Job 8
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Na Bildad el fahk,
2 Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
“Safla sramsram in eng tuhtuh lom an?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
God El tia wi kifasla nununku suwohs lal uh; El tia ku in tia oru ma pwaye.
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Sahp oasr ma koluk tulik nutum ah tuh oru lain God. Pwanang El sang kaiyuk fal nu selos.
5 saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!
Inge wona kom in forla ac siyuk sin God Kulana Elan kasrekom;
6 Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Fin pwaye lah kom suwohs ac nasnas na, Na God El ac kasrekom. Ac folokonot mwet in lohm sum ac mwe kasrup lom nukewa tuh in mwe srui nu sum.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.
Mwe kasrup nukewa ma El eisla liki kom Ac tia apkuran nu ke ma El ac sifilpa folokonot nu sum.
8 Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
“Srike liye luman lalmwetmet in pacl meet ah; Ac nunku ke ma pwaye su mwet lasr meet ah elos etala.
9 Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.
Moul lasr uh fototo, ac wanginna ma kut etu; Kut ac wanginla oana ke lul uh sa na in wanginla.
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
A lela mwet matu lalmwetmet lasr meet ah in luti kom; Porongo ma elos fahk uh:
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
“Loa uh tia ku in kapak yen wangin kof we; Tia ku in koneyukyak sayen acn furarrar uh.
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Fin wanginla kof, na loa uh pa ac uli emeet, Ke srakna mangosr ac soenna fal in orekmakinyuk.
13 Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:
Mwet ma forla liki God uh elos oana loa inge; Finsrak lalos uh ac wanginla ke pacl se na ma elos mulkunla God.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Elos sulela ahng lun pwepenu uh tuh in nien wikla lalos.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.
Ku elos fin fungyang ke sie ang inge, ya ac ku in tapkulosyak? Ac elos fin sruok soko koa ke ang inge, ya ac ku in kasrelos tuyak?
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
“Mwet koluk uh elos furarak in ima uh, Oana pulah su furarak ye faht uh.
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Okah kaclos uh ac punla eot uh, Ac sruokani ku eot nukewa.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«
Na fin fifyak elos, Ac wangin inkelos yen elos tuh oan we meet.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Aok, pwana inge luman engan lun mwet koluk uh; Oasr pac mwet saya ac sifil tuku ac aolulosla.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.
“Tusruktu God El tia ku in ngetla liki mwet su inse pwaye nu sel, Ac El tia ku in kasru mwet koluk uh.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
El ac fah lela kom in sifilpa israsr ac sasa,
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Tusruktu El ac fah aklusrongtenye mwet su srungakom, Ac lohm sin mwet koluk uh ac fah wanginla.”
