Job 8
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Andin Shuxaliq Bildad jawaben mundaq dédi: —
2 Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
«Sen qachan’ghiche mushularni sözleysen? Aghzingdiki sözler küchlük shamaldek qachan’ghiche chiqidu?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
Tengri adaletni burmilighuchimu? Hemmige Qadir adilliqni burmilamdu?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Séning baliliring Uning aldida gunah qilghan bolsa, U ularnimu itaetsizlikining jazasigha tapshurghan, xalas.
5 saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!
Biraq eger özüng hazir chin könglüngdin Tengrini izdisengla, Hemmige Qadirgha iltija qilsangla,
6 Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Eger sen sap dil hem durus bolghan bolsang, Shübhisizki, U sen üchün oyghinidu, Choqum séning heqqaniyliqinggha tolghan turalghungni güllendüridu.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.
Sen deslepte étibarsiz qaralghan bolsangmu, Biraq sen axirida choqum téximu güllinisen.
8 Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Shunga sendin ötüneyki, ötkenki dewrlerdin sorap baqqin, Ularning ata-bowilirining izdinishlirigimu köngül qoyghin
9 Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.
(Chünki biz bolsaq tünügünla tughulghanmiz; Künlirimiz peqet bir saye bolghachqa, héchnémini bilmeymiz).
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
Sanga körsetme bérip ögeteleydighan ular emesmu? Ular öz könglidikini sanga sözlimemdu?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
Latqa bolmisa yékenler égiz öselemdu? Qomushluqtiki ot-chöpler susiz öselemdu?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Ular yéshil péti bolup, téxiche orulmighan bolsimu, Herqandaq ot-chöptin téz tozup kétidu.
13 Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:
Tengrini untughan kishilerning hemmisining aqiwetliri mana shundaqtur; Iplaslarning ümidi mana shundaq yoqqa kéter.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Chünki uning tayan’ghini chürük bir nerse, xalas; Uning ishen’gini bolsa ömüchükning toridur, xalas.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.
U öz uwisigha yölinidu, biraq u mezmut turmaydu; U uni ching tutuwalghan bolsimu, biraq u berdashliq bérelmeydu.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
U quyash astida kökligen bolsimu, Uning pilekliri öz béghini qaplighan bolsimu,
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Uning yiltizliri tash döwisige chirmiship ketken bolsimu, U tashlar arisida orun izdigen bolsimu,
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«
Lékin [Xuda] uni ornidin yuliwetse, Ashu yer uningdin ténip: «Men séni körmigen!» — deydu.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Mana uning yolining shadliqi! Uningdin kéyin ornigha bashqiliri tupraqtin ünidu.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.
Qara, Xuda durus ademni tashlimaydu, Yaki yamanliq qilghuchilarning qolini tutup ularni yölimeydu.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
U yene séning aghzingni külke bilen, Lewliringni shadliq awazliri bilen tolduridu,
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Sanga nepretlen’genlerge shermendilik chaplinidu, Eskilerning chédiri yoqitilidu».
