Job 6
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
A Jov odgovori i reèe:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
O da bi se dobro izmjerili jadi moji, i zajedno se nevolja moja metnula na mjerila!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Pretegla bi pijesak morski; zato mi i rijeèi nedostaje.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Jer su strijele svemoguæega u meni, otrov njihov ispija mi duh, strahote Božije udaraju na me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Rièe li divlji magarac kod trave? muèe li vo kod piæe svoje?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Jede li se bljutavo bez soli? ima li slasti u biocu od jajca?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Èega se duša moja nije htjela dotaknuti, to mi je jelo u nevolji.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
O da bi mi se ispunila molba, i da bi mi Bog dao što èekam!
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
I da bi Bog htio satrti me, da bi mahnuo rukom svojom, i istrijebio me!
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Jer mi je još utjeha, ako i gorim od bola niti me žali, što nijesam tajio rijeèi svetoga.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Kaka je sila moja da bih pretrpio? kakav li je kraj moj da bih produljio život svoj?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Je li sila moja kamena sila? je li tijelo moje od mjedi?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Ima li još pomoæi u mene? i nije li daleko od mene što bi me pridržalo?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Nesretnomu treba milost prijatelja njegova, ali je on ostavio strah svemoguæega.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Braæa moja iznevjeriše kao potok, kao bujni potoci proðoše,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Koji su mutni od leda, u kojima se sakriva snijeg;
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Kad se otkrave, oteku; kad se zagriju, nestane ih s mjesta njihovijeh.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Tamo amo svræu od putova svojih, idu u ništa i gube se.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
Putnici iz Teme pogledahu, koji iðahu u Sevu uzdahu se u njih;
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Ali se postidješe što se pouzdaše u njih, došavši do njih osramotiše se.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Tako i vi postaste ništa; vidjeste pogibao moju, i strah vas je.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Eda li sam vam rekao: dajte mi, ili od blaga svojega poklonite mi;
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
Ili izbavite me iz ruke neprijateljeve, i iz ruke nasilnièke iskupite me?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Pouèite me, i ja æu muèati; i u èemu sam pogriješio, obavijestite me.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Kako su jake rijeèi istinite! Ali šta æe ukor vaš?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Mislite li da æe rijeèi ukoriti, i da je govor èovjeka bez nadanja vjetar?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
I na sirotu napadate, i kopate jamu prijatelju svojemu.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Zato sada pogledajte me, i vidite lažem li pred vama.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Pregledajte; da ne bude nepravde; pregledajte, ja sam prav u tom.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Ima li nepravde na jeziku mojem? ne razbira li grlo moje zla?
