< Job 1 >

1 Der levede engang i Landet Uz en Mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
Korapara mago nera Jopu'e nehaza nekino Usi mopafi mani'ne. Agra hazenke'a omne ne' maka zampina mani fatgo huno nemanino, Anumzamofonku korora nehuno kefo avu'ava'zana amefi hunemia ne' mani'ne.
2 Syv Sønner og tre Døtre fødtes ham;
Jopu'a 7ni'a ne' mofavreraminki 3'a mofa'neraminki huno zamante'ne.
3 og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Smaakvæg, 3000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og saare mange Trælle, saa han var mægtigere end alle Østens Sønner.
Hagi fenoma ante'neana 7tauseni'a sipisipi afutaminki, 3tauseni'a kemoli afutaminki, hozama eri bulimakao afutamina 500'agi, 500'a a' donki afutaminki huno nenteno, rama'a eri'za vahetamima'a mani'neankino, maka vahe'ma zage hanati kazigama mani'naza vahera Jopu'a zamagatereno tusi'a feno ne' mani'ne.
4 Hans Sønner havde for Skik at holde Gæstebud paa Omgang hos hverandre, og de indbød deres tre Søstre til at spise og drikke sammen med sig.
Hagi Jopu ne' mofavreramimo'za zamasarahehe'ina kehazage'za e'za, magomofo nompi atru hu'za tusi'a ne'zana kre'za nene'za musenkasea hutere hu'naze.
5 Naar saa Gæstebudsdagene havde naaet Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: »Maaske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte.« Saaledes gjorde Job hver Gang.
Hagi ana'ma hu'za ne'zama kre'za nene'za musenkasema huvagama retazageno'a, mofavre'amo'za ne'zama kre'za nene'za musenkasema hazafina kumima nehu'za Anumzamofoma huhaviza hunte'nesagura, nanterana Jopu'a ana maka mofavreramima'a kehutru huno zmente zmente sipisipi afura aheno tevefi kre fananehu ofa huno zamazeri agru Anumzamofo avurera hutere hu'ne.
6 Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og traadte frem for HERREN, og iblandt dem kom ogsaa Satan.
Hagi mago zupa Anumzamofo ankero vahe'mo'za Ra Anumzamofo avuga atru hunaku neazageno, Sata'a anampina egeno,
7 HERREN spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede HERREN: »Jeg har gennemvanket Jorden paa Kryds og tværs.«
Ra Anumzamo'a antahigeno, Kagra igati ane? Higeno Sata'a amanage huno kenona hu'ne, Nagra mopafi vano vano nehuregati oe.
8 HERREN spurgte da Satan: »Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han paa Jorden, saa from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde.«
Anage higeno Ra Anumzamo'a amanage huno antahige'ne, Eri'za vahe'ni'a Jopu'a maka zampina mani fatgo huno nemanino, Anumzamo'nagu korera nehuno, kefo avu'ava zana amefi hunemia ne' mani'neanki kagra ke'nano?
9 Men Satan svarede HERREN: »Mon det er for intet, Job frygter Gud?
Huno antahigegeno Sata'a amanage huno Ra Anumzamofona kenona hunte'ne, Kagra tamage hananagi, Jopu'a agafa'a me'nere agra Anumzamokagura korora hunegante.
10 Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, paa alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.
Kagra vihugna hu'nenka mika kaziga agri'ene a' mofavre'ane mika'zama'anena kegava hunte'nane. Hagi agrama mani'nea mopafina mika zama hiazana asomu hunentankeno afufeno zama'amo'a ome ra huno mika zampina avite'ne.
11 Men ræk engang din Haand ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!«
Hianagi kzama rusutenka mika zama'ama ahe fananema hanankeno'a, kavu negesankeno huhaviza hugantegahie.
12 Da sagde HERREN til Satan: »Se, alt hvad han ejer, er i din Haand; kun mod ham selv maa du ikke udrække din Haand!« Saa gik Satan bort fra HERRENS Aasyn.
Higeno Ra Anumzamo'a huno, Nagra hu izo hugantoanki, vunka Jopu'ma ante'nea zantmintera amne avako hunka eri haviza hugahane. Hianagi Jopu avufgarera avakora osutfa huo. Anage higeno Ra Anumzamofo avugatira Sata'a atreno vu'ne.
13 Da nu en Dag hans Sønner og Døtre spiste og drak i den ældste Broders Hus,
Hagi mago zupa Jopu ne'mofamo'za nempu'zimimofo nompi ne'zana kre'za nene'za waini tina nene'za musenkase nehu'za mani'nazageno,
14 kom et Sendebud til Job og sagde: »Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;
eri'za ne'mo'a Jopunte eno amanage eme hu'ne, Hozama eri bulimakao afutmimo'za hoza enerizageno, donki afutamimo'za trazana ana hoza tavaonte nene'za mani'nazageno,
15 saa faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.«
Sabea kumateti vahe'mo'za e'za ha' eme hurante'za, ana maka eri'za vahetmina bainati kazinteti zamahe hana nehu'za, bulimakao afutamine donki afutaminena maka zamavare hana hu'za vazage'na, nagrake'za mani'nena ana naneke kasminaku fre'na oe.
16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: »Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Smaakvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.«
Anage huno ana nanekema asmi vagaore'negeno ete mago eri'za ne'mo'a, agareno eno amanage eme hu'ne, Anumzamofo tevemo monafinti eramino mika sipisipi afutaminka'ane mika sipisipi afu kva vahetaminena teno eri hana hige'na anampintira nagrake mani'nena ana naneke kasminaku fre'na oe.
17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: »Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.«
Anage huno ana nanekea asmi vagaore'negeno, ete nampa 3 eri'za ne'mo'a agareno eno amanage eme hu'ne, 3'a kevu hu'za e'naza Kaldia vahe'mo'za eri'za vaheka'a mika bainati kazinteti eme zamahe hana nehu'za, mika kemori afuka'aramina musufase'za vazage'na, anampintira nagrake frena ana naneke kasminaku oe.
18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: »Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;
Anage huno ana nanekea asmi vagaore'negeno, ete mago eri'za ne'mo'a agareno eno amanage eme hu'ne, Ne'mofaka'amo'za nempu'zmimofo nompi ne'zana kre'za neneza waini tina nene'za musenkase nehu'za mani'nazageno,
19 og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, saa det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.«
ame huno ka'ma kokampinti tusi'a zaho erino eno, anama mani'naza nomofona mika kaziga asoparega eme amino ahe pasru hutregeno, ana nomo'a pasru huno ana maka ne'mofaka'a zamahe fri vagarege'na, ana knazampintira nagrake atiramina fre'na kasaminaku oe.
20 Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhaar af og kastede sig til Jorden, tilbad
Higeno Jopu'ma ana nanekema nentahino'a, tusi asunku nehuno otino zaza kukena'a tagato nehuno, aseni azokara hareno eri rampage nehuno, mopafi maseno Anumzamofona mono hunenteno,
21 og sagde: »Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENS Navn være lovet!«
amanage hu'ne, Nenarera arimpafintira kukena osu navufa navapake e'noanki'na, fri'na vanuana navufa navapa vugahue. Agra Ra Anumzamo namiteno, ete Agra'a e'nerie. E'ina hu'neanki'na, Ra Anumzamofo ra agi amue.
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.
Hagi ama ana mika knazampima Jopu'ma unefreno'a, Ra Anumzamofona kna amino huhaviza hunteno kumira osu'ne.

< Job 1 >