Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Na Hiob buaa sɛ,
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“Sɛ wɔbɛtumi akari mʼawerɛhodie na me haw nso wɔde agu nsania so a,
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
anka emu bɛyɛ duru asene anwea a ɛwɔ ɛpo mu nyinaa, enti ɛnyɛ nwanwa sɛ me nsɛm ayɛ hagyahagya.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Otumfoɔ agyan no awɔ me mu, me honhom nom ano awuduro no; wɔahyehyɛ Onyankopɔn ahunahuna nyinaa atia me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Wiram afunumu su wɔ ɛberɛ a wanya ɛserɛ anaa, na nantwie nso su wɔ ɛberɛ a wanya nʼaduane anaa?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Wɔdi aduane a nkyene nni mu anaa, na kosua mu fufuo nso ɔdɛ bi wɔ mu anaa?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Mempɛ sɛ mede me nsa ka; aduane a ɛte saa no bɔ me yadeɛ.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“Ao sɛ me nsa bɛka mʼabisadeɛ, sɛ Onyankopɔn bɛyɛ deɛ mʼani da so ama me.
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Mepɛ sɛ Onyankopɔn dwerɛ me, sɛ ɔbɛtwe ne nsa na wakum me,
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
ɛnneɛ anka mɛkɔ so anya saa awerɛkyekyerɛ yi. Nanso, ɔyea yi nyinaa akyi no memmuu Ɔkronkronni no nsɛm so da.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
“Ahoɔden bɛn na mewɔ a enti ɛsɛ sɛ menya anidasoɔ? Daakye nneɛma pa bɛn enti na ɛsɛ sɛ menya ntoboaseɛ?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Mewɔ ahoɔden sɛ ɛboɔ anaa? Me honam yɛ kɔbere mfrafraeɛ anaa?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Mewɔ tumi a mede bɛboa me ho anaa? Saa ɛberɛ yi a nkonimdie apare me yi?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“Deɛ nʼanidasoɔ asa no hia ne nnamfonom mpaeɛbɔ, ɛnyɛ saa a, ɔbɛpa aba wɔ Otumfoɔ no suro ho.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Nanso ahotosoɔ nni me nuanom mu. Wɔte sɛ nsuwa nsuwa a ɛyirie na ɛweɛ, wɔte sɛ nsuwa nsuwa a ɛyirie
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
ɛberɛ a sukyerɛmma renane na asukɔtweaa nso redane nsuo,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
nanso owiaberɛ mu no, ɛntene bio na ɔhyew enti nsuo no tu yera.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Akwantufoɔ mane firi wɔn akwan so; wɔforo kɔ nsase bonini so na wɔwuwu.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Tema akwantufoɔ hwehwɛ nsuo, adwadifoɔ akwantufoɔ a wɔfiri Seba de anidasoɔ hwehwɛ nsuo.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Wɔn ho yera wɔn, ɛfiri sɛ na wɔwɔ awerɛhyɛmu; wɔduruu hɔ, nanso wɔn anidasoɔ yɛ ɔkwa.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Afei wo nso woakyerɛ sɛ wo ho nni mfasoɔ; Woahunu mʼamanehunu no, na ama woasuro.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Maka sɛ, ‘Momma me biribi? Maka sɛ momfiri mo ahodeɛ ntua me tiri so sika,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
anaasɛ monnye me mfiri mʼatamfoɔ nsam, ne atirimuɔdenfoɔ nkyehoma mu anaa?’
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Monkyerɛkyerɛ me, na mɛyɛ komm; monkyerɛ me mfomsoɔ a mayɛ.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Nokorɛka yɛ yea, na mo adwenkyerɛ no, ɛkɔsi sɛn?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Mokyerɛ sɛ deɛ maka no nnyɛ nokorɛ, mofa obi a nʼabamu abu asɛm sɛ mframa anaa?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Mpo mobɛbɔ awisiaa so ntonto, na mode mo adamfo adi nsesa dwa.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
“Afei momfa ahummɔborɔ nhwɛ me. Mɛtumi adi atorɔ wɔ mo anim anaa?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Monto mo bo ase, mommu ntɛnkyea; monsane nnwene ho, ɛfiri sɛ me pɛpɛyɛ ho aba akyinnyegyeɛ.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Amumuyɛsɛm wɔ mʼano anaa? Mennim papa ne bɔne ntam nsonsonoeɛ anaa?
