Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Muⱪǝddǝmdǝ «Kalam» bar idi; Kalam Huda bilǝn billǝ idi ⱨǝm Kalam Huda idi.
2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
U muⱪǝddǝmdǝ Huda bilǝn billǝ idi.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
U arⱪiliⱪ barliⱪ mǝwjudatlar yaritildi wǝ barliⱪ yaritilƣanlarning ⱨeqbiri uningsiz yaritilƣan ǝmǝs.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
Uningda ⱨayatliⱪ bar idi wǝ xu ⱨayatliⱪ insanlarƣa nur elip kǝldi.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
Wǝ nur ⱪarangƣuluⱪta parlaydu wǝ ⱪarangƣuluⱪ bolsa nurni ⱨeq besip qüxǝligǝn ǝmǝs.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
Bir adǝm Hudadin kǝldi. Uning ismi Yǝⱨya idi.
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
U guwaⱨliⱪ berix üqün, yǝni ⱨǝmmǝ insan ɵzi arⱪiliⱪ ixǝndürülsun, dǝp nurƣa guwaⱨqi boluxⱪa kǝlgǝnidi.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
[Yǝⱨyaning] ɵzi xu nur ǝmǝs, bǝlki pǝⱪǝt xu nurƣa guwaⱨliⱪ berixkǝ kǝlgǝnidi.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
Ⱨǝⱪiⱪiy nur, yǝni pütkül insanni yorutⱪuqi nur dunyaƣa keliwatⱪanidi.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
U dunyada bolƣan wǝ dunya u arⱪiliⱪ barliⱪⱪa kǝltürülgǝn bolsimu, lekin dunya uni tonumidi.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
U ɵziningkilǝrgǝ kǝlgǝn bolsimu, biraⱪ uni ɵz hǝlⱪi ⱪobul ⱪilmidi.
12 Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
Xundaⱪtimu, u ɵzini ⱪobul ⱪilƣanlar, yǝni ɵz namiƣa etiⱪad ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisigǝ Hudaning pǝrzǝnti bolux ⱨoⱪuⱪini ata ⱪildi.
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
Uni ⱪobul ⱪilƣan muxular ya ⱪandin, ya ǝtlǝrdin, ya insan iradisidin ǝmǝs, bǝlki Hudadin tɵrǝlgǝn bolidu.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
Kalam insan boldi ⱨǝm arimizda makanlaxti wǝ biz uning xan-xǝripigǝ ⱪariduⱪ; u xan-xǝrǝp bolsa, Atining yenidin kǝlgǝn, meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ tolƣan birdinbir yeganǝ Oƣliningkidur.
15 Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
(Yǝⱨya uningƣa guwaⱨliⱪ berip: — Mana, mǝn [silǝrgǝ]: «Mǝndin keyin kǝlgüqi mǝndin üstündur, qünki u mǝn dunyaƣa kelixtin burunla bolƣanidi» deginim dǝl muxu kixidur! — dǝp jar ⱪildi)
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
Qünki ⱨǝmmimiz uningdiki tolup taxⱪanlardin iltipat üstigǝ iltipat alduⱪ.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
Qünki Tǝwrat ⱪanuni Musa [pǝyƣǝmbǝr] arⱪiliⱪ yǝtküzülgǝnidi; lekin meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ yǝtküzüldi.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
Hudani ⱨeqkim kɵrüp baⱪⱪan ǝmǝs; biraⱪ Atining ⱪuqiⱪida turƣuqi, yǝni birdinbir Oƣul Uni ayan ⱪildi.
19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
Yerusalemdiki Yǝⱨudiylar Yǝⱨyadin «Sǝn kimsǝn?» dǝp sürüxtǝ ⱪilixⱪa kaⱨinlar bilǝn Lawiylarni uning yeniƣa ǝwǝtkǝndǝ, uning ularƣa jawabǝn bǝrgǝn guwaⱨliⱪi mundaⱪ idi:
20 Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
U etirap ⱪilip, ⱨeq ikkilǝnmǝy: — «Mǝn Mǝsiⱨ ǝmǝsmǝn» — dǝp eniⱪ etirap ⱪildi.
21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
Ular uningdin: — Undaⱪta ɵzüng kim bolisǝn? Ilyas [pǝyƣǝmbǝr]musǝn? — dǝp soridi. — Yaⱪ, mǝn u ǝmǝsmǝn, — dedi u. — Əmisǝ, sǝn ⱨeliⱪi pǝyƣǝmbǝrmusǝn? — dǝp soridi ular. U yǝnǝ: — Yaⱪ! — dedi.
22 Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
Xunga ular uningdin: — Undaⱪta, sǝn zadi kim bolisǝn? Bizni ǝwǝtkǝnlǝrgǝ jawab beriximiz üqün, [bizgǝ eytⱪin], ɵzüng toƣruluⱪ nemǝ dǝysǝn? — dǝp soridi.
23 Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
Yǝⱨya mundaⱪ jawab bǝrdi: — Yǝxaya pǝyƣǝmbǝr burun eytⱪandǝk, qɵldǝ «Rǝbning yolini tüz ⱪilinglar» dǝp towlaydiƣan awazdurmǝn!
24 Og de vare udsendte fra Farisæerne,
Əmdi [Yerusalemdin] ǝwǝtilgǝnlǝr Pǝrisiylǝrdin idi. Ular yǝnǝ Yǝⱨyadin: — Sǝn ya Mǝsiⱨ, ya Ilyas yaki ⱨeliⱪi pǝyƣǝmbǝr bolmisang, nemǝ dǝp kixilǝrni suƣa qɵmüldürisǝn? — dǝp soridi.
25 og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
26 Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
Yǝⱨya ularƣa mundaⱪ dǝp jawab bǝrdi: — Mǝn kixilǝrni suƣila qɵmüldürimǝn, lekin aranglarda turƣuqi silǝr tonumiƣan birsi bar;
27 han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
u mǝndin keyin kǝlgüqi bolup, mǝn ⱨǝtta uning kǝxining boƣⱪuqini yexixkimu layiⱪ ǝmǝsmǝn!
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
Bu ixlar Iordan dǝryasining xǝrⱪiy ⱪetidiki Bǝyt-Aniya yezisida, yǝni Yǝⱨya pǝyƣǝmbǝr kixilǝrni [suƣa] qɵmüldürüwatⱪan yǝrdǝ yüz bǝrgǝnidi.
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
Ətisi, Yǝⱨya Əysaning ɵzigǝ ⱪarap keliwatⱪanliⱪini kɵrüp mundaⱪ dedi: — Mana, pütkül dunyaning gunaⱨlirini elip taxlaydiƣan Hudaning ⱪozisi!
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
Mana, mǝn [silǝrgǝ]: «Mǝndin keyin kǝlgüqi birsi bar, u mǝndin üstündur, qünki u mǝn dunyada boluxtin burunla bolƣanidi» deginim dǝl muxu kixidur!
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
Mǝn burun uni bilmisǝmmu, lekin uni Israilƣa ayan bolsun dǝp, kixilǝrni suƣa qɵmüldürgili kǝldim.
32 Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
Yǝⱨya yǝnǝ guwaⱨliⱪ berip mundaⱪ dedi: — Mǝn Roⱨning pahtǝk ⱨalitidǝ asmandin qüxüp, uning üstigǝ ⱪonƣanliⱪini kɵrdüm.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
Mǝn ǝslidǝ uni bilmigǝnidim; lekin meni kixilǝrni suƣa qɵmüldürüxkǝ Əwǝtküqi manga: «Sǝn Roⱨning qüxüp, kimning üstigǝ ⱪonƣanliⱪini kɵrsǝng, u kixilǝrni Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa qɵmüldürgüqi bolidu!» degǝnidi.
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
Mǝn dǝrwǝⱪǝ xu ixni kɵrdüm, xunga uning ⱨǝⱪiⱪǝtǝn Hudaning Oƣli ikǝnlikigǝ guwaⱨliⱪ bǝrdim!
35 Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
Ətisi, Yǝⱨya ikki muhlisi bilǝn yǝnǝ xu yǝrdǝ turatti.
36 Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
U [u yǝrdin] mengip ketiwatⱪan Əysani kɵrüp: — Ⱪaranglar! Hudaning ⱪozisi! — dedi.
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
Uning bu sɵzini angliƣan ikki muhlis Əysaning kǝynidin mengixti.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
Əysa kǝynigǝ burulup, ularning ǝgixip keliwatⱪinini kɵrüp ulardin: — Nemǝ izdǝysilǝr? — dǝp soridi. Ular: — Rabbi (bu [ibraniyqǝ sɵz bolup], «ustaz» degǝn mǝnidǝ), ⱪǝyǝrdǝ turisǝn? — dedi.
39 „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
— Berip kɵrünglar, — dedi u. Xuning bilǝn, ular berip uning ⱪǝyǝrdǝ turidiƣanliⱪini kɵrdi wǝ u küni uning bilǝn billǝ turdi (bu waⱪit xu künning oninqi saiti idi).
40 Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
Yǝⱨya [pǝyƣǝmbǝrning] yuⱪiriⱪi sɵzini anglap, Əysaning kǝynidin mangƣan ikkiylǝnning biri Simon Petrusning inisi Andriyas idi.
41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
Andriyas awwal ɵz akisi Simonni tepip, uningƣa: — Biz «Mǝsiⱨ»ni taptuⱪ! — dedi («Mǝsiⱨ» ibraniyqǝ sɵz bolup, grek tilida «Hristos» dǝp tǝrjimǝ ⱪilinidu)
42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
wǝ akisini Əysaning aldiƣa elip bardi. Əysa uningƣa ⱪarap: Sǝn Yunusning oƣli Simon; buningdin keyin «Kifas» dǝp atilisǝn, — dedi (mǝnisi «tax»tur).
43 Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
Ətisi, Əysa Galiliyǝ ɵlkisigǝ yol almaⱪqi idi. U Filipni tepip, uningƣa: — Manga ǝgixip mang! — dedi
44 Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
(Filip Bǝyt-Saidaliⱪ bolup, Andriyas bilǝn Petrusning yurtdixi idi).
45 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
Filip Nataniyǝlni tepip, uningƣa: — Musa pǝyƣǝmbǝr Tǝwratta wǝ baxⱪa pǝyƣǝmbǝrlǝrmu [yazmilirida] bexarǝt ⱪilip yazƣan zatni taptuⱪ. U bolsa Yüsüpning oƣli Nasarǝtlik Əysa ikǝn! — dedi.
46 Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
Biraⱪ Nataniyǝl: — Nasarǝt degǝn jaydin yahxi birnemǝ qiⱪamdu?! — dedi. Kelip kɵrüp baⱪ! — dedi Filip.
47 Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
Əysa Nataniyǝlning ɵzining aldiƣa keliwatⱪanliⱪini kɵrüp, u toƣruluⱪ: — Mana, iqidǝ ⱪilqǝ ⱨiylǝ-mikrisi yoⱪ ⱨǝⱪiⱪiy bir Israilliⱪ! — dedi.
48 Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
Nataniyǝl: — Meni ⱪǝyerimdin bilding? — dǝp soridi. Əysa uningƣa jawab berip: — Filip seni qaⱪirixtin awwal, sening ǝnjür dǝrihining tüwidǝ olturƣanliⱪingni kɵrgǝnidim, — dedi.
49 Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
Nataniyǝl jawabǝn: — Ustaz, sǝn Hudaning Oƣli, Israilning Padixaⱨisǝn! — dedi.
50 Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
Əysa uningƣa jawabǝn: — Seni ǝnjür dǝrihining tüwidǝ kɵrgǝnlikimni eytⱪanliⱪim üqün ixiniwatamsǝn? Buningdinmu qong ixlarni kɵrisǝn! — dedi
51 Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟
wǝ yǝnǝ: — Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, silǝr asmanlar eqilip, Hudaning pǝrixtilirining Insan’oƣlining üstidin qiⱪip-qüxüp yüridiƣanliⱪini kɵrisilǝr! — dedi.
