< Job 8 >

1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Y respondió Bildad suhita, y dijo:
2 Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
¿Hasta cuándo hablarás tales cosas, y las palabras de tu boca serán como un viento fuerte?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
¿Por ventura pervertirá Dios el derecho, o el Todopoderoso pervertirá la justicia?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Porque tus hijos pecaron contra él, él los echó en el lugar de su pecado.
5 saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!
Si tú de mañana buscares a Dios, y rogares al Todopoderoso;
6 Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
si fueres limpio y derecho, cierto luego se despertará sobre ti, y hará próspera la morada de tu justicia.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.
De tal manera que tu principio habrá sido pequeño, en comparación del grande crecimiento de tu postrimería.
8 Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Porque pregunta ahora a la edad pasada, y disponte para inquirir de sus padres de ellos;
9 Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.
porque nosotros somos desde ayer, y no sabemos, siendo nuestros días sobre la tierra como sombra.
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
¿Por ventura ellos no te enseñarán, te dirán, y de su corazón sacarán estas palabras?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
¿Crece el junco sin lodo? ¿Crece el prado sin agua?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Aun él en su verdor sin haber sido cortado, y antes de toda hierba se seca.
13 Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:
Tales son los caminos de todos los que olvidan a Dios; y la esperanza del impío perecerá.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Porque su esperanza será cortada, y su confianza es casa de araña.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.
El se apoyará sobre su casa, pero no permanecerá en pie; se asirá a ella, más no se afirmará.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
A manera de un árbol, está verde delante del sol, y sus renuevos salen sobre su huerto;
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
se van entretejiendo sus raíces junto a una fuente, y enlazándose hasta un lugar pedregoso.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«
Si le arrancaren de su lugar, éste le negará entonces, diciendo: Nunca te vi.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Ciertamente este será el gozo de su camino; y de la tierra de donde se traspusiere, retoñecerán otros.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.
He aquí, Dios no aborrece al perfecto, ni toma la mano de los malignos.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Aun llenará tu boca de risa, y tus labios de júbilo.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Los que te aborrecen, serán vestidos de confusión; y la habitación de los impíos perecerá.

< Job 8 >