Job 9
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Eka ayub nodwoko kama:
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“Ee, angʼeyo ni gima iwachono en adier. To ere kaka dhano mangima nyalo bedo kare e nyim Nyasaye?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
Kata dabed ni ngʼato dwaro mino kode wach, to bende dhano diduok penjo achiel kuom penjoge alufu achiel.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Riekone tut kendo tekre ngʼeny. En ngʼa mosepiem kode miloye?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Ogolo gode kuonde ma gintie ka ok gingʼeyo kendo ongʼielogi ka en gi mirima.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Oyiengo piny gie mise mare kendo omiyo sirni mage yiengni.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Kowuoyo to chiengʼ ok rieny kendo oumo ler mar sulwe.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
En owuon ema noyaro polo kendo en ema nonyono apaka madongo mag nam.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
En ema nochweyo sulwe madongo kaka, yugni, oluoro-budho, ratego, kod sulwe mogudore mathoth man yo milambo.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Otimo gik madongo miwuoro mayombo pach dhano, honni mathoth ma ok kwanre.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Ka okadho buta to ok anyal nene; ka odhi nyima to ok anyal yange.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Kokawo gimoro odhigo; to en ngʼa manyalo tame? En ngʼa manyalo penje ni, ‘Ma to angʼo ma itimoni?’
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Nyasaye ok gengʼ mirimbe kendo nyaka jolwenj Rahab bende noloyo mopodho e tiende.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
“Ere kuma dayudie weche ma dawachne? Koro ere kaka damin kode wach?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Kata dabed ni aonge richo kata achiel, to ok dadwoke; anyalo mana ywagora ne jangʼadna bura mondo okecha.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Kata dabed ni aluonge mi obiro ira, to ok ayie ni onyalo winjo wachna.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
Mirimb Nyasaye nyalo tieka kendo onyalo miyo adhondena medore kayiem nono.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
Ok onyal weya aywe to otimona mana gik mamiyo chunya bedo malit.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Kaponi teko ema iwuoyoe, to otek ndi, kendo kata ka adiera ema ilose, to en ngʼa manyalo chune mondo obi onyis wach kuome.
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Kata dabed ni aonge richo kata achiel, to dhoga pod biro mana ndhoga. Kata dabed ni aonge rach moro amora, to dhoga pod biro miyo inena kaka jaketho.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
“Kata dabed ni aonge gi ketho moro amora, to onge ber maneno, nikech ngimana en kayiem nono.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Ma emomiyo aneno ni gik moko duto chalre nikech okumo joma onge ketho kod joma timbegi richo machalre.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
Ka masira oneko apoya, to pek ma ngʼat makare oyudo ok obadhe.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Nyasaye oseketo piny e lwet joma timbegi richo, bende omiyo jongʼad bura duto bedo muofni. To ka ok en ema notimo kamano, to ngʼatno mane otimo mano?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
“Ndalona ringo mapiyo moloyo jangʼwech; girumo piyo ka gionge mor kata matin.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
Gikadho piyo mana ka yiedhi molos gi oundho maringo e nam, kendo ka ongoe mafuyo e kor polo karango piny mondo omak nyagweno.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
Ka anyalo wacho ni wiya owil gi gik maricho ma Nyasaye osetimona, to abiro loko pacha mi abed mamor.
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Kata kamano, pod aluoro aluora masira momaka nikech angʼeyo ni Nyasaye ok nyal kwana ka ngʼat maonge ketho.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Kaka koro osekawa ni an jaketho, angʼo ma dimi pod anyagra nono?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Kata dine aluokra gi sabun mi aluok lwetena maler,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
to pod ibiro luta mana e chwodho mi nyaka lepa bende biro jok koda.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
“Nyasaye ok en dhano kaka an ma dahedhra dwokora kode, kata madimi wayal kode e od bura.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Ka dine bed ni nitie ngʼato manyalo bedo jathek e kinda gi Nyasaye, kata ngʼato manyalo ngʼado bura e kinda kode,
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
kata ngʼat manyalo golo kum mare kuoma, mondo omi masichene kik bwoga,
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
eka dine awuoyo ka ok aluore, to kaka weche chal sani, ok anyal timo kamano.”
