Job 9
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Hichun job in asieikit in:
2 Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Henge, keiman alhangpin hiche hi adih e ti kahei. Ahinlah Pathen mitmua mihem khat chu themmona neilou ahitai tia kiphong doh thei ding ham?
3 Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
Mikhat touvin Pathen chu kiheh pi ding nom taleh ama chu khatveija sang khat vei kidonbut jou thei ding hinam?
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Ijeh inem itile Pathen chu ha chih a chinga, chule thahattah ahi. Koipen in ama chu aphin doh a anel jou ding ham?
5 Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Aman hetsahna masat beijin molsang ho achon mang jin, alunghan teng leh aleh khup jin ahi.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
Aman aumna munna konin leiset ahot ling jin chule abul akithing ji'e.
7 han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Aman thu apeh a ahile, nisa soh tapontin chule lha jong vah taponte.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Vanho jong aman achanga apha jal'a chule twikhanglen kinong jong gamgi asem peh ji ahi.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Ahsi somleng, Bombiel leh juhei suhtum, vantham jol lhanglang kaija ahsi ho jouse abonna aman asem ahi.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Aman hetphah hoi hilou thil oupe tah tah ho asem in, sim senglou thil kidang aboldoh e.
11 Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Ahivangin, ahung naiji teng, kamu theipon, ache teng jongle ache kamu deh poi.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
Mikhat chu ahinna alah peh a ahileh kon a suhtang thei ding ham? Ipi bolla nahim tin adong ngam dem?
13 Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Chutia chu Pathen in alung hanna chu atuhtang lou hileh twikhanglen'a ganhing tamtah tah ho jong akeng tonoija achilngim ding ahi.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Hijeh a chu kei koi kahija, Pathen chu donbut dia kagot ding ham? Ahilouleh kaki nelpi jeng ding ham?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Keima ana dih kha jeng jongleng kihonna ding kanei lou ding ahi. Eihepi nadinga bou katao thei ding ahi.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Chule keiman ama chu kouving lang, chule aman eihou nama jongleh aman kathusei angai ding kaging chapoi.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
Ajeh chu aman huipi gopi a eino khuma chule ajeh beija tang louhella eisuh nat ding ahi.
18 ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
Aman ei haijom sah theipon ahinlah gentheina khaveng vungin eisun dim khume.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Thahat sanna no ding hijeng jong leh, ama chu thahattah ahin thudih'a tanding kiti jongleh koipen in ama chu thutanna munna dinga akou ngam ding ham?
20 Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Keima hijeng jong leng, keima kamtah in themmo eichansah ding ahibouve, themmona neilou hijong leng chonse a eiki sim nalai ding ahi.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Keima nolna bei kahi, ahinla hichun keija dingin kikhelna eibolpeh deh pon, kahinna jong kadei tapoi.
22 Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Nolna bei mi hihen michonse hijong leng Pathen dingin abonchan akibang cheh in hijeh a chu themmona neilou le michonse ania asuhmang cheh ahi, kati.
23 Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
Vangsetnan ahin lhun khuma nolna bei mi thina chu aman anuisat bepme.
24 Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Leiset pumpi hi migiloute khutna um ahin, chule Pathen in thutanho mit asuh chotji ahi. Ama bol ahiloule koibol ba hiding ham?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
Milhai hat pa sangin kahinkho achegang jon kipana mukhalou hellin aleng mang jitai.
26 gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
Pumpenga kisem kong bangin akitol mang jitai, muvanlai aneh ding kimat dinga gangtah a hung lenglha abange.
27 Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
Keiman kakiphin naho sumil ingting, kalung gimna maiso pailhang ting, chule thanom tah in um inge tia kaki gelji vang'in,
28 maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Kanat thoh genthei naho hi nasatah a kichatna leh lunggimna kaneije, ajeh chu O Pathen, nolna beija neimu lou ding kahei.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Ipi iti henlang hijong leh themmo hange eikimu ding ahileh ipi phachom dinga ei kibol gim gim ham?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Kei le kei sabon in kisil ngim jeng jong leng chang-al in kakhut sop theng jong leng,
31 du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
Nangin bon lhoh umna kotong sunga nei sonlut in natin chule keima vonnen hon jong eideimo diu ahi.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
Pathen chu kei banga thibai hilou ahin, hijeh chun ama to kakinel theipoi, ahilou jongle thutanna munna kapuilut theipoi.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Keini eisucham theilhon khat anaum hihen lang, mikhat touvin thakhatna eipui khom thei lhon hihen,
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Misuchampa chun Pathen chun eijep a asuhtang thei hileh ama bolgenthei kichatna chu kanei lou ding ahi.
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
Chutileh kichatna beihel a ama koma thu kasei thei ding ahin, ahinlah keiman keima thahat in hichu kabol theipoi.
