Job 9
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Then Iob answered, and sayd,
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
I knowe verily that it is so: for howe should man compared vnto God, be iustified?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
If I would dispute with him, hee could not answere him one thing of a thousand.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
He is wise in heart, and mighty in strength: who hath bene fierce against him and hath prospered?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
He remoueth the mountaines, and they feele not when he ouerthroweth them in his wrath.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Hee remooueth the earth out of her place, that the pillars thereof doe shake.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
He commandeth the sunne, and it riseth not: hee closeth vp the starres, as vnder a signet.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Hee himselfe alone spreadeth out the heauens, and walketh vpon the height of the sea.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
He maketh the starres Arcturus, Orion, and Pleiades, and the climates of the South.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
He doeth great things, and vnsearcheable: yea, marueilous things without nomber.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Lo, when he goeth by me, I see him not: and when he passeth by, I perceiue him not.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Behold, when he taketh a pray, who can make him to restore it? who shall say vnto him, What doest thou?
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
God will not withdrawe his anger, and the most mightie helpes doe stoupe vnder him.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Howe much lesse shall I answere him? or howe should I finde out my words with him?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
For though I were iust, yet could I not answere, but I would make supplication to my Iudge.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
If I cry, and he answere me, yet woulde I not beleeue, that he heard my voyce.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
For he destroyeth mee with a tempest, and woundeth me without cause.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
He wil not suffer me to take my breath, but filleth me with bitternesse.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
If we speake of strength, behold, he is strog: if we speake of iudgement, who shall bring me in to pleade?
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
If I woulde iustifie my selfe, mine owne mouth shall condemne mee: if I would be perfite, he shall iudge me wicked.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Though I were perfite, yet I knowe not my soule: therefore abhorre I my life.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
This is one point: therefore I said, Hee destroyeth the perfite and the wicked.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
If the scourge should suddenly slay, should God laugh at the punishment of the innocent?
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
The earth is giuen into the hand of ye wicked: he couereth the faces of the iudges therof: if not, where is he? or who is he?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
My dayes haue bene more swift then a post: they haue fled, and haue seene no good thing.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
They are passed as with the most swift ships, and as the eagle that flyeth to the pray.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
If I say, I wil forget my complaynt, I will cease from my wrath, and comfort mee,
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Then I am afrayd of all my sorowes, knowing that thou wilt not iudge me innocent.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
If I be wicked, why labour I thus in vaine?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
If I wash my selfe with snowe water, and purge mine hands most cleane,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
Yet shalt thou plunge mee in the pit, and mine owne clothes shall make me filthie.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
For he is not a man as I am, that I shoulde answere him, if we come together to iudgement.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Neyther is there any vmpire that might lay his hand vpon vs both.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Let him take his rod away from me, and let not his feare astonish me:
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Then will I speake, and feare him not: but because I am not so, I holde me still.
