Job 9
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Iyyoob akkana jedhee deebise:
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“Ani akka wanni kun dhugaa taʼe beeka. Namni garuu akkamitti fuula Waaqaa duratti qajeelaa taʼuu dandaʼa?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
Namni tokko yoo isa wajjin falmuu barbaade kuma keessaa siʼa tokko illee isaaf deebisuu hin dandaʼu.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Ogummaan isaa gad fagoo dha; humni isaas guddaa dha. Namni isaan mormee utuu hin miidhamin hafu jiraa?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Inni utuu isaan hin beekin tulluuwwan iddoo isaaniitii buqqisa; dheekkamsa isaatiinis isaan gaggaragalcha.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Lafa iddoo isheetii ni sochoosa; utubaawwan ishees ni raasa.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Inni biiftuu ni ajaja; isheenis hin baatu; urjiiwwanis chaappaadhaan ni cufa.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Isa qofatu samiiwwan diriirsa; dambalii galaanaa irras ni deema.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Urjiiwwan Amaaketaa fi urjii sadee, Urjii torbii fi tuuta ‘Urjiiwwan Kibbaa’ jedhaman isatu uume.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Inni wantoota gurguddaa qoratanii bira gaʼuun hin dandaʼamne, dinqiiwwan hin lakkaaʼamne hojjeta.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Yommuu inni na bira darbu ani isa arguu hin dandaʼu; yommuu inni na cina deemus ani isa hubachuu hin dandaʼu.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Yoo inni butee deeme eenyutu isa dhowwuu dandaʼa? Eenyutus, ‘Ati maal hojjettaa?’ isaan jechuu dandaʼa?
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Waaqni dheekkamsa isaa hin deebisu; warri Raʼaabin gargaaran iyyuu gad deebiʼu.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
“Yoos ani akkamittan isatti falmuu dandaʼa? Isatti falmuufis akkamittan dubbii filachuu dandaʼa?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Ani nama balleessaa hin qabne utuun taʼe iyyuu, isaaf deebisuu hin dandaʼu; abbaa Murtii koo araara kadhachuu qofa nan dandaʼa.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Yoo ani isa waammadhee inni naa deebise illee, akka inni na dhagaʼu ani hin amanu.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
Inni bubbee hamaadhaan na caccabsa; madaa koos sababii malee natti baayʼisa.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
Inni waan hadhaaʼaadhaan na guute malee akka ani hafuura fudhadhuuf illee yeroo naaf hin kennine.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Waaʼee jabinaa taanaan inni jabaa dha! Waaʼee murtii qajeelaas taanaan eenyutu isa waamuu dandaʼa?
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Utuu ani nama balleessaa hin qabne taʼe iyyuu afaan koo natti mura; utuma ani hirʼina hin qabaannes yakkamaa taʼuu koo hima.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
“Ani hirʼina qabaachuu baadhu iyyuu, waaʼee ofii kootii hin yaaddaʼu; jireenya koos nan tuffadha.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Wanni hundinuu tokkuma; kanaafuu ani, ‘Inni isa hirʼina hin qabnes, isa hamaas ni balleessa’ nan jedha.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
Yommuu dhaʼichi buʼee duʼa tasaa fidutti, inni badiisa warra yakka hin qabneetti ni qoosa.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Yommuu lafti harka hamootaa jala galtutti, inni ija abbootii murtii ishee ni jaamsa; kun yoo isa taʼuu baate, egaa eenyu ree?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
“Barri jireenya koo nama fiigu caalaa ariifata; utuu gammachuu tokko illee hin argin darba.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
Inni akkuma bidiruu dhallaadduu irraa hojjetamee, akkuma risaa waa butachuuf gad barrisuu ariifata.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
Yoo ani, ‘Guungummii koo nan dhiisa; nyaara guuruus dhiisee nan seeqa’ jedhe,
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
ani amma iyyuu dhiphina koo hunda nan sodaadha; akka ati akka nama balleessaa hin qabneetti na hin hedne nan beekaatii.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Erga yakkamaa taʼuun koo beekamee, ani maaliifin akkasumaan dadhaba ree?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Utuma ani saamunaadhaan dhiqadhee handoodeedhaanis harka koo qulqulleeffadhe iyyuu,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
ati hamma uffanni koos na balfutti, boolla keessa na dhidhimsita.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
“Akka ani isaa deebisuu fi mana murtiittis wal falminuuf, inni akka koo nama foonii miti.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Utuu namni nu lamaan irra harka kaaʼu, kan gidduu keenyattis araara buusu tokko jiraatee,
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
utuu Waaqni ulee isaa narraa kaasee silaa naasisuun isaa na hin sodaachisu ture.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Silaa ani utuun isa hin sodaatin nan dubbadhan ture; haalan amma keessa jiruun garuu hin dandaʼu.
