Job 7
1 Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.
“Mutum bai sha wahalar aiki ba a duniya? Rayuwarsa ba kamar ta wanda aka yi hayarsa ba ne?
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,
Kamar yadda bawa yakan jira yamma ta yi, ko kuma kamar yadda wanda aka yi hayarsa yakan jira a biya shi kuɗin aikin da ya yi.
3 saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
Saboda haka rabona shi ne watanni na zama banza, kowane dare kuwa sai ɓacin rai nake samu.
4 Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
Lokacin da na kwanta ina tunani, ‘Har sai yaushe zan tashi?’ Gari ya ƙi wayewa, ina ta jujjuyawa har safe.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
Jikina duk tsutsotsi da ƙuraje sun rufe shi, fatar jikina ta ruɓe tana fitar da ruwan miki.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.
“Kwanakina suna wucewa da sauri, fiye da yadda ƙoshiyar masaƙa take wucewa da sauri, za su kawo ga ƙarshe ba bege.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!
Ka tuna, ya Allah, raina numfashi ne kawai; idanuna ba za su taɓa sāke ganin farin ciki ba.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.
Idanun da suke ganina yanzu ba za su sāke ganina ba; za ku neme ni amma ba za ku same ni ba.
Kamar yadda girgije yakan ɓace yă tafi, haka mutum yake shige zuwa kabari ba kuwa zai dawo ba. (Sheol h7585)
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Ba zai taɓa zuwa gidansa ba; ba za a sāke san da shi ba.
11 Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
“Saboda haka ba zan yi shiru ba; zan yi magana cikin ɓacin raina, zan nuna ɓacin raina cikin ruhu, cikin ƙuncin raina.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
Ni teku ne, ko kuwa dodon ruwa, don me kake tsaro na?
13 Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
Lokacin da nake zato zan sami salama in na kwanta a gadona don in huta,
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
duk da haka kana ba ni tsoro da mafarke-mafarke, kana tsorata ni da wahayi.
15 saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.
Na gwammace a shaƙe ni in mutu maimakon in kasance cikin wannan jiki.
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Ba na so in zauna da rai; ba zan rayu ba har abada. Ku rabu da ni; rayuwata ba ta da amfani.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
“Mene ne mutum har da ka kula da shi haka, har ka mai da hankali a kansa,
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
har kake duba shi kowace safiya, kake kuma gwada shi koyaushe?
19 Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
Ba za ka ɗan daina kallo na ba ko ka rabu da ni na ɗan lokaci?
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
In na yi zunubi, me na yi maka, kai mai lura da mutane? Don me ka sa ni a gaba? Na zame maka kaya mai nauyi ne?
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!
Me ya sa ba za ka gafarta mini laifofina ba? Gama na kusa kwantawa cikin ƙasa; za ka neme ni, amma ba za ka same ni ba.”
