< Job 6 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Mas Jó respondeu, dizendo:
2 Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Oh se pesassem justamente minha aflição, e meu tormento juntamente fosse posto em uma balança!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Pois na verdade seria mais pesada que a areia dos mares; por isso minhas palavras têm sido impulsivas.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Porque as flechas do Todo-Poderoso estão em mim, cujo veneno meu espírito bebe; e temores de Deus me atacam.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Por acaso o asno selvagem zurra junto à erva, ou o boi berra junto a seu pasto?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Por acaso se come o insípido sem sal? Ou há gosto na clara do ovo?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Minha alma se recusa tocar [essas coisas], que são para mim como comida detestável.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
Ah se meu pedido fosse realizado, e se Deus [me] desse o que espero!
9 vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
Que Deus me destruísse; ele soltasse sua mão, e acabasse comigo!
10 saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Isto ainda seria meu consolo, um alívio em meio ao tormento que não [me] poupa; pois eu não tenho escondido as palavras do Santo.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
Qual é minha força para que eu espere? E qual meu fim, para que eu prolongue minha vida?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
É, por acaso, a minha força a força de pedras? Minha carne é de bronze?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Tenho eu como ajudar a mim mesmo, se todo auxílio me foi tirado?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Ao aflito, seus amigos deviam ser misericordiosos, mesmo se ele tivesse abandonado o temor ao Todo-Poderoso.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Meus irmãos foram traiçoeiros comigo, como ribeiro, como correntes de águas que transbordam,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Que estão escurecidas pelo gelo, e nelas se esconde a neve;
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Que no tempo do calor se secam e, ao se aquecerem, desaparecem de seu lugar;
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
Os cursos de seus caminhos se desviam; vão se minguando, e perecem.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
As caravanas de Temã as veem; os viajantes de Sabá esperam por elas.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Foram envergonhados por aquilo em que confiavam; e ao chegarem ali, ficaram desapontados.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
Agora, vós vos tornastes semelhantes a elas; pois vistes o terror, e temestes.
22 Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Por acaso eu disse: Trazei-me [algo]? Ou: Dai presente a mim de vossa riqueza?
23 red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
Ou: Livrai-me da mão do opressor? Ou: Resgatai-me das mãos dos violentos?
24 Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Ensinai-me, e eu [me] calarei; e fazei-me entender em que errei.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Como são fortes as palavras de boa razão! Mas o que vossa repreensão reprova?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Pretendeis repreender palavras, sendo que os argumentos do desesperado são como o vento?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
De fato vós lançaríeis [sortes] sobre o órfão, e venderíeis vosso amigo.
28 Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Agora, pois, disponde-vos a olhar para mim; e [vede] se eu minto diante de vós.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Mudai de opinião, pois, e não haja perversidade; mudai de opinião, pois minha justiça continua.
30 Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Há perversidade em minha língua? Não poderia meu paladar discernir as coisas más?

< Job 6 >