Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Ipapo Jobho akapindura akati:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“Dai chete kurwadziwa kwangu kwaigona kuyerwa uye kusuwa kwangu kwaiiswa pachiyero!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Zvirokwazvo zvairema kupfuura jecha ramakungwa, hazvishamisi kana mashoko angu aiva okuvhurumuka.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Miseve yoWamasimba Ose iri mandiri, mweya wangu unonwa muchetura wayo; kutyisa kwaMwari kwagadzirira kurwa neni.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Ko, mbizi ingachema kana ine bundo here? Ko, nzombe inokuma kana ine zvokudya here?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Ko, chokudya chisinganaki chingadyiwa chisina munyu here? Ko, chichena chezai chinonaka here?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Ndinoramba kuzvibata; zvokudya zvakadai zvinondirwarisa.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
“Haiwa, dai ndapiwa hangu zvandinokumbira kuti Mwari andipe zvandinotarisira,
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
kuti dai Mwari aida hake kundipwanya, kuti aregere ruoko rwake rundiuraye!
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Ipapo ndaizova hangu nokunyaradzwa uku, mufaro wangu mukurwadziwa kusingagumi, kuti handina kunge ndamboramba mashoko aiye Mutsvene.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
“Ndinaro here simba, rokuti ndirambe ndine tariro? Tariro yacho ndeyeiko kuti nditsungirire?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Ko, ndine simba rebwe here? Ko, nyama yangu indarira here?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Ko, ndine simba here rokuti ndione kuti ndabatsirika, sezvo zvino kubudirira kwakabviswa kwandiri?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“Munhu asina tariro anofanira kuwana rudo rweshamwari dzake, kunyange iye arega kutya Wamasimba Ose.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Asi hama dzangu hadzivimbike sezvinongoita hova dzava kudira. Sezvinongoita hova dzopfachukira,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
dzinosviba pakunyungudika kwamagwada echando, uye dzinozadzwa nokunyungudika kwamagwada echando,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
asi dzinoguma kuyerera mumwaka wokupisa, uye mihoronga yadzo inopwa mukupisa.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Mihoronga inotsauka kubva munzira dzayo; inoenda kumakura ndokuparara.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Vafambi veTema vanotsvaka mvura, vashambadziri veShebha vanomirira netariro.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Vachaora mwoyo, nokuti vaivimba nesimba ravo; vasvikapo, vachashaya zvokuita.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Zvino nemiwo maratidza kusabatsira; munoti mukaona chinhu chinotyisa mobva matya.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Ko, ndakamboti, ‘Ndipeiwo chipo, ndipei fufuro rinobva papfuma yenyu,
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
ndirwirei muruoko rwomuvengi, ndidzikinurei mumaoko avanhu vano utsinye’ here?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Ndidzidzisei, uye ndichanyarara hangu; ndiratidzei pandakakanganisa.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Mashoko echokwadi anorwadza sei! Asi gakava renyu rinoratidzeiko?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Munoda kutsiura zvandareva, nokutora mashoko omunhu arasa tariro semhepo here?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Muchada kana kukanda mijenya pamusoro penherera uye nokutengesa shamwari yenyu.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
“Asi zvino chinditarirai netsitsi. Ko, ndingareva nhema pamberi penyu here?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Musadaro, musava vasakarurama; fungai zvakare, nokuti kururama kwangu kuchiripo.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Ko, pamiromo yangu pane zvakaipa here? Ko, muromo wangu haugoni kunzvera zvakaipa here?
