Job 8
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Shuhi tami Bildad ni a pathung teh,
2 Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
Nâsittouh maw he e hnonaw heh dei han, na pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk hah athakaawme kahlî patetlah ao han.
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
Cathut ni kalan hoeh lah lawk a ceng boimaw, nahoeh pawiteh, Athakasaipounge ni, lannae a kamlang takhai boimaw.
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Na capanaw ni ama taranlahoi yon awh pawiteh, kâtapoenae kecu dawk a tâkhawng han.
5 saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!
Cathut hah atangcalah hoi, na tawng teh, Athakasaipounge koevah, kâheinae na sak pawiteh,
6 Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Tamikathoung tamikalan lah na awm pawiteh, nang hanelah atu roeroe thaw vaiteh, lanae hmuen koe hawinae na coe sak han.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.
Na kamtawngnae a thoung nakunghai, na poutnae a len katang han.
8 Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Bangkongtetpawiteh, pahrennae hoi a yan e hnonaw hah pakhingpalang haw, na mintoenaw ni a hmu e hnonaw hah pouk haw.
9 Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.
Bangkongtetpawiteh, paduem e tami la o awh teh, banghai panuek awh hoeh. Bangdawk tetpawiteh, talai van e hnin tha naw teh, tâhlip patetlah doeh ao.
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
Ahnimae lungthin thung hoi ka tâcawt e lawknaw ni, na dei pouh awh teh, na cangkhai hoeh namaw.
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
Tuinawk laipalah lungpum a roung thai han namaw. Tui laipalah capi teh a roung thai han namaw.
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
A hring nah tâtueng hoeh nakunghai, alouke akungnaw hlak palang a kamyai.
13 Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:
Cathut kapahnimnaw e a lamthung teh, hot patetlah ao. Tami kahawihoehnaw e ngaihawinae teh a kahma han.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
A kâuepkhai awh e teh, tâkhawng pouh lah ao han, a kâuepkhainae teh, Bombarui patetlah doeh ao.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.
A im dawk a kamngawi ei kangdout thai hoeh. Kacakcalah a kuet ei pou cak thai ma hoeh.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Khobetnae koe dikkahringcala a roung teh, a kangnaw ni takha koung tahloi awh.
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
A tangpha ni talung khakdeng teh, talung um vah a tangpha a payang nahane a tawng.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«
Amae hmuen koehoi phawk lah ao torei teh, pou kacak mahoeh, telah a kâpahnawt han.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Khenhaw! het hateh, lunghawinae lamthung lah a o, talai dawk hoi aloukenaw hah a pâw han.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.
Khenhaw! Cathut ni toun han kaawm hoeh e na tâkhawng hoeh vaiteh, thoe ka sak e teh kangdout sak mahoeh.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Na kâko teh panuinae hoi akawi sak vaiteh, na pahni hai lunghawinae lawk hoi akawi sak han.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Nang kahmuhmanaw hah yeiraipo sak vaiteh, tamikathoutnaw e rim teh awm mahoeh toe telah a ti.
