Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Mongrep maang dongsiitka di, Rangte Jengkhaap ah eje angta; heh Rangte damdi angta, eno Jengkhaap ah Rangte angta.
2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
Ephangdong dowa ih Jengkhaap ah Rangte damdi angta.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
Rangte ih jirep ah heh jun ih dongsiitta; jaatrep dongsiitta dowa esiit taan uh heh jun ih ladongka rah tajeeka.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
Jengkhaap ah roidong choh lampo angta, eno roidong erah ih mina raangtaan ih weephaak thukta.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
Weephaak ah rangnak khoni phaakta, eno rangnak ih erah weephaak ah mabah uh tajen met siitta.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
Rangte ih weephaak tiit ah mina suh baat thuksuh, mih wasiit Joon ngeh ih kongphaak kotte kaat thukta,
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
tiimnge liidi, heh tiitkhaap ah loongtang ih chaat rum ano hanpi toom ih rum ah.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
Heh teewah bah amiisak di weephaak tah angta; weephaak tiit ah ba baatkaat taha.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
Erah baatta langla amiisak weephaak ah angta, erah weephaak ah arah mongrep adi ra haano mina loongtang suh kaangtook koha.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
Jengkhaap ah langla arah mongrep adi angta, arah mongrep ah Rangte ih heh mendi hoonta bah uh, arah mongrep dowa mina ih tasamjat rumta.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
Heh teewah deek akaan ni ra taha, erabah uh heh miloong ah ih heh jeng ah takap rumta.
12 Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
Enoothong, o mina ih heh jeng ah kap ih rum ano hanpi rumta, erah miloong ah Rangte suh asah eh hoon suh epun e ah.
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
Neng loong ah Rangte sah ih hoonta, mina hansi nuh awah nawa tup arah tah angta; Rangte ah neng loong raangtaan ih neng Wah eh hoonta.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
Jengkhaap ah mina eh donghoonta eno minchan nyia amiisak pan angta, seng loong damdi roong songtong taha. Heh rangka ah seng ih tup eti, erah rangka ah Hewah jiin nawa Hesah heh luulu ang thoidi choha.
15 Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
Joon ih heh tiit baatta adoh erongrongwah ih riibaatta, “Arah tiit ah ngah ih amah kabaat rum taha, ‘Heh nga lidoh raaha, enoothong nga nang ih heh elong ang ah, tiimnge liidi ngah maang tup diidook heh eje angta.’”
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
Heh jiinni minchan ehan je thoidi loongtang suh romseetam koh hali, seng loong asuh esiit esiit suh romseetam koh hali.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
Rangte ih Moses jun ih Hootthe kota, enoothong minchan nyia amiisak tiit ah Jisu Kristo jun ih koh hali.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
Rangte ah oh ih uh tathaak tupka. Rangte reeni Hewah tooto ih tongla, Hesah asuh luulu ba jatthuk ha.
19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
Jerusalem dowa Jehudi ngoong awang loong ah ih romwah nyia Lewi nok hah marah marah loong ah Joon reeni kaat thuk rum ano, chengkaat thuk rumta, “An o anglu?”
20 Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
Joon ih neng suh ngaakbaat ah tah daanta, enoothong neng suh saasa ih dokbaat rumta, Heh ih baat rumta: [Ngah Kristo tah angkang.]
21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
[Eno bah, an ah o anglu?] Neng ih ngaak chengta. [An Elija tam ah?] “Tah angkang,” Joon ih ngaakbaat rumta. “An Khowah tam anglu?” Neng loong ah ih ngaakcheng rumta. “Tah angkang,” Joon ih ngaakbaat rumta.
22 Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
“Eno bah an ah o anglu baat he,” neng loong ah ih cheng rumta. “Seng daap kaatte loong asuh an o anglu erah tiit ah ngaakbaat wantheng. An teewah suh an ih tiimjih li hu?]
23 Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
Khowah Isaia Jengkhaap ah baat ano ngaak jengta; [Phisang hah mong ni riila root ah langla ngah; Teesu lengkhoom suh lamjun in ban tan an!]
24 Og de vare udsendte fra Farisæerne,
Pharisi nok hah, ih kaat thukta kongphaak kotte, loong ah ih
25 og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
Joon suh cheng rumta, [An Kristo uh tah angko, Elija uh tah angko adoleh Khowah uh tah angko, eno bah juutem ah mamah ih temhu?]
26 Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
Joon ih ngaakbaat rumta, [Ngah ih ju nawa ih juutem rumhala, enoothong sengdung ni wasiit chapla ah sen ih tajatkan.
27 han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
Erah mih ah nga lih ni ra hala, enoothong ngah bah heh lakhoop adoleh heh lasong khook haattha uh taluikang.]
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
Arah tiit ah Bethani ni Joon ih Jordan ju saadongko ni juutemta erah di roongwaan rumta.
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
Erah saalih adi Jisu heh taang ni wangha rah Joon ih japtup ano, liita, [Rangte Saapsah ah arah, arah mongrep dowa rangdah saasiitte ah erah wang hala!
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
Ngah roongwaan tahang adi arah warah tiit laangbo baat rum taha, ngah ih amah baat rum taha, ‘Nga lidoh mih wasiit raaha, enoothong heh ngah nang ih elong, tiimnge liidi heh ngah maang tupdoh heh eje angta.’
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
Ngah ih heh o ang ah ngeh ih tah jattang, enoothong, heh ah Ijirel noksong ih toomjat rum ah ngeh ih juutem ra tahang.]
32 Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
Eno Joon ih heteewah tiitkhaap tiit baat rumta: [Ngah ih Chiiala ah wotuupi likhiik rang nawa ra haano heh sakkhoh ni dangra ha rah tuptang.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
Erabah uh ngah ih tajattang heh o angla. Enoothong juutem kaat thuk tahang Rangte ah ih baat tahang, ‘An ih Chiiala ra haano mih wasiit sak nah tong raaha rah japtup uh; Esa Chiiala nawa ih juutemte warah heh ang ah.’
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
Ngah ih tup ehang,” Joon ih liita, [eno ngah ih baat rumhala Rangte Sah ah bah heh ju.]
35 Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
Erah saalih adi heliphante wanyi damdi Joon we toonchap adi,
36 Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
Jisu lengkhoom ah japtup ano liita. [Rangte Saapsah ah the warah aleh!]
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
Heliphante wanyi ah ih Joon jeng ah japchaat nyu ano Jisu damdi roong kanyuuta.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
Jisu lekchap ih adi, nengnyi helilih ih kah arah japtup nyu ano cheng nyuuta, [Set ih tiimjih jamsok hansih?] Nengnyi ih ngaakbaat nyuuta, [An mani tonglu Rabbi?] (Rabbi ah Hebrew lam ih [Nyootte[ suh liiha)
39 „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
[Sok raathaak hansih ba,” heh ih ngaakbaat nyuuta. (Erah tokdi rangsa lup nanah angta.) Erah thoidi heh damdi roong kah nyu ano heh mani songtongta rah japtup kanyuuta eno erah sa adi heh damdi naangjam nyuuta.
40 Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
Erah nyi dowa wasiit ah Simon Pitar no Andriu angta.
41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
Erah damdam heh phoh Simon ah japtup ano baatta, [Seknyi Misia chomui li tih.] (Misia ah [Kristo[ suh liiha)
42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
Eno heh ih Simon ah Jisu taang ni siitwanta. Jisu heh taangko sok ano liita, [An Joon sah Simon, enoothong an ah Sephas ngeh ih poonho.] (Erah langla Pitar suh [jong[ ngeh ih liita likhiik)
43 Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
Erah saalih adi Jisu Galili ni kaat chungta. Heh ih Philip ah japtup ano baatta, [Nga damdoh roongra ho!] (
44 Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
Philip ah Pitar nyia Andriu tongla hah, Betsaida nawa angta.)
45 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
Philip ih Nathanel ah japtup ano heh suh baatta, [Hootthe leedap ni Moses nyia khowah loong ih nep raangta ah seng ih japtup ehi. Heh langla Jisu, Najaret hadaang dowa Josep sah ah.]
46 Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
[Najaret nawa tiim bah uh ese thok nih eha?] Nathanel ih chengta. [Raaho no sok uh,” Philip ih ngaak baatta.
47 Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
Jisu ih Nathanel ah heh reeni kaat ah tup ano liita, [Ijirel mina mi abah arah; heh tiim ni uh tathika!]
48 Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
Nathanel ih heh suh chengta, An ih ngah mamah ih jat halang?] Jisu ih ngaak baatta, [Philip ih maang poon ruudi phuksak bang lathong ni ang uh rah jap tup taha.]
49 Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
[Nyootte[ Nathanel ih ngaak baatta, [an juuba Rangte Sah! An Ijirel Luuwang!]
50 Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
Jisu ih chengta, [Phuksak bang lathong ni angtu adi japtup taha ngeh ih li kohaano tam hanpi halang? An ih erah tokkhodoh elong japtup uh!]
51 Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟
Eno neng suh li rumta, [Ngah ih amiisak tiit ah baat rumhala: Rangmong ah laangdaap adoh Rangsah loong ah Mina Sah reenah chookwang datkah ih lengkhoom arah japtup an.
