Joel 2

1 Stød i Horn paa Zion, blæs Alarm paa mit hellige Bjerg! Alle i Landet skal bæve, thi HERRENS Dag, den kommer;

Zion mon dawk mongka ueng awh haw. Kaie mon kathoung dawkvah kâhruetcuetnae lawk dei pouh haw lah, Khocanaw pueng tâlueng awh naseh, Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e hnin teh tho han a hnai toe.

2 ja, nær er Mulms og Mørkes Dag, Skyers og Taages Dag. Et stort, et vældigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste Slægters Aar.

Khohmonae hnin, khokingpâuinae hnin lah ao. Kanî raeng ni monnaw dawk pheng a tue e patetlah miphun kalen naw hoi a tha kaawm naw a tho awh han. Ayan e tueng dawk hottelah awm boihoeh, hma lae tueng dawk hai bout awm mahoeh toe.

3 Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet som Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort.

Ahnimae hmalah hmai a kak teh a hnuklah hmai a to. Hmalah kaawm e ram teh Eden takha patetlah ao. Ahnimae a hnuk lah, ka nga e thingyei patetlah ao. Atangcalah ahnimae kut dawk hoi bangcahai hlout mahoeh.

4 At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;

Ahnimae meilam teh marang hoi a kâvan. Marang ransa patetlah a yawng awh han.

5 det lyder som raslende Vogne, naar de hopper paa Bjergenes Tinder, som knitrende Lue, der æder Straa, som en vældig Hær, der er rustet til Strid.

Rangleng kacai e pawlawk patetlah hai thoseh, songnawng ka kang e pawlawk patetlah hai thoseh, a cai vaiteh, monsomnaw dawk a doukcouk awh han. Tarantuk hanlah, ka kamkhueng e a thakaawmpounge patetlah ao awh han.

6 Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser.

Ahnimae hmalah, miphunnaw teh puenghoi a tawn awh vaiteh, minhmai duk a tamang awh han.

7 Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhver gaar lige ud, de bøjer ej af fra Vejen.

Ahnimouh teh, khopui e rapan dawk a luen awh han. Lamthung phen awh laipalah, mamae lamthung dawk athakaawme taminaw patetlah lengkaleng a yawng awh han.

8 De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen Sti. Trods Vaabenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over Byen,

Buet touh hoi buet touh kâhmang laipalah, mamae lamthung a dawn awh han. Tahloi e hâ ni na a ei nakunghai hmâ na cat mahoeh.

9 stormer Muren i Løb; i Husene trænger de ind, gennem Vinduer kommer de som Tyve.

Kho thung avoivanglah yawng awh vaiteh kho rapannaw tapuet awh vaiteh, lemphu luen awh vaiteh tamru patetlah hlalangaw dawk hoi a kâen awh han.

10 Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Maane sortner, Stjernerne mister deres Glans.

Ahnimae hmalah Tâlî a no vaiteh kalvan a kâhuet han. Kanî hoi thapa a hmo vaiteh âsinaw hai ang mahoeh.

11 Foran sin Stridsmagt løfter HERREN sin Røst, thi saare stor er hans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor er HERRENS Dag og saare frygtelig; hvem holder den ud?

BAWIPA teh a ransanaw hmalah lawk a pathang. A ransanaw teh moiapap. A lawk patetlah lawk ka ceng e teh a bahu a len toungloung. BAWIPA e hnin teh a lenpoung teh takikathopounge hnin lah ao. Apinimouh a khang thai han.

12 Selv nu, saa lyder det fra HERREN, vend om til mig af ganske Hjerte, med Faste og Graad og Klage!

Hatdawkvah BAWIPA ni a dei e teh, atuvah rawcahainae, khuikanae hoi lungthin abuemlahoi kai koe bout ban awh.

13 Sønderriv Hjerterne, ej eders Klæder, vend om til HERREN eders Gud! Thi naadig og barmhjertig er han, langmodig og rig paa Miskundhed, han angrer det onde.

Na khohna e phi laipalah na lungthin hah phi awh nateh, BAWIPA koelah bout ban awh. Lungkâpatawnae hoi kawi nateh lungsawnae hnokahawi saknae, rek han tangcoung e bout pahrennae lungthin a tawn.

14 Maaske slaar han om og angrer og levner Velsignelse efter sig, Afgrødeoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud.

Nangmouh teh namamae Cathut BAWIPA koe canei kawi pasoumhno hah na poe awh navah, a kamlang teh yawhawinae a ceitakhai hoi a ceitakhai hoeh hane apinimaw a panue.

15 Stød i Horn paa Zion, helliger Faste, udraab festlig Samling,

Zion mon dawkvah mongka ueng awh. Rawcahainae atueng khoe awh nateh, pathang awh.

16 kald Folket sammen, helliger et Stævne, lad de gamle samles, kald Børnene sammen, ogsaa dem, som dier Bryst; lad Brudgom gaa ud af sit Kammer, Brud af sit Telt!

Taminaw pueng kaw awh nateh kamkhuengnaw thoungsak awh. A kum kacuenaw thoseh, a kum kanaw naw hoi sanukanetnaw hai thoseh kamkhueng sak awh. Yu kalatkung thoundoun ni amae irakhan dawk hoi thoseh, vâ ka sak e napui ni amae rakhan dawk hoi thoseh tâcawt naseh.

17 Imellem Forhal og Alter skal Præsterne, HERRENS Tjenere, græde og sige: »HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til Skændsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene: Hvor er deres Gud?«

BAWIPA e thaw ka tawk e vaihma teh im takhang hoi thuengnae rahak vah a ka teh, Oe! na taminaw hah lungma haw. Alouke miphunnaw ni a uk teh a pacekpahlek awh. Nâmaw nangmae BAWIPA teh ao telah alouke miphunnaw ni bangkongmaw a dei awh vaw telah a ti.

18 Og HERREN blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk.

Hottelah sak pawiteh, BAWIPA ni a ram hah a kabawp vaiteh a taminaw a rungngang han.

19 Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder Korn, Most og Olie, saa I kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til Skændsel iblandt Hedningerne.

Atangcalah BAWIPA ni na pato teh kai ni cakang, misur tui, satui na poe awh vaiteh nangmouh teh na von a paha han. Alouke miphunnaw ni dudam kawi lah kai ni bout na tat mahoeh toe.

20 Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop ud i Havet i Øst og hans Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt; thi han udførte store Ting.

Atunglae ransanaw hah nangmouh koehoi kai ni ka takhoe han. Kingdinae ram koelah ka pâlei han. Kanîtholah e tuipui koelah ka kangvawi vaiteh kanîloumlae tuipui teh ka hnamthun takhai han. Ka pawk hmui a tho han. Cathut ni kalenpounge hno ka sak han telah ati han.

21 Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi HERREN har udført store Ting.

Oe, Judah ram na lungpuen hanh. Na konawm awh nateh na lunghawi awh, BAWIPA ni hno kalen a sak han.

22 Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, og Træerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.

Oe kahrawng e sarangnaw, puen awh hanh. Pho a paw vaiteh thingkungnaw ni a paw paw vaiteh, thaibunglung hoi misurkungnaw ni hai tha a patho awh han.

23 Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær glade i HERREN eders Gud! Thi han giver eder Føde til Frelse, idet han sender eder Regn, Tidligregn og Sildigregn, som før.

Oe Zion canaw na lunghawi awh nateh namamae BAWIPA kâuep laihoi na lungnawm awh. Bangkongtetpawiteh, phung kadeikung na patoun pouh vaiteh apasuek e ratui hoi a hnukteng e ratui, nangmouh koe ka rak sak han.

24 Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne løbe over med Most og Olie.

Cangkatinnae hah cakang hoi akawi vaiteh, misur katinnae tangkom hai misur hoi satui akawi vaiteh, a poum han.

25 Og jeg godtgør eder de Aar, da Græshoppen, Springeren, Æderen og Gnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder.

A kum moi kasawlah kai ni ka patoun e ransahu awsinaw ni a ca e bout na patho han.

26 I skal spise og mættes og love HERREN eders Guds Navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

Nangmouh teh ka boum lah na ca awh han. Nangmouh hanelah kângairu hno ka sak e na Cathut BAWIPA e a min hateh na pholen awh han. Ka taminaw teh yeirai bout po mahoeh toe.

27 Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen anden, er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

Kai teh Isarel miphunnaw koe kaawm e, nangmae Cathut BAWIPA lah ka o teh alouk awm hoeh tie hah na panue awh han. Taminaw teh yeirai bout po awh mahoeh toe.

28 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner;

Hathnukkhu vah Ka miphun pueng koe ka muitha ka awi han. Na canaw ni profet lawk a dei awh han. Matawng kacuenaw ni mang a mang awh han. Camonaw ni hai visionnaw a hmu awh han.

29 ogsaa over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Aand i de Dage.

Kaie thaw ka tawk e tongpa napuinaw lathueng ka Muitha ka awi vaiteh ahnimouh ni profet lawk lahoi a pâpho awh han.

30 Og jeg lader ske Tegn paa Himmelen og paa Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter.

Kalvan thoseh, talai van thoseh, kângairu kawi thi, hmaito, hmaikhu khomnaw hah ka kamnue sak han.

31 Solen skal vendes til Mørke og Maanen til Blod, før HERRENS store og frygtelige Dag kommer.

Taki ka tho e BAWIPA e a hnin a pha hoehnahlan, kanî teh a hmo han, thapa hai thi lah ao han.

32 Men enhver, som paakalder HERRENS Navn, skal frelses; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.

Hatnavah BAWIPA e min ka kaw e pueng teh a hlout awh han. Bangkongtetpawiteh, Zion mon, Jerusalem kho dawk kacawinaw teh rungngang lah ao awh han.