Job 9
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
A LAILA olelo mai la o Ioba, i mai la,
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Ua ike no au, he oiaio no: A, pehea la e hoaponoia'i ke kanaka imua o ke Akua?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
Ina makemake oia e hoopaapaa me ia, Aole e hiki ke hoapono imua ona i kekahi hapa tausani.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
He akamai ia ma ka naau, a ua nui ka ikaika: Owai la ka mea hoopaakiki ku e ia ia, a ua pomaikai?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Oia ka mea hoonee aku i na mauna, aole lakou i ike; Ka mea hoohiolo ia lakou ma kona inaina;
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Ka mea hoonaue i ka honua mai kona wahi aku, A haalulu kona mau kukulu;
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Ka mea olelo aku i ka la, aole ia i puka mai, A hoopaa aku hoi ia i na hoku;
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
O ka mea wale no nana i hohola na lani, A hele hoi maluna o na ale kiekie o ke kai;
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
O ka mea nana i hana o Uresa nui, me Oriona, A me Peleiade, a me ke kukuluhema loa aku;
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
O ka mea i hana i na mea nui hiki ole ke huliia; A me na mea kupanaha hiki ole ke heluia.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Aia hoi, maalo ae ia ma o'u nei, aole au i ike: Hele mai hoi oia, aka, aole au i hoomaopopo ia ia.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Aia hoi, lawe wale aku no ia, owai la ke pale aku ia ia? Owai la ka mea e olelo aku ia ia, Heaha kau e hana nei?
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
I hoopau ole ae ke Akua i kona inaina, Kulou iho na kokua haaheo malalo ona.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Pehea la hoi wau e olelo aku ai ia ia, A e wae ae i na huaolelo imua ona?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Ina he pono ko'u, aole au e olelo aku ia ia, E nonoi aku no wau i kuu lunakanawai.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Ina ua kahea aku au, a ua lohe mai kela; Aole au e hooiaio, na hoolohe mai ia i ko'u leo.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
O ka mea e ulupa mai ia'u me ka ino, A hoonui wale mai ia i ko'u mau palapu.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
Aole ia e ae mai ia'u e hanu i kuu hanu, Aka, hoopiha mai no ia ia'u i na mea awaawa.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Ina [e olelo iho au] no ka ikaika, aia hoi, oia ka ikaika: A ina no ka hooponopono ana, Owai la ke hai mai i ka manawa?
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Ina owau e hoapono ia'u iho, hoohewa mai kuu waha ia'u; Ina [olelo iho au, ] Ua hala ole, ina ua hookahuli mai ia ia'u.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Ina ua hala ole au, aole hoi au e ike i kuu uhane: E hoowahawaha no au i kuu ola.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Ua hookahi no ia, nolaila e olelo aku au, Ke luku nei no ia i ka mea hala ole a me ka mea hewa.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
Ina e pepehi koke mai ka mea uhau, E akaaka mai no ia i ka eha ana o ka poe hala ole.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Ua haawiia'ku ka honua iloko o ka lima o ka poe hewa: Ua uhi mai ia i na maka o kona mau lunakanawai; A i ole ia, auhea la, owai la hoi oia?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
Ua oi ka mama o kuu mau la mamua o ka mea holo: Ke holo ae nei lakou, Ke ike ole nei lakou i ka maikai.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
Ua hala aku la lakou e like me na moku holo: E like me ka aeto e lele ana i ka mea ai.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
Ina olelo iho au, e hoopoina no wau i kuu kanikau ana, E waiho aku au i kuu maka kaumaha, a e hooluolu ia'u iho;
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Makau iho la au i kuu mea ehaeha a pau, Ua ike au, aole oe e hoapono mai ia'u, he hala ole.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Ina ua hewa au, No ke aha la hoi wau e luhi make hewa nei?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Ina e holoi au ia'u iho i ka wai hau, A e hoomaemae au i kuu mau lima i ka sopa;
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
Alaila, e kiola iho oe ia'u iloko o ka lua lepo, A e hoopailua ko'u mau kapa ia'u.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
No ka mea, aole ia he kanaka e like me au, e paio aku ai au ia ia, A halawai maua i ka hookolokolo ana.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Aole hoi he mea nana e uwao iwaena o maua, I kau mai ai ia i kona lima maluna o maua elua.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
E lawe aku ia i kona kookoo mai o'u aku nei, A mai hooweliweli mai kona makau ia'u.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Alaila e olelo aku au, aole hoi wau e makau ia ia, Aka, aole pela wau ia'u iho.
