Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Jisu ih liita, [Ngah ih amiisak baat rumhala; o mina saap paakaawan lam ih lanop thang eh, lamhoh lam ih duuwangla abah, ehuh nyia meh putte ang ah.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
O mina saap paakaawan lam ih nopla erabah Saapriimte.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Paakaalu sakte ih heh suh kaalu ah daap koha; saap ah ih heh men poon kano heh root ah chaat eha, eno riimkaatla.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Heh saap loong ah dokpoon ano, heh ngakhoh kala, eno heh saap loong ah heh root ah danjat rum ano helih helih ih karumla.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Saap loong ah ih wahoh lih taphan joka, erah nang ebah heh root ah lajatjoh rum kaano, erah mih reedowa moong soon erum ah.]
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Jisu ih a tiitthaak ah baat rumta, enoothong tim liiha ngeh ih neng loong ah ih tajat rumta.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Erah thoidi Jisu ih we liita, [Ngah ih amiisak baatrum hala; saap raangtaan ih paakaawan ah ngah.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Nga ngani o mathan ra taha abah loongtang ehuh nyia mih putte, enoothong saap loong ah ih neng jeng ah taboichaatta.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Ngah juuba paakaawan ah. O mina nga jun ih nopwang ha erah ba pui ah; heh weewang weekah lengkhoom ano naam ah chophak ah.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Ehuh abah hot hot suh, tek haat esuh nyia thet haat esuh ba wang hala. Enoothong ngah bah sen roidong toom choh an ngeh ih ra halang—sen roidong doh jirep ah chosuh ah.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
[Saapriimte ese ah ngah, o ih saap loong raang ih roidong jen kotte warah ah.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Lakniikte mina, o Saapriimte lah angka abah nyia heh saap laje kokaano, so wangha di moongsoon ela; eno saap loong ah so ih kum kano tiisoon ela.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Lakniikte abah saap changte tah angka erah thoidi saap asuh lasootsaam thang ih moongsoonla.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Saapriimte ese ah ngah. Seng Wah ih jat ih halang ngah ih seng Wah ah jat ehang, erah likhiik nga saap loong ah ngah ih jat ehang, neng ih uh jat ih halang. Eno neng raang ih nga roidong jen kot ih ang.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Arah saapnok adi lajeeka ah nga saap ehoh ni uh eje. Neng loong ah uh ngah ih adoh thoksiit etheng; neng loong ah ih nga root ah jat ih ah, eno Saapriimte wasiit damdoh eroom ih hoon ah.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
[Seng Wah ih ngah enook ih halang, tiimnge liidi nga roidong kot suh tacho kang, ngah ih roidong we ngaak chosuh ah.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Nga roidong ah nga jiin nawa o ih uh tajen ngeerang. Erah Nga thunghoon ih kohang. Ngah ih jen kot ih ang, adoleh jen ngaak thaang ih ang. Seng Wah ih erah reetheng ngeh ih baat halang.]
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Erah jengkhaap ah thoidi Jehudi loong ah neng jaachi ni we daanmui rumta.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Neng loong laktung ni ehan ko ah ih liita, [Heh damdi chiithih laakhah eje! Heh emok angla! Heh jeng ah tiim esuh boichaat han?]
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Enoothong wahoh loong ah ih liita, [Hakhoh juubaan pan mina emah tami roongwaan ka! Hakhoh juubaan ih edook ah mamah ma mi kaasiit ah?]
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Jerusalem ni, Rangteenook Rongraak Kuwaang ah hahook di kuh rumta.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Rangteenook adi Solomon Bulaang ngeh ih men rumta adi Jisu lengkhoomta,
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
adoh Jehudi loong ah kookrak ih khoonchap rum ano cheng rumta, [seng loong ah amah nih moktong thuk he? Sen suh amiitiit ah baat he: Kristo ah an tam anglu?]
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih sen suh jen baat ih rum taha, erabah uh sen ih tahanpi ri. Seng Wah chaan nawa ih tiimjaat reelang erah ih jat ih thuk halan Ngah o ah;
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
erabah uh sen loong ah nga saap lah ang thoidi tahanpi ri.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Nga saap ih nga root ah chaat eha; neng loong ah ngah ih jat ehang, eno neng ih nga liphan rum halang.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Seng Wah ih tiim kohalang ah thoontang nang ih elongthoon eno seng Wah lak nawa o ih uh tajen ngeeka.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Sek Soowah ah esiit.]
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Erah jeng kano miloong ah ih pat esuh jong taatwe toon rumta.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Jisu ih li rumta, [Seng Wah ih reethuk halang ah sen loong pandi mootse kaatse ah mokalang; erah thoidi jong ih patsuh tamli hali?]
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
Neng loong ah ih ngaakli rumta, [an mootse kaatse reethoi di jong ih patsuh tali ke, enoothong an ih Rangte thaangju hu, an mina tanih angko an teewah suh Rangte ngeh ih thun hu!]
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Jisu ih ngaakbaat rumta, [Sen hootthe ni Rangte ih emah liiha, ‘sen loong ah rangte.’
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Seng ih jat ehi leedap ni tiimjih liiha erah saarookwet raang ih amiisak; eno Rangte ih erah mina loong asuh rangte ngeh liita, erah mina loong asuh heh tiitkhaap ah kota.
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
Ngah bah, seng Wah ih danje hang no arah mongrep adi kaat thuk tahang. Eno, ngah ih Rangte Sah li kangno, Rangte thaangju hu ngeh sen ih mamah mi li he?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Eno bah nak hanpi he, seng Wah ih jamha jun ih lare kangbah ah.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Ngah lahanpi ri bah uh, ngah reelang loong ah baalah hanpi an, jaasiitdoh sen loong ah ih jat toom ih an suh ah, seng Wah ah nga damdi adoleh ngah seng Wah damdi ngeh ah.]
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Miloong ah ih Jisu jootkhak suh taatwe chung rumta, enoothong neng lak nawa doksoon ekata.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Joon ih juutem rumta Jordan ju lam ih we ngaak daansoon ano, erah ni tong kata.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Miloong ah heh reeni hantek thok rum taha. Neng loong ah ih liita, [Joon ih bah paatjaajih tareeta, [enoothong heh ih a mih tiit baatta ah amiisak ih baatta.]
42 Og mange troede paa ham der.
Eno erah ni mina hantek ih hanpi rumta.
