Joel 3

1 Thi se, i de Dage og paa den Tid, naar jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

Khenah, Judah hoi Jerusalem ih tamnanawk ka hoih lethaih ni hoi atue naah loe,

2 samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,

prae kami boih ka pakhueng moe, Jehosaphat ih azawn tangtling ah ka hoih tathuk han; Kai ih kami hoi qawktoep kami kai mah ih Israel kaminawk pongah, to ahmuen ah nihcae hoi nawnto lok ka caek han, nihcae mah kai ih kaminawk to prae kaminawk salakah anghaehsak phang moe, ka prae doeh tapraek o.

3 kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

Nihcae loe kai ih kaminawk hanah taham khethaih phoisa vah pae o; tangyat zaw kami khaeah caehhaih atho ah nongpa nawkta maeto a paek o, misurtui naekhaih atho paek hanah nongpata nawkta maeto a zawh o.

4 Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,

Ue, aw Tura, Sidon hoi nangcae Philistia tuipui taengah kaom kaminawk boih, tipongah kai misa ah nang suek o loe? Ka sak ih hmuen pongah nang pathok o let han maw? Nang pathok o nahaeloe, nangmacae lu nuiah karangah kang krak o sak let han;

5 I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge

nangcae mah kai ih sui, sum kanglung hoi kahoih hmuennawk to na lak o moe, nangmacae ih tempul thungah na sin o.

6 og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.

Judah hoi Jerusalem ih kaminawk angmacae ih ramri hoi kangthla ah thak hanah, Grik kaminawk khaeah na zawh o.

7 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.

Khenah, na zawhhaih ahmuen hoiah nihcae to ka pathawk moe, nangmacae lu nuiah kang kraksak let han.

8 Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, saa sandt HERREN har talet.

Na capanawk hoi na canunawk to Judah kaminawk khaeah ka zawh han; nihcae mah angthla aep ah kaom, Seba kaminawk khaeah zaw o patoeng tih, tiah Angraeng mah thuih.

9 Raab det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle vaabenføre Mænd komme og drage op!

Gentel kaminawk boih khaeah hae lok hae thui pae oh: misatuk hanah amsak oh, thacak kaminawk angthawk oh, misatuk amsak kaminawk anghnai oh, misatuk han caeh o nasoe.

10 Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingaardsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: »Jeg er en Helt!«

Laikok atokhaih taoi to sumsen ah daeng oh loe, sum kangkawn to tazae ah daeng oh: thazok kami mah tha ka cak, tiah thui nasoe.

11 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HERRE!

Nangcae Sithaw panoek ai acaengnawk boih, angzo oh, amkhueng oh loe, nawnto angcu oh. Aw Angraeng, thacak nangmah ih kaminawk to caehsak tathuk ah.

12 Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.

Sithaw panoek ai kaminawk angthawk o nasoe, Jehosaphat ih azawn tangtling ah angzo oh; to ah kang hnut moe, ahmuen kruek ih prae kaminawk to lok ka caek han.

13 Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.

Nihcae sethaih loe len parai boeh pongah, cakra to angnaeng oh, cang loe hmin boeh: angzo oh loe, caeh o tathuk ah; misurtui pasawhhaih ahmuen loe koi boeh pongah, tui suekhaih tabu doeh koi amthlai pok boeh.

14 Skarer paa Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENS Dag i Opgørets Dal.

Lokcaekhaih azawn ih, Angraeng ih ni loe zoi boeh pongah, paroeai pop, pop parai kaminawk loe, lokcaekhaih azawn ah oh o.

15 Sol og Maane sortner, og Stjernerne mister deres Glans.

Ni hoi khrah to tahmuep ueloe, cakaehnawk mah aanghaih to paek o mak ai boeh.

16 HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn.

Angraeng loe Zion mae hoiah hang ueloe, Jerusalem hoiah doeh hang tih; van hoi long to anghuen tih; toe Angraeng loe angmah ih kaminawk hanah abuephaih ahmuen ah om tih, Israel caanawk hanah loe thacakhaih ah om tih.

17 Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor paa Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

To naah Kai loe, kaimah ih kaciim mae Zion ah kaom, nangcae ih Angraeng Sithaw ni, tiah na panoek o tih: Jerusalem loe ciimcai tih boeh, prae kalah kaminawk mah natuek naah doeh muk o mak ai boeh.

18 Paa hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en Kilde skal vælde frem fra HERRENS Hus og vande Akaciedalen.

To na niah loe mae mah, misurtui to tacawtsak tih, maesomnawk mah tahnutui longsak tih, Judah ih vacongnawk ah kalen parai tui to long tih; Angraeng ih im hoiah tui to puek ueloe, Shitim azawn to tui paek o tih boeh.

19 Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.

Judah kaminawk to misa ah suek o, angmacae prae thungah kaom sakpazaehaih tawn ai kaminawk to nihcae mah athii long o sak pongah, Izip loe angqai krang ueloe, Edom loe kapong sut praezaek ah om tih.

20 Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt.

Judah loe cak poe ueloe, Jerusalem doeh adung maeto pacoeng maeto cak poe tih boeh.

21 Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor paa Zion.

Angraeng loe Zion ah oh pongah, ka ciimsak ai ih nihcae ih athii to ka ciimsak han boeh.