Job 9
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Sai Ayuba ya amsa,
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“Lalle, na san wannan gaskiya ne. Amma ta yaya mutum zai iya zama mai adalci a gaban Allah?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
Ko da mutum yana so yă yi gardama da shi, ba zai taɓa amsa masa ba ko da sau ɗaya cikin dubu.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Hikimarsa tana da zurfi, ikonsa yana da yawa. Wane ne ya taɓa yin faɗa da shi har ya yi nasara?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Yana matsar da manyan duwatsu kafin su sani kuma yana juya su cikin fushinsa.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Yana girgiza ƙasa, yana girgiza harsashenta.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Yana magana da rana sai ta ƙi yin haske; yana hana taurari yin haske.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Shi kaɗai ya shimfiɗa sammai ya kuma yi tafiya a kan raƙuman ruwan teku.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Shi ne ya halicci Mafarauci da Kare da Zomo, da Kaza, da’Ya’yanta da tarin taurari a sama, da taurarin kudu.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Yana yin abubuwan banmamaki waɗanda ba a iya ganewa, mu’ujizai waɗanda ba a iya ƙirgawa.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Ba na iya ganinsa lokacin da ya wuce ni; ba na sani ya wuce lokacin da ya wuce.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Wane ne ya isa yă hana shi in ya ƙwace abu? Wa zai ce masa, ‘Me kake yi?’
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Allah ba ya danne fushinsa; ko dodannin ruwan da ake kira ayarin Rahab ya tattake su.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
“Ta yaya zan iya yin faɗa da shi? Ina zan iya samun kalmomin da zan yi gardama da shi?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Ko da yake ba ni da laifi, ba zan iya amsa masa ba; sai dai roƙon jinƙai zan iya yi ga mahukuncina.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Ko da na yi kira gare shi ya amsa mini, ban yarda cewa zai saurare ni ba.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
Zai sa hadari yă danne ni yă ƙara mini ciwona ba dalili.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
Ba zai bari in yi numfashi ba, sai dai yă ƙara mini azaba.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
In maganar ƙarfi ne, shi babban mai ƙarfi ne! In kuma maganar shari’a ne, wa zai kai kararsa?
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Ko da ni marar ƙarfi ne, bakina ya isa yă sa in zama mai laifi; in ba ni da laifi, zai sa in yi laifi.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
“Ko da yake ba ni da laifi, ban damu da kaina ba; na rena raina.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Ba bambanci; shi ya sa na ce, ‘Yana hallaka marasa laifi da kuma mugaye.’
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
Lokacin da bala’i ya kawo ga mutuwa, yakan yi dariyar baƙin cikin marasa laifi.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Lokacin da ƙasa ta faɗa a hannun mugaye, yakan rufe idanun masu shari’a. In ba shi ba wa zai yi wannan?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
“Kwanakina sun fi mai gudu wucewa da sauri; suna firiya babu wani abin jin daɗi a cikinsu.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
Suna wucewa kamar jirgin ruwan da aka yi da kyauro, kamar jahurma da ta kai wa namanta cafka.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
‘In na ce zan manta da abin da yake damu na, zan yi murmushi in daina nuna ɓacin rai,’
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
duk da haka ina tsoron duk wahalata, domin na san ba za ka ɗauke ni marar laifi ba.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Tun da an riga an ɗauke ni mai laifi, duk ƙoƙarina a banza yake.
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Ko da na wanke jikina duka da sabulu, na wanke hannuwana kuma da soda,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
duk da haka za ka jefa ni cikin ƙazamin wuri, yadda ko rigunan jikina ma za su ƙi ni.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
“Shi ba mutum ba ne kamar ni wanda zan iya amsa masa, har da za mu yi faɗa da juna a wurin shari’a.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
In da akwai wanda zai iya shiga tsakaninmu, ya ɗora hannunsa a kanmu tare,
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
wani wanda zai sa Allah yă daina duka na, don yă daina ba ni tsoro.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Sa’an nan ne zan iya yin magana ba tare da jin tsoronsa ba, amma a yadda nake a yanzu ba zan iya ba.
