Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Jesuh naw“Akcanga ka ning jah mthehki: to ngvawng mkawt üng käh lut lü, akce üngka naw kai lü lutki cun mpyukeiea ja tome manei hlükiea kyaki.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
“Mkawt üng lutkia khyang cun toksäma kyaki.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
“Mkawt mtät naw ani cun mkawt nghmawn pet se, toe naw a kthai ksing khawikie; amäta toe ami ngming phähphäh am jah khü lü kpunga jah ceh püi khawiki.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
“Kpunga a jah khü üng, ami hmaia cit lü lam jah msüm se ani cun läk khawikie. Isetiakyaküng, a kthai cun a toe naw ksingki he.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
“Acunsepi, khyang kce cun a kthai am ami ksinga kyase, am läk u, dawngin ta khaie” a ti.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Ahina msuimcäpnak Jesuh naw jah mtheh se, i a ti hlü hman am ksing u.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Acunüng, Jesuh naw, “Akcanga ka ning jah mthehki: kei cun toe phäh mkawta ka kyaki.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Keia hmaia law maki naküt cun mpyukei ja tome manei hlükiea kyaki he, to naw pi a kthai am jah ngja.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
“Kei mkawta ka kyaki. Kei üngkhyüh lutki naküt naw küikyanak yah khai; a k’uma lut lü, akpunga lut law lü, a ei vai hmu khai.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
“Mpyukei cun mpyu khai, hnim khai ja kpye khaia va law khawiki. Kei cun xünnak ami yahnak vai däka am kya lü kümkawikia xünnak ami yah vaia phäha ka lawki ni.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
“Kei toksäm kdawa ka kyaki; toksäm kdaw naw toea phäha a sak tawn khawhki.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
“Toksäm am niki, ami ngvaha toksäm naw mhnge law se a hmuh üng toe jah hawih lü jah dawng ta se, mhnge naw toe jah hutei lü jah kpyang khawiki.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
“Ami ngvaha toksäm cun ngvaha kyase, toe am jah cäi na lü jah dawng taki.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
“Kei cun dawkia toksäm ni. Pa naw na ksing se kei naw pi Pa ka ksinga mäiha, ka toe ka jah ksingki. Ka toe naw pi na ksingki he. “Ami phäha ta ka thih khawhki.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
“Ahina to ngvawnga k'uma am veki toe pi ka jah ta hamki. Acun he pi ka jah lawpüi khai. Acun he naw pi ka kthai ngai u se, to pä mat, toksäm mat däka kya law khai.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
“Kei naw ka sak tawn lü, xünnak ka yah be khaia kyase, Pa naw na mhläkphyanaki.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
“U naw ka sak am lak thei. Kamäta hlüeia ka sak ka pet ni. Ka sak cun pe lü, ka loei be khawhnaka khyaibahnak ka taki. Ahina ngthupet hin ka Paa veia ka yaha kyaki,” a ti.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Acuna ngthua phäha Judahea ksunga ngtainak ve lawki.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Aknung bawk naw, “Ani üng khawyai umki ni, yawki ni; ise a ngthu nami ngaiki ni?” ami ti.
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Avang naw, “Khawyaia venak naw ahin he am jah pyen thei. Khawyai naw ihawkba amikmüe jah vaisak be khawh khai ni? ami ti.
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Khawksik khya üng Jerusalem mlüh Temple Kainaka Pawi veki.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Jesuh cun Temple k'um, Solamon Luhnak üng ve hlü se,
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Judahe naw a peia ngbäm law u lü, “Am ngsingngkyaikia i vei na ve ham khai ni? Mesijah na kyak üng angsinga jah mtheha,” ti lü kthähkie.
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Jesuh naw, “Ka ning jah mtheh päng ni, am nami jumki; ka Paa ngming am khut ka pawhe cun ka saksie ni.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
“Acunsepi, ka toea am nami nia phäh, am na jum uki.”
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
“Ka toe naw ka kthai ksing khawikie, kei naw jah ksing ngü se, na läk law khawikie.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
“Amimi na jah pekia ka Pa cun anaküta kthaka hlüngtai bawki; u naw pi Paa kut üngka am loei thei.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
“Kei ja ka Pa cun mata kani kyaki,” a ti.
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Judahe naw ami khawngnak vaia lung loei betükie.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Cunsepi Jesuh naw jah msang lü, “Nami hmuha Pa naw a na pet khut akdaw khawhah ka pawhki ni, ia phäha lung am nami na khawng hlüki ni?” a ti.
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
Judahe naw, “Khut akdaw na pawha phäha lung am kami ning khawng hlüki am ni. Pa na pyenkse ja, nang nghngicim khyanga kya kphei lü Mhnama na ngsuieia phäh ni,” ti lü, ami msang.
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Jesuh naw, “Namimäta Thum üng, ‘Nangmi cun mhnamea nami kyaki ka ti’ ti lü am ng’yuk mä?
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
“Cangcima pyen naküt cun anghläia cangki ti mi ksingki. Pamhnam naw mhnamea a jah suia khyange üng a ngthu jah peki.
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
“Pa naw mcawn lü khawmdek khana a na tüih law kei naw, ‘Kei Mhnama Capa ka tia phäha, ‘Mhnam na pyenkseki’ nami na tinaki aw?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
“Ka Paa ngjak hlü am ka pawh üng, käh na jum kawm uki.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
“Acunsepi, ka Pa a khut ka pawh üng ta, kei am nami na jum üng pi, Pa kei üng a ve ja Pa üng kei ka vea mawng ahun nami ksing hin anglät cäng khaia, ka pawhmsahea hleng ta nami jum vai sü” ti lü, a jah msang.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Jesuh man khaiea ami bü be kyaw, acunsepi, ami kut üngka naw lätei betüki.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Jordan Mliktuia caye, Johan naw akcüka Baptican a jah petnak da cit lü acuia veki.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Khyang khawkän a veia law u lü, “Johan naw müncankse i am pawh; acunsepi Johan naw hina mawng a pyen naküt cang ve” tikie.
42 Og mange troede paa ham der.
Acunüng, acuia khyang khawkän naw Jesuh jumkie.
