Atamdin tapxuruwalƣanmǝn.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Bu sɵzlǝr tüpǝylidin Yǝⱨudiylar arisida yǝnǝ bɵlünüx pǝyda boldi.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Ulardin kɵp adǝmlǝr: — Uningƣa jin qaplixiptu, u jɵylüwatidu, nemǝ üqün uning sɵzigǝ ⱪulaⱪ salƣudǝksilǝr? — deyixti.
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Yǝnǝ bǝzilǝr bolsa: — Jin qaplaxⱪan adǝmning sɵzliri bundaⱪ bolmaydu. Jin ⱪandaⱪmu ⱪariƣularning kɵzlirini aqalisun?! — deyixti.
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Ⱪix pǝsli bolup, Yerusalemda «Ⱪayta beƣixlax ⱨeyti» ɵtküzülüwatatti.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Əysa ibadǝthanidiki «Sulaymanning pexaywini»da aylinip yürǝtti.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Yǝⱨudiylar uning ǝtrapiƣa olixiwelip: — Bizni ⱪaqanƣiqǝ tit-tit ⱪilip tutuⱪluⱪta ⱪaldurmaⱪqisǝn? Əgǝr Mǝsiⱨ bolsang, bizgǝ oquⱪini eyt, — deyixti.
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Əysa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Mǝn silǝrgǝ eyttim, lekin ixǝnmǝysilǝr. Atamning nami bilǝn ⱪilƣan ǝmǝllirimning ɵzi manga guwaⱨliⱪ beridu.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
Biraⱪ mǝn silǝrgǝ eytⱪinimdǝk, silǝr etiⱪad ⱪilmidinglar, qünki mening ⱪoylirimdin ǝmǝssilǝr.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Mening ⱪoylirim mening awazimni anglaydu, mǝn ularni tonuymǝn wǝ ular manga ǝgixidu.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Ularni manga tǝⱪdim ⱪilƣan atam ⱨǝmmidin üstündur wǝ ⱨeqkim ularni atamning ⱪolidin tartiwalalmaydu.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Mǝn wǝ Ata [ǝslidinla] birdurmiz.
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Buning bilǝn Yǝⱨudiylar yǝnǝ uni qalma-kesǝk ⱪilixmaⱪqi bolup, yǝrdin ⱪolliriƣa tax elixti.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Əysa ularƣa: — Atamdin kǝlgǝn nurƣun yahxi ǝmǝllǝrni silǝrgǝ kɵrsǝttim. Bu ǝmǝllǝrning ⱪaysisi üqün meni qalma-kesǝk ⱪilmaⱪqisilǝr? — dedi.
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
— Seni yahxi bir ǝmǝl üqün ǝmǝs, bǝlki kupurluⱪ ⱪilƣining üqün qalma-kesǝk ⱪilimiz. Qünki sǝn bir insan turuⱪluⱪ, ɵzüngni Huda ⱪilip kɵrsǝtting! — dedi Yǝⱨudiylar jawabǝn.
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Əysa ularƣa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Silǝrgǝ tǝwǝ muⱪǝddǝs ⱪanunda «Mǝn eyttim, silǝr ilaⱨlarsilǝr» dǝp pütülgǝn ǝmǝsmu?
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Huda ɵz sɵz-kalamini yǝtküzgǝnlǝrni «ilaⱨlar» dǝp atiƣan yǝrdǝ (wǝ muⱪǝddǝs yazmilarda eytilƣini ⱨǝrgiz küqtin ⱪalmaydu)
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
nemǝ üqün Ata Ɵzigǝ has-muⱪǝddǝs ⱪilip paniy dunyaƣa ǝwǝtkǝn zat «Mǝn Hudaning Oƣlimǝn» desǝ, u toƣruluⱪ «kupurluⱪ ⱪilding!» dǝysilǝr?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Əgǝr Atamning ǝmǝllirini ⱪilmisam, manga ixǝnmǝnglar.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Biraⱪ ⱪilsam, manga ixǝnmigǝn ⱨalǝttimu, ǝmǝllǝrning ɵzlirigǝ ixininglar. Buning bilǝn Atining mǝndǝ ikǝnlikini, meningmu Atida ikǝnlikimni ⱨǝⱪ dǝp bilip etiⱪad ⱪilidiƣan bolisilǝr.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Buning bilǝn ular yǝnǝ uni tutmaⱪqi boldi, biraⱪ u ularning ⱪolliridin ⱪutulup, u yǝrdin kǝtti.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Andin u yǝnǝ Iordan dǝryasining u ⱪetiƣa, yǝni Yǝⱨya [pǝyƣǝmbǝr] dǝslipidǝ adǝmlǝrni qɵmüldürgǝn jayƣa berip, u yǝrdǝ turdi.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Nurƣun kixilǝr uning yeniƣa kǝldi. Ular: — Yǝⱨya ⱨeq mɵjizilik alamǝt kɵrsǝtmigǝn, lekin uning bu adǝm toƣrisida barliⱪ eytⱪanliri rast ikǝn! — deyixti.
42 Og mange troede paa ham der.
Xuning bilǝn nurƣunliƣan kixilǝr bu yǝrdǝ uningƣa etiⱪad ⱪildi.
