Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Manatse tuut Iyesus hank'o bíeti, «Ariko arikone etirwe itsha, mererwots kúrots fengeshon kindraawo k'osh weeron kinditwo ump'etsonat wombedewotsne.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Fengeshon kinditwonmó mererwotsi jintsoniye.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Bíshe fengesh kotirwo k'eshitwe, mererwotswere b́ k'aaro shishetune, bi were b́ took mererwotsi boshutson s'eegetwe, jishde'ernwere ametuwee.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
B́took mereer jamwotsi b́ kishihakon bo shin shinatse sha'itwe, b́ mererwotswere b́ k'aaro bo dantsotse b́ shuutso shoydeniye bo sha'iti.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
K'osho k'aaronmó bodanawotse bíyatse oka bowos'eti bako b́jámon b́ shuutso amatsne.»
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Iyesuswere jewraan boosh b́keewi, bomo boosh b́keewetso t'iwintsratsno.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Mansh Iyesus ando aani hank'o boosh bíet, «Arikon arikoniye itsh ti etiriye taa mererwots fengesh taane,
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Taayere shin waats jametswots úmp'etswotsnat bik'knee, mererwotsu bon shiyatsne.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Fengesho taane, tweeron kinditwo kashitwe, kinditwe, keshetwe, jinokono daatsitwe.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Úmp'etsonmo b́ weyiŕ úmp'isha, shukonat t'afiyon s'uzsha, taamo t waa boowere kasho daatsr s'eent s'eenk kasho bodetsetwok'owe.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
«Jints sheengo taane, jints sheengo b́ kasho b́ mererwotssha err beshide imetwe.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Btokk woteraw mereer jintso b́ jinish keeweka bako ari jints woterawonu lawuwo b́ waare b́bek'or mereruwotsi k'ak'rarni b́wos'eti, lawuwonwere mererwotsi bi'ide bad'ib́k'riti.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Jintsman k'az b́wos'irwe keewek b́wottsonat mererwotssh kis'odeshawo b́wottsone.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Jints sheengo taane, taa t mererwotsi danfee, t mererwotswere taan danfnee.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
Taa boon t daniru niho taan b́dantsok'o dani naaronat taawere niho t dantsi naaronee, taa t mererwotssh t kasho beshide imetwe.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Mereer s'eenanitse woterawo k'oshuwotsitse wotts mererwotsi detsfe, bonowere jisho taash geyife, boowere t k'ááro shishetune, ikoki mereer s'eene bowotiti, jinirwonwere ike b́ wotiti.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
«Aani tdek'et kashú ti ímetwotse t nih taan shunfee.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Taa t kashu tshunon imetuwe bako tiatse konwor bin dek'etwo aaliye, t kashu imr aninuwe dek'osh alo detsfe, tzaziman tdek'were t nihoknee.»
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
B́ keewtsmanatse tuutson ayhudiwots dagotse k'osh k'oshewo wotbwtsi.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Boyitsnowere ayuwots, «Bí bíatse fo'erawoniye fa'oni, geewtsere, eegishe bín itk'ebiri?» boeti.
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
K'oshuwotsuwere, «B́keew keewan fo'erawo detsts ash nonotse keshetkaliye, fo'erawo bo ááwu dogwots aawo k'eshosh falituwa?» bo eti.
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Iyerusalemitse Ik' maa nato bíhandrtsi worwoti bali aawo b́bodi, manoronwe joosha b́tesh.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Iyesus Ik' mootse Solomon bí anaanef werindatsna bí ananefer b́tesh.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Manoor ayhudiwots b́ ganok ko'edek't, «Awurish b́ borfetsone git nibon noon nja'iti? Nee Krsttosi n wotok'o danide noosh keewwe» boeti.
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Iyesusu hank'o ett boosh bíaaniy, «Taa itsh keewre, itmó amaneratste, t nih shútson tfiniru fino t jangosh gawitwe.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
Itmó t mererwotsitse woto itk'aztsosh amaneratste.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
T mererwots t k'aaro shishetune, taawere boon danfee, boowere t shuutso sha'itúne.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Boon taash imtso t nih jamoniyere bogfe. Tnih kishotse boon bi'dek'o falitwo konwor aaliye.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Taana ett Aabn ik noone.»
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Ayhudiwotś manoor ando aani bín togosh shútso k'a'ubodek'i.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Iyesuswere, «T nihoke sheeng fin ayuwotsi itsh kitsre, eshe it taan it togir t fints hanotsitse aawsha etatniya?» bí eti.
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
Bowere, «Noo neen notogir Ik'o nc'ashirwosha bako n fints sheeng finoshaliye, manwere nee ash wotefetsat́ n tooko Ik' n woshtsoshee» ett bísh boaaniyi.
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Iyesuswere hank'o boosh bíet, «It nemotse ‹Itiye ik'wots it nee, eteere› ett guut'etso aalneya?
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Eshe S'ayin mas'aafo sharosh faleratse, boosh waats Ik'i aap'o S'ayin mas'afo Izar Izewerotsi ett s'eegere.
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
Eshe, Niho S'ayntst datso maantsan b́ doyitso ‹Ik' na'o taane› bí ettsosh eegoshe ‹Ik'o c'ashre› it etiri?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Taa t nih fino fineratse wotiyal taan amank'ayere.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
T nih finirwoni t finiri wotiyalmo taan dab́ amano it k'azalor t finiru finon amanore, hank'on niho taanton b́ wottsok'onat taawe nihonton twottsok'o shengshde danetute.»
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Bowere ando aani bín detsosh bogeyi, bímó bo kishotse kesht k'az bí'ami.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Iyesus ando aani Yordanos fokoniye kimt Yohanis bali b́ gupfok bíami, manoknowere b́ teshi.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Ay ashuwots bíyok wáát́, «Yohanis adits fino egoŕ fineratse, ernmó Yohanis ashaan jango b́ keewts jamo aree b́ teshi» bo et.
42 Og mange troede paa ham der.
Manoknowere ay ashuwots bín bo amani.
