Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Na Hiob buae se,
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“Sɛ wobetumi akari mʼawerɛhowdi na me haw nso wɔde agu nsania so a,
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
anka emu bɛyɛ duru asen nwea a ɛwɔ po mu nyinaa, enti ɛnyɛ nwonwa sɛ me nsɛm ayɛ hagyahagya.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Otumfo agyan no wɔ me mu, me honhom nom ano bɔre no; wɔahyehyɛ Onyankopɔn ahunahuna nyinaa atia me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Wuram afurum su wɔ bere a wanya sare ana, na nantwi nso su wɔ bere a wanya nʼaduan ana?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
So wodi aduan a nkyene nni mu? Na ɔdɛ bi wɔ nkesua mu fufu mu ana?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Mempɛ sɛ mede me nsa ka; aduan a ɛte saa no bɔ me yare.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“Ao sɛ me nsa bɛka mʼabisade, sɛ Onyankopɔn bɛyɛ nea mʼani da so no ama me,
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
sɛ Onyankopɔn bɛpɛ sɛ ɔdwerɛw me sɛ ɔbɛtwe ne nsa na wakum me,
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
ɛne anka mɛkɔ so anya saa awerɛkyekye yi, a ɛyɛ anigye a mewɔ wɔ ɔyaw a entwa da yi mu, ne Ɔkronkronni no nsɛm a mimmuu so yi.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
“Ahoɔden bɛn na mewɔ a enti ɛsɛ sɛ minya anidaso? Daakye nneɛma pa bɛn nti na ɛsɛ sɛ minya ntoboase?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Mewɔ ahoɔden sɛ ɔbo ana? Me honam yɛ kɔbere mfrafrae ana?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
So mewɔ tumi bi a mede bɛboa me ho saa bere yi a nkonimdi apare me yi ana?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“Obiara a ɔbɔ nʼadamfo ayamye sɛn no gyaw Otumfo no ho suro.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Nanso ahotoso nni me nuanom mu sɛ nsuwansuwa a eyiri na ɛyow, sɛ nsuwansuwa a eyiri
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
bere a sukyerɛmma renan na mparuwbo nso redan nsu,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
nanso owiabere mu no ɛsen bio na ɔhyew nti nsu no tu yera.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Akwantufo man fi wɔn akwan so; wɔforo kɔ nsase a awuwu so ma wowuwu.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Tema akwantufo hwehwɛ nsu, Seba aguadifo akwantufo de anidaso hwehwɛ nsu.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Wɔn ho yeraw wɔn, efisɛ na wɔwɔ awerehyɛmu; woduu hɔ, na wɔn anidaso yɛ ɔkwa.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Afei, wo nso woakyerɛ sɛ wo so nni mfaso; wuhu biribi a ɛyɛ hu na wusuro.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
So maka pɛn se, ‘Me nti momma biribi, sɛ mumfi mo ahode mu ntua me ti so sika,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
sɛ munnye me mfi mʼatamfo nsam, ne atirimɔdenfo nkyehama mu ana?’
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Monkyerɛkyerɛ me, na mɛyɛ komm; monkyerɛ me mfomso a mayɛ.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Nokwareka yɛ yaw, na mo adwenkyerɛ no kosi dɛn?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
So mokyerɛ sɛ mubesiesie sɛ nea meka no, na moafa mʼahometew nsɛm sɛ mframa ana?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Mpo mobɛbɔ ayisaa so ntonto, na mode mo adamfo adi nsesagua.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
“Afei momfa ahummɔbɔ nhwɛ me. Metumi adi atoro wɔ mo anim ana?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Montɔ mo bo ase, mummu ntɛnkyew; monsan nnwen ho, efisɛ eyi fa me pɛpɛyɛ ho.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Amumɔyɛsɛm wɔ mʼano ana? Minnim papa ne bɔne ntam nsonoe ana?
