Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Amen, amen dico vobis: qui non intrat per ostium in ovile ovium, sed ascendit aliunde: ille fur est, et latro.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Qui autem intrat per ostium, pastor est ovium.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Huic ostiarius aperit, et oves vocem eius audiunt, et proprias ovas vocat nominatim, et educit eas.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Et cum proprias oves emiserit, ante eas vadit: et oves illum sequuntur, quia sciunt vocem eius.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Alienum autem non sequuntur, sed fugiunt ab eo: quia non noverunt vocem alienorum.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Hoc proverbium dixit eis Iesus. Illi autem non cognoverunt quid loqueretur eis.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Dixit ergo eis iterum Iesus: Amen, amen dico vobis, quia ego sum ostium ovium.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Omnes quotquot venerunt, fures sunt, et latrones, et non audierunt eos oves.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Ego sum ostium. Per me si quis introierit, salvabitur: et ingredietur, et egredietur, et pascua inveniet.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Fur non venit nisi ut furetur, et mactet, et perdat. Ego veni ut vitam habeant, et abundantius habeant.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
Ego sum pastor bonus. Bonus pastor animam suam dat pro ovibus suis.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Mercenarius autem, et qui non est pastor, cuius non sunt oves propriae, videt lupum venientem, et dimittit oves, et fugit: et lupus rapit, et dispergit oves:
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
mercenarius autem fugit, quia mercenarius est, et non pertinet ad eum de ovibus.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Ego sum pastor bonus: et cognosco oves meas, et cognoscunt me meae.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
Sicut novit me Pater, et ego agnosco Patrem: et animam meam pono pro ovibus meis.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Et alias oves habeo, quae non sunt ex hoc ovili: et illas oportet me adducere, et vocem meam audient, et fiet unum ovile, et unus pastor.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Propterea me diligit Pater: quia ego pono animam meam, ut iterum sumam eam.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Nemo tollit eam a me: sed ego pono eam a meipso, et potestatem habeo ponendi eam: et potestatem habeo iterum sumendi eam: Hoc mandatum accepi a Patre meo.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Dissensio iterum facta est inter Iudaeos propter sermones hos.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Dicebant autem multi ex ipsis: Daemonium habet, et insanit: quid eum auditis?
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Alii dicebant: Haec verba non sunt daemonium habentis: numquid daemonium potest caecorum oculos aperire?
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Facta sunt autem Encaenia in Ierosolymis: et hiems erat.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Et ambulabat Iesus in templo, in porticu Salomonis.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Circumdederunt ergo eum Iudaei, et dicebant ei: Quousque animam nostram tollis? si tu es Christus, dic nobis palam.
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Respondit eis Iesus: Loquor vobis, et non creditis. opera, quae ego facio in nomine Patris mei, haec testimonium perhibent de me:
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
sed vos non creditis, quia non estis ex ovibus meis.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Oves meae vocem meam audiunt: et ego cognosco eas, et sequuntur me:
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Pater meus quod dedit mihi, maius omnibus est: et nemo potest rapere de manu Patris mei.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Ego, et Pater unum sumus.
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Sustulerunt ergo lapides Iudaei, ut lapidarent eum.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Respondit eis Iesus: Multa bona opera ostendi vobis ex Patre meo, propter quod eorum opus me lapidatis?
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
Responderunt ei Iudei: De bono opere non lapidamus te, sed de blasphemia: et quia tu homo cum sis, facis teipsum Deum.
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Respondit eis Iesus: Nonne scriptum est in lege vestra: quia Ego dixi, dii estis?
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Si illos dixit deos, ad quos sermo Dei factus est, et non potest solvi scriptura:
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
quem Pater sanctificavit, et misit in mundum, vos dicitis: Quia blasphemas: quia dixi, Filius Dei sum?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Si non facio opera Patris mei, nolite credere mihi.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Si autem facio: et si mihi non vultis credere, operibus credite, ut cognoscatis, et credatis quia Pater in me est, et ego in Patre.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Quaerebant ergo eum apprehendere: et exivit de manibus eorum.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Et abiit iterum trans Iordanem in eum locum, ubi erat Ioannes baptizans primum: et mansit illic:
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
et multi venerunt ad eum, et dicebant: Quia Ioannes quidem signum fecit nullum.
42 Og mange troede paa ham der.
Omnia autem quaecumque dixit Ioannes de hoc, vera erant. Et multi crediderunt in eum.
