Joel 1

1 HERRENS Ord, som kom til Joel, Petuels Søn.

Goe sia: dedei amo da Hina Gode Ea Youelema olelei amo dedei. Youele da Bidiuele ea mano.

2 Hør dette, I Ældste, laan Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?

Dilia noga: le dawa: ma! Fada: i dunu dilia dunu huluane Yuda soge ganodini esalebe dilia nabima. Dilia da goe hou doaga: be da ba: ila: ? Dili goi hadi agoai esaloba amola dilia ada ilia da goe hou hamobe ba: bela: ?

3 I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deres til næste Slægt.

Dilia manoma amo sia: olelema. Amola ilia da ilia manoma olelemu, amalu ilia da ilia mano fisa mabe ilima olelemu.

4 Græshoppen aad, hvad Gnaveren levned, Springeren aad, hvad Græshoppen levned, Æderen aad, hvad Springeren levned.

Danuba: gilisi agoane misini, ha: i manu sagai amo ea lubi na dagoi amola goe danuba: ilia fisili ahoasea, bu danuba: eno maha amola, ilia da ha: i manu sagai lubi amo na ebelesa.

5 Vaagn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders Mund.

Gola midi dilia wa: legadole didigia: ma, Waini hano nawane feloai dunu dilia amola dima. Waini efe fage amo da gaheabolo waini hano hamoma: ne ilegei Da gugunufinisi dagoi.

6 Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.

Danuba: ilia da gegesu dunu wa: i bagade agoai, ilia da ninia soge amoma gegemusa: ahoa. Ilia da gasa bagade amola ili idimu da hamedeidafa. Ilia bese da laione wa: me ea bese sosoa: i amola mei agoai diala.

7 Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.

Ilia da ninia waini fage legesu efe amo wadela: lesi amola figi dulu amo na ebelei. Ilia da ifa gadofo sosoga: i dagoi amola amoda da soa: ya: i agoane afadenei.

8 Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!

Dunu fi dilia huluane didigia: ma, dilia musa: uda a: fini laloba didigia: su amo dunu bogoloba didigia: su agoane.

9 Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENS Hus; Præsterne, HERRENS Tjenere sørger.

Debolo diasu ganodini ilia gagoma amola waini da Hina Godema imunu da hamedafa. Gobele Salasu dunu ilia da bagade da: i dioi. Abuliba: le? Bai gobele salasu liligi Hina Godema imunu da hame gala.

10 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.

Ifabi ganodini da ha: i manu afaedafa da hame ba: sa. Amola osobo da wadela: lesi dagoi amola waini efe da huluane biogia: i ba: i, amola olife ifa huluane da biole wadela: lesi dagoi.

11 Bønder skuffes og Vingaardsmænd jamrer baade over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;

Ifabi ouligisu dunu! Dilia waini sagai ganodini hawa: hamosu dunu! Dilia figi sagai ganodini hawa: hamosu dunu huluane! Dilia huluane bagade asigili didigia: ma. Bai widi amola bali amola ha: i manu bugi huluanedafa da wadela: lesi dagoi.

12 fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble-, Palme— og Æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn.

Ha: i manu ida: iwane legesu ifa, figi amola waini efe huluane da biogia: i, amaiba: le dunu fi ilia da da: i dioi bagade ba: sa.

13 Sørg, I Præster, i Sæk, I Alterets Tjenere, jamrer! Gaa ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikoffer unddrages eders Guds Hus.

Gobele Salasu dunu dilia da oloda amoga hawa: hamonana! Dilia abula gisa: le amola wadela: i eboboi abula salawane dini ima. Gasi ganodini dilia Debolo diasu ganodini didigia: sa esala hadigima. Bai gala: ine amola waini hano Godema ima: ne da hame gala.

14 Helliger en Faste, udraab festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og raab saa til HERREN!

Dilia dunu fi ilima ha: i hame nasu hou hamoma: ne sia: ma amola dunu huluanema gilisimusa: sia: ma. Ouligisu dunu huluane amola Yuda fi dunu ilia huluane Debolo diasu ganodini gagadoma. Amasea, Hina Godema wele sia: ma!

15 Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENS Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.

Hina Gode Ea Eso da gadeneidafa. Amo esoga Hina Gode Gasa Bagadedafa, se bagade gaguli misunu, amola beda: i bagadewane ba: mu.

16 Saa vi ej Føden gaa tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?

Ninia ba: loba da ha: i manu huluane da wadela: lesi dagoi ba: mu, amola Godema hahawane gilisisu hou Debolo ganodini da hamedafa gala.

17 Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forraadshuse jævnet, thi Kornet er vissent.

Fage amo osobo hafoga: i ganodini amo da dasagia: i. Amola fage da afae agoane hamedafa amola hawa: legesu diasu ganodini da hamedafa gala. Gala: ine ha: i manu legesu diasu da hagia: i diala amola huluane dasagia: i dagoi.

18 Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Smaakvægets Hjorde lider.

Bulamagau ea ha: i nasu gisi da hamedafa amola ili da ha: giwane ga: ea gusa: sa. Amola sibi ilia da ha: i manu hameba: le, ilia da: i da geloga: gia: iba: le se naba.

19 Jeg raaber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;

Hina Gode, na Dima dini iawane, Dima sia: ne gadosa! Bai ha: i manu da huluane biogia: i dagoi. Amola ifa amola gisi amola ha: i manu huluane da laluga nei agoai ba: sa.

20 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.

Amolawane, ohe fi ilia da ha: ga Dima dini iaha. Bai hano huluane da hale dagoi.