Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Fefeu na, Lamatualain Dedꞌea-oꞌolan sia memaꞌ ena. Lamatualain Dedꞌea-oꞌolan, naeni Atahori esa. Atahori naa naꞌabꞌue no Lamatualain. Eni o, Lamatualain boe.
2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
Leleꞌ lalai no raefafoꞌ nda feꞌe dadꞌi sa, Atahori naa sia memaꞌ no Lamatualain ena.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
Lamatualain naꞌadadadꞌiꞌ basa-bꞌasaꞌ e, nendiꞌ Dedꞌea-oꞌolan. Nda hambu sudꞌiꞌ a saa esa dadꞌi sa boe, mete ma Atahori naa nda tao sa.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
Eni, masodꞌaꞌ a okan. Dadꞌi atahori mana hambu masodꞌa matetuꞌ a, ara rasodꞌa mia E. Ana o onaꞌ Manggareloꞌ mana naronda, fo atahori mana rasodꞌa sia Manggareloꞌ naa, bisa rita ma rahine.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
Manggareloꞌ naa, naronda tora maꞌahatuꞌ a rala; de maꞌahatuꞌ a nda ai-baa nala Manggareloꞌ naa sa. Huu Manggareloꞌ naa naronda nakandooꞌ a.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
Naa, hambu atahori laen esa, naran Yohanis. Lamatualain o denu e boe,
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
fo dadꞌi sakasii mana dui-bꞌengga Manggareloꞌ naa neu atahori. Naa fo basa atahori ramahere neu Lamatuaꞌ, huu Yohanis oꞌolan.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
Yohanis ia, nda Manggareloꞌ naa sa. Te Lamatualain denu e dui-bꞌengga soꞌal Manggareloꞌ naa neu atahori.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
Huu Atahori mana dadꞌi Manggareloꞌ matetuꞌ a, nae nema sia raefafoꞌ ia. Manggareloꞌ naa mana tao dala-dalaꞌ ndoo-tetuꞌ ra nenenitaꞌ soaꞌ neu basa atahori.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
Mae Ana tao basa mana sia raefafoꞌ ia ra dadꞌi ena o, te atahori sia raefafoꞌ ia nda rahine E sa, leleꞌ Ana nema leo sia ia.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
Mae Ana nema leo no Eni atahori nara o, te ara nda nau simbo E sa.
12 Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
Mae onaꞌ naa o, basa atahori mana simbo ma ramahere neu E, Ana fee se hak dadꞌi Lamtualain ana nara.
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
Naa onaꞌ sira nenebonggi baliꞌ ena. Te sira nenebonggi feuꞌ naa, nda onaꞌ atahori bonggi ana dikiꞌ sa. Ma nda mia touꞌ esa mana hii-nau hambu tititi-nonosiꞌ sa. Te ara dadꞌi Lamatualain ana nara, huu Lamatualain mana fee se masodꞌa feuꞌ naa.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
Boe ma, ‘Lamatualain Dedꞌea-oꞌola’ naa, nenebonggiꞌ dadꞌi atahori. Ana leo sia taladꞌa tara. Hita mete-tita Eni manaselin. Eni manaseliꞌ onaꞌ naa, huu Eni, Lamatualain Ana isen. Ana hiiꞌ a natudꞌu rala malolen nema nggita, huu memaꞌ Eni ndolu-hadꞌan onaꞌ naa ena. Boe ma basa saa fo Ana nafadꞌe soꞌal Lamatualain, memaꞌ tetebꞌes.
15 Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
Naa, Yohanis naa, dui-bꞌengga soꞌal Atahori ia. Ana nameli nae, “Rena, e! Eni ia, au dui ena ae, ‘Dei fo Atahori esa nae nema. Eni manaseliꞌ lenaꞌ au. Huu nda feꞌe bonggi au sa te, Ana sia naꞌahuluꞌ ena!’”
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
Yohanis olaꞌ naꞌo naa, huu Atahori naa hiiꞌ a natudꞌu rala malolen. Boe ma Ana tao nasafafali taꞌo naa nakandooꞌ a soaꞌ neu basa nggita.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
Lele uluꞌ a, baꞌi Musa naꞌondaꞌ Lamatualain Hohoro-lalanen soaꞌ neu bei-baꞌi tara. Te aleꞌ ia, Atahori naa, naeni Yesus Kristus, mana natudꞌu Lamatualain rala ralolen neu nggita. Boe ma basa saa fo Ana nafadꞌe soꞌal Lamatualain, memaꞌ tebꞌe.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
Nda hambu atahori esa sa boe mana nita tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatualain. Te Eni Ana ise susuen, mana natudꞌu neu nggita Lamatualain ralan. Anaꞌ naa, sia Aman bobꞌoan. Huu Eni o, Lamatualain boe.
19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
Lao esa, atahori Yahudi ra malangga nara sia Yerusalem denu malangga agama hira ro atahori hira mia suku Lewi mana lole-lau sia Lamatualain Ume Hule-oꞌe Huun. Ara reu sia loe Yarden bobꞌoan de ratane Yohanis mana saraniꞌ a rae, “Ho ia, Kristus fo Lamatualain helu-fuli nae haitua nemaꞌ a, do?” De nafadꞌe se nae, eni ia, seka.
20 Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
Ana nataa relo-relo nae, “Hokoꞌ. Au ia, nda Kristus sa.”
21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
Boe ma ratane seluꞌ rae, “Mete ma taꞌo naa, ho ia, seka? Baꞌi Elia, do?” Ana nataa nae, “Hokoꞌ boe.” Boe ma ratane fai rae, “Afiꞌ losa ho ia, Lamatualain mana ola-olan laen, do?” Ana nataa nae, “Hokoꞌ boe.”
22 Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
Basa naa ma, ara ratane seluꞌ rae, “Naa, mete ma taꞌo naa, ho ia, seka? Mufadꞌe dei! Huu hai musi baliꞌ mii mifadꞌe neu malangga-malangga mana denu hai ra. Tulun dei!”
23 Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
Boe ma ana olaꞌ tungga saa fo baꞌi Yesaya suraꞌ nita oi, “Au ia, naeni atahori mana nameli sia mamana rouꞌ oi, ‘Basa atahori mihehere tao milole dalaꞌ ra, fo simbo Lamatuaꞌ neneman! Tao mitetu dalaꞌ fo soru E.’”
24 Og de vare udsendte fra Farisæerne,
Sia atahori mana rema mia Yerusalem taladꞌa nara, hambu atahori hira mia partei agama Farisi.
25 og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
Basa ma ratane Yohanis rae, “Taꞌo ia. Mete ma ho nda Kristus sa, nda baꞌi Elia sa, ma nda Lamatualain mana ola-olan sa, na, taꞌo bee de sarani atahori? Hambu hak mia bee?”
26 Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
De Yohanis nataa nae, “Au ia, sarani atahori endiꞌ a oe. Te hambu Atahori esa sia taladꞌa mara ena, te nda mihine sa.
27 han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
Eni manaseliꞌ lenaꞌ au, mae au unori uꞌuhuluꞌ atahori. Mae dadꞌiꞌ a Eni aten boe o, au nda undandaa sa.”
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
Basa dalaꞌ ia ra dadꞌi sia Betania, sia loe Yarden bobꞌoan. Yohanis no ana mana tungga nara sarani atahori sia naa.
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
Mbilaꞌ neu ma, Yohanis mete nita Yesus laoꞌ nisiꞌ e. Boe ma ana olaꞌ nae, “Mete neu Atahori mana sia naa dei! Eni, Lamatualain Bibꞌi Lombo Anan mana dadꞌi tutunu-hohotuꞌ fo tefa-soi atahori sia raefafoꞌ ia sala-kilu nara.
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
Atahori ia, au ufadꞌe neu nggi afis a ena ae, ‘Dei fo Atahori esa nema. Eni manaseliꞌ lenaꞌ au, huu Ana sia naꞌahuluꞌ au ena.’
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
Fai maꞌahulun, au nda uhine ae, Eni, Kristus sa. Mae onaꞌ naa o, uhine ena ae au musi fee atahori Israꞌel ra rahine E. Huu naa, au uma fo sarani atahori endiꞌ oe.
32 Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
Lamatualain denu au sarani atahori endiꞌ oe. Ana o nafadꞌe au nae, ‘Dei fo Atahori esa nisiꞌ nggo. Basa naa ma, Dula-dale Ngga onda nema leo sia E. Atahori naa, mana nendi Dula-dale Meumare Ngga, fo fee koasa neu atahori Ngga ra.’ Leleꞌ Atahori naa nema, au nda uhine tuteꞌ E sa. Te leleꞌ au ita Lamatualain Dula-dalen onda nema mia lalai a onaꞌ mbui lunda, tee neu E, dei de au uhine E ae, ‘Atahori ia, Eni ena!’
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
Au ita dalaꞌ naa ra no mata ngga. Basa de au ufadꞌe neu nggi ae, ‘Atahori mana nemaꞌ naa, naeni Lamatualain Anan!’”
35 Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
Mbilaꞌ neu ma, Yohanis nambariiꞌ no ana mana tungga nara, atahori rua.
36 Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
Leleꞌ Yohanis nita Yesus laoꞌ tungga naa, ana nafadꞌe nae, “Mete dei! Huu Eni ia, Lamatualain Bibꞌi Lombo Anan dei fo mana dadꞌi tutunu-hohotuꞌ!”
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
Basa ma Yohanis ana mana tungga karua nara mana rena oꞌolan, lao hela e, de reu tungga Yesus.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
Boe ma Yesus heoꞌ dean, ma nita se laoꞌ tungga Eni. Boe ma natane se nae, “Taꞌo bee? Parlu, do?” Ara ratane mbali E rae, “Rabi leo sia bee?” (Sira dedꞌea Aram, ‘Rabi’ sosoan nae, ‘Ama Meser’.)
39 „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
Yesus nataa nae, “Ima fo mita neuꞌ ena.” Boe ma ara tungga E, de rita mamana leleon. Leleꞌ ara losa, mbei ma liiꞌ haa boboon ena. De ara rahani ro E losa relo a mopo.
40 Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
Naa, mia atahori karuaꞌ mana rena Yohanis oꞌolan, ma tungga Yesus naa, esa naran Anderias. Eni, Simon Petrus odin.
41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
Baliꞌ losa-losaꞌ ma Anderias neu sangga aꞌan Simon nae, “We, aꞌa! Hai mindaa mo Mesias ena!” (Sia sira dedꞌean ‘Mesias’ sosoan nae, ‘Kristus, naeni Atahori fo Lamatualain helu-fuli memaꞌ eniꞌ a lele uluꞌ a fo nae haitua nemaꞌ a.’)
42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
Basa ma, ana no aꞌan nisiꞌ Yesus. Boe ma Yesus mete e, de nafadꞌe nae, “Ho ia, Simon. Amam, Yohanis. Mia faiꞌ ia, atahori roꞌe nggo, rae ‘Kefas’” (Eni sosoan onaꞌ ‘Petrus’, naeni ‘fatu’.)
43 Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
Sia naa hambu atahori laen esa, naran Filipus. Eni kambon, Betsaida. Petrus no Anderias o mia naa rema boe. Naa, mbilaꞌ neu ma, Yesus naꞌetuꞌ nae neu sia profinsi Galilea. Boe ma neu nandaa no Filipus, de Ana noꞌe nae, “Uma, tungga Au fo dadꞌi atahori ngga!”
44 Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
45 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
Basa ma Filipus neu sangga Natanel, de nafadꞌe nae, “Aꞌa, e! Hai mindaa mo Atahori fo baꞌi Musa suraꞌ sia Lamatualain Hohoro-lalanen ena. Lamatualain mana ola-olan daluhuluꞌ ra suraꞌ soꞌal Atahori ia boe. Eni naran Yesus, mia kambo Nasaret, ma aman, naran Yusuf.”
46 Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
Te Natanel nataa nae, “Atahori Nasaret!? Aweꞌ! Nda hambu dala maloleꞌ esa sa boe, laoꞌ mia naa nema sa, o!” Boe ma Filipus nae, “We! Afiꞌ taꞌo naa. Uma fo mita no matam!”
47 Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
Leleꞌ Natanel laoꞌ nema, Yesus nita e memaꞌ ena, de nae, “Eni ia, atahori ndoos! Huu sia ralan, nda hambu peko-lelekoꞌ sa. Eni atahori Israꞌel tebꞌe-tebꞌeꞌ!”
48 Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
Natanel natane nae, “Taꞌo bee de Papa nahine au?” Yesus nataa nae, “Taꞌo ia. Au ita nggo ena leleꞌ mia hau naa huun. Leleꞌ naa, Filipus nda feꞌe neu noꞌe nggo sa.”
49 Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
Boe ma Natanel nataa nae, “Ama Meser ia, tantu Lamatualain Anan! Boe ma Amaꞌ o, tantu hai atahori Israꞌel ra Manem boe!”
50 Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
Yesus natane e nae, “Seꞌu te ho ia, mumuhere neu Au, huu faꞌ ra Au ae, ‘Au ita nggo leleꞌ ho mia hau huuꞌ a raeꞌ,’ do? Musunedꞌa, te dei fo bisa mita dala-dala manaseliꞌ lenaꞌ naa fai!
51 Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟
Tebꞌe! Au ufadꞌe memaꞌ. Dei fo ama mita lalai a sii. Boe ma Lamatualain ate nara mana sia sorga ra onda-hene sia Au bobꞌoa ngga. Ma Au ia, Atahori Matetuꞌ a.”
